Onsdag blev det endeligt bekræftet af Det Hvide Hus, at præsident Donald Trump besøger Danmark 2. og 3. september under en rejse til Europa.
Hovedårsagen til rejsen er, at han vil besøge Polen, når landet 1. september ved en højtidelighed mindes 80-året for Nazitysklands angreb på landet. Men derudover vil han benytte lejligheden til at besøge en anden allieret. Men hvorfor lige det lille land Danmark?
Han vil uden tvivl udtrykke sin anerkendelse over for en allieret, der har stået last og brast med USA i alverdens konflikter fra Afghanistan over Irak og Syrien. Men hovedårsagen er en helt anden.
Nemlig at Trump vil tale om Arktis og Grønland, der er blevet et meget vigtigt og presserende indsatsområde for USA. Af samme grund meddelte Trump-regeringen i maj, at USA ønsker at åbne en officiel repræsentation i Grønland. Det har amerikanerne ikke haft siden 1953.
Præsident Trump og hans folk vil tættere på både det grønlandske landsstyre og den danske regering, der er ansvarlig for rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik, da Washington i tiltagende grad frygter kineserne og russernes store interesse i området.
Det siger sig selv, at præsidenten af en meget tæt og nær allieret af Danmark naturligvis altid er velkommen.Statsministeriet
Amerikansk tøven i Arktis
Amerikanerne har nemlig nølet og været alt for længe om at tage alvorligt, hvor vigtigt et område Arktis og Grønland med hastige skridt er ved at udvikle sig til geopolitisk.
I takt med den globale opvarmning trækker havisen og indlandsisen sig tilbage med stor hastighed, og det baner vej for nye sejlruter nord om Sibirien i stedet for den sydlige rute gennem Suez-kanalen.
Allerede i 2014 analyserede det amerikanske militær sig i en rapport frem til, at områdets tidligere permanente isdække smelter hurtigere end forventet, hvilket vil åbne for mere søtransport, fiskeri og minedrift i det arktiske.
Trods denne viden har USA i dag kun én arktisk isbryder, og den opererer ved Antarktis. I skarp kontrast til det har Rusland ni isbrydere, og de baner i dag ikke blot vejen for russiske transportskibe i Arktis, men også kinesiske.
Den amerikanske kongres forsøgte for få måneder siden at råde bod på noget af det tabte ved at afsætte 655 mio. dollar til en ny arktisk isbryder.
Rationalet er, at det er langtfra nok blot at have militærbasen Thule Air Base i Grønland, som også primært bruges til radarovervågning og at opsnappe informationer om missilaffyringer og fjender langt fra indlandsisen.
Et andet klart eksempel på, hvordan amerikanerne opruster i området, er, at Pentagon sidste år genetablerede sin Anden Flåde på grund af bekymring for Rusland. Flåden, der har operationsansvaret for den nordlige del af Atlanterhavet, blev ellers nedlagt for otte år siden.
Frygter også Kinas tilstedeværelse
Men USA frygter lige så meget kineserne som russerne, som Berlingske tidligere har beskrevet. Da den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, 6. maj holdt tale ved det årlige møde i Arktisk Råd i Finland stod Kina for skud.
»Ønsker vi, at Det Arktiske Hav omdannes til et nyt Sydkinesisk Hav, der er fyldt med militarisering og konkurrerende territoriale påstande?« advarede Pompeo.
Kina ligger i strid med sine nabolande om retten til Det Sydkinesiske Hav og har i det seneste år bygget flere kunstige øer med militærbaser, landingsbaner og havne i havet. Pompeo gjorde klart, at han frygtede, at det samme skulle ske med Arktis.
Da Pentagon sidste år fandt ud af, at kinesiske statsbanker var interesserede i at låne Grønland penge til et byggeri af en lufthavn, kontaktede USAs daværende forsvarsminister, Jim Mattis, ifølge Wall Street Journal sin danske kollega, Claus Hjort Frederiksen (V), for få ham til at blokere for det kinesiske lån, så løsningen kunne blive finansiering fra Danmark.
Kampen om Arktis er i fuld gang, og da området pludselig er kommet højt op på Trump-administrationens dagsorden, står det nu og her som det mest presserende emne, som Trump vil snakke med Danmarks nye statsminister om.
Endnu er der ikke et færdigt program for Trumps besøg i Danmark, men statsminister Mette Frederiksen bekræftede onsdag i en pressemeddelelse, at deres møde vil omhandle »sikkerhedspolitik, arktiske spørgsmål« og derudover »fremme af samhandel og investeringer«.
Tidligere har præsidententerne Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama, også besøgt Danmark.
»Det siger sig selv, at præsidenten af en meget tæt og nær allieret af Danmark naturligvis altid er velkommen«, lød det tirsdag fra Statsministeriet.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
