Det levende billede er et magtfuldt medie. Det har potentialet til at tromme enorme befolkningsgrupper sammen og få dem alle sammen til at vende blikket samme vej: Nemlig på fjernsynsskærmene – for enten at blive informeret eller underholdt.

Mediets styrke gør også de mennesker, som er hyret til at tøjle det, til magtfulde individer. Og én af de personligheder, som befinder sig i netop den situation, er indholdsdirektør på TV 2 Lotte Lindegaard.