Det danske flag, Dannebrog, har fra 1340erne været kongens og statens. I løbet af 1800-tallet tog den danske befolkning også flaget til sig. Det gav sig udslag i national digtning og udbredt flagning fra flagstænger, men også i fremvisning af flaget på mange andre måder.

I 1834 blev det forbudt for private at flage med Dannebrog, men forbuddet blev ikke håndhævet. Først i 1854 blev det tilladt befolkningen at flage med Dannebrog. Under Første Verdenskrig holdt Danmark sig neutralt. Af den grund blev det bestemt, at der ikke måtte flages med udenlandske flag.

I 2023 frikendte Højesteret en borger, der havde hejst det amerikanske flag, idet dommen fastslog, at forbuddet mod at flage med udenlandske flag ikke var hjemlet i nogen lov. Siden 2023 har det derfor været lovligt at flage også med udenlandske flag uden politiets tilladelse.

I 1800-tallet hejste man ikke kun flag i flagstænger, men man hængte flaget op på vægge og hen over gader. Denne form for flagning sætter i dag sit stærke præg i det offentlige rum, hvor ikke mindst udenlandske flag som for eksempel det palæstinensiske hænges i vinduer eller ned fra altaner, stikkes ud fra biler eller bæres på mobile stænger.

Uanset hvordan borgere vælger at vise et flag, er flaget et udtryk for de pågældendes sindelag, der af dem opfattes som legitimt inden for ytringsfrihedens ramme.

Regeringen har fremlagt et forslag til flaglov, der med få undtagelser vil forbyde flagning med udenlandske flag fra flagstænger. Derimod vil alle andre måder at vise et flag på uanset disses størrelse være lovlige. Lovforslaget afskærer sig dermed fuldstændigt fra virkeligheden.

Lovforslaget, der foregiver at skulle forsvare Dannebrog, er en juridisk og moralsk falliterklæring og uværdigt for en demokratisk retsstat. Helt grotesk er det naturligvis, at flagforbuddet begrundes med, at det varetager »et hensyn til at forebygge uorden og forbrydelse«, og at det »kan begrunde et indgreb i ytringsfriheden«. 

Det er mærkeligt, at fremvisning af flag i det offentlige rum uden brug af flagstang åbenbart ikke befrygtes at kunne føre til uorden og forbrydelse. Det bør ikke bero på en tilladelse fra staten, hvilke flag borgerne ønsker at hejse i deres private flagstænger. 

Dannebrog skal ikke forsvares ved hjælp af forbud mod andre flag, men ved brug, respekt og viden om det ældgamle flag. Dertil behøves ikke lovparagraffer, men kultur.

Nils G. Bartholdy, fhv. heraldisk konsulent, dr.phil.

En god nyhed for sproget

Jeg læser her i avisen, at regeringen har et »Life Science Råd«, og at man vil iværksætte en »strategi for Life Science« – bemærk den danske stavemåde af »strategi«. 

Som mangeårig fortaler for det danske sprogs bevarelse vil jeg hermed udtrykke min dybtfølte tak for den hermed udviste statslige respekt for modersmålet; man kunne jo nemt være faldet for fristelsen til at søsætte en »strategy for Life Science« (biovidenskab).

Hasse Greiner, Bjæverskov

Sæt e-mail fri

Søren Gotfredsen fra Holte skriver i et læserbrev 4. november, at man skal »sætte e-mailen fri«, lige som man tidligere har gjort det med telefonnumre.

Den e-mailadresse (eller rettere domæne, »mail.dk«), som Søren Gotfredsen skriver om, er ejet af Nuuday (tidligere TDC).

Det er altså op til Nuuday at afgøre, hvad de har lyst til at bruge deres domæne til.

Søren Gotfredsen har haft den samme e-mailadresse i 24 år, så det er nok snarere et nostalgisk ønske om at eje sin egen e-mailadresse, der er problemets kerne, snarere end den stavnsbinding til Nuuday, som Søren Gotfredsen skriver om.

Som it-konsulent støder jeg fra tid til anden på samme mentalitet hos nogle af mine kunder, der klager over at måtte ændre e-mailadresse, da den gamle adresse er i brug så mange steder, og hele omgangskredsen skal varskos om et eventuelt skifte.

Så er det, at jeg spørger dem, om de nogensinde fysisk har flyttet til en anden adresse? Fulgte den gamle adresse med? Stoppede alle besøg og korrespondance, fordi ingen kunne finde den nye bolig?

Det bedste, man kan gøre for at undgå at stavnsbinde sig til andres domæner, er at oprette sit eget. Sgotfredsen.dk er p.t. ledigt.

Thomas Barnes, it-konsulent, Helsingør

Syg sundhedsplatform

Rigshospitalet behandler mig fint for min sygdom. Tak for det!

Men, jeg skulle behandles i 45 minutter, stod der i Min Sundhedsplatform. Vel ankommet fik jeg at vide, at behandlingen tog 4-5 timer.

»Min Sundhedsplatform tillader ikke, at den korrekte tid stod på indkaldelsen,« fortalte min søde og sjove sygeplejerske. Ubegribeligt.

Nu kan jeg bare håbe, at behandlingen er tilsvarende livsforlængende.

Birgit Overskov Hansen, Ishøj

»Send mere ai«

I årtier har venstrefløjens schweizerknivsløsning på alle problemer været: »send flere penge«. Om der er tale om integration, klimakrise eller udfordringer i sundhedssystemet, så skal alt løses med højere offentligt forbrug.

Desværre er kunstig intelligens ved at blive de blås udgave af det samme. Ai skal nemlig erstatte offentligt ansatte, føre til vækst i produktivitet i det private samt muliggøre skattelettelser.

Senest har Alex Vanopslagh (Berlingske, 30. oktober) foreslået, at ai bruges i vurdering af statsborgerskabsansøgeres demokratiske værdier. Hvorfor? Hvordan? Argumenter er ikke nødvendige, for: Det kan ai godt! »Send mere ai«.

Nik Kharlamov, Aaborg

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk