Rækken af Papes taktiske og strategiske fejl er desværre alt for lang

Jeg kender desværre mere end to håndfulde konservative kernevælgere, der ikke satte deres kryds ved liste C. Det er på tide med en ny formand for De Konservative.

»Det er tid for Mona Juul, Mette Abildgaard eller Rasmus Jarlov til at tage tøjlerne,« skriver Jørgen S. Holm. Søren Bidstrup

De Konservative genvælger denne weekend formodentligt den hidtidige leder Søren Pape Poulsen. Det vil være en katastrofe for partiet. 

Partiet har under Papes »ledelse« klaret sig dårligt, både ved 2022-valget, og nu i meningsmålingerne, ikke at forglemme det grønne 2019-valg, hvor man »glemte« at inkludere det grønne element, der har kendetegnet De Konservative i årtier.