Kære Eva Selsing – nyd dit privilegerede liv, men hav respekt for den udearbejdende mor

Det er lige lovligt privilegeret, at det at gå hjemme skulle være et valg for de fleste kvinder.

»Måske skal Eva Selsing forstå, at kvinder kan være forskellige,« skriver Karen West efter at have læst interviewet med Eva Selsing i Berlingske mandag. Linda Kastrup

Eva Selsing, gift med Rune Selsing, filosof og hjemmegående husmoder til fire børn, er blevet interviewet til Berlingske 18. september. Interviewet handler om det at vælge at være hjemmegående og derfor være afhængig af ægtemandens indkomst.

Som gammel feminist, både bogstaveligt og i feministisk betydning, er jeg selvsagt ikke enig i, at alle kvinder ville foretrække at være hjemme hos deres børn.