Nej tak til den nye uddannelsesreform

Regeringens nye uddannelsesreform er fuldstændig virkelighedsfjern. Den rammer socialt skævt, og den kommer til at gøre rigtig mange unges vej i uddannelsessystemet mere vanskelig, end den allerede er.

Reformen består af rigtig mange elementer, eksempelvis en hævning af karakterkravet til gymnasiet, afskaffelse af den kommunale 10. klasse og indførelsen af den nye epx-uddannelse.

Alle de tiltag tilsammen tror jeg ikke kommer til at gøre noget godt.

Jeg tror, at ungdomsuddannelserne kommer til at være inddelt i et tydeligt a- og b-hold. På det ene hold, her mener jeg gymnasiet, kommer vi til at se en elevgruppe, der kommer fra familier, hvor det ikke er økonomiske ressourcer og kulturel kapital, der mangler. Elever, der har mulighed for at få mere hjælp i grundskolen og derfor har større mulighed for at få deres karaktergennemsnit banket op, så de har adgang til gymnasiet.

På det andet hold, altså epx´en, kommer vi til at se de elever, der kommer fra de mindre ressourcestærke hjem, der måske ikke har samme muligheder for at få den hjælp, de har brug for for at få deres gennemsnit op på et niveau, så de kan komme ind på en gymnasial uddannelse. Det kommer altså til at ramme socialt skævt.

Oven i det lægger regeringen op til en afskaffelse af de kommunale 10. klasser, og det er da godt nok noget af det mest hovedløse, jeg har læst længe – og det siger en del, Mattias Tesfayes politik taget i betragtning.

De krav, elever mødes med senere hen i uddannelsessystemet og ude på arbejdsmarkedet, går kun opad, og derfor har vi pligt til at sørge for, at de unge, som starter på uddannelserne, også er parate til dem. Ved en afskaffelse risikerer vi, at flere unge begynder på en ungdomsuddannelse uden det nødvendige fundament, hvilket i sidste ende kan føre til frafald og nederlag senere i deres uddannelsesforløb. Dette er ikke blot et personligt problem for den enkelte elev, men også et samfundsmæssigt problem, da frafald er en økonomisk og social byrde for vores uddannelsessystem.

10. klasse er uvurderlig, og den mulighed skal vi ikke fratage fremtidige generationer. Dertil rammer det også socialt skævt, da det ender med kun at være de unge med ressourcestærke forældre, der kan tage det ekstra års pusterum gennem et år på efterskole.

Derfor er budskabet herfra klart: Nej tak til den nye uddannelsesreform.

Nana Barnebjerg, gymnasieelev på Faaborg Gymnasium

Hooligans og ansvar

Frederik Lau skriver i avisen om hooliganisme med udgangspunkt i forrige weekends sammenstød mellem FCK- og Brøndby-fans. Der er ingen årsagsanalyse eller løsningsforslag i det i øvrigt sympatiske indlæg.

Efter et helt livs arbejde med børn og unge er jeg ikke i tvivl om en del af årsagerne, og disse er ganske banale: Kan du ikke hævde dig på den gode måde, kan du jo altid lave ballade og derved få en form for bekræftelse/anerkendelse. Kan du ikke læse eller regne i skolen, kan du forstyrre undervisningen. Kan du ikke indgå i almindelige sociale relationer, kan du være voldelig mod andre. Kan du ikke lave et ordentligt produkt i kreative fag, kan du ødelægge noget, som andre har gjort sig umage med at lave.

I fodboldklubben: Kan du ikke komme på hold, kan du møde op på stadion og gøre dig gældende som hooligan og komme både i avisen og i tv. Respekt!

Det er let at pege på forældrene eller skolen som dem, der skal løse problemet, men forældre og skole er ikke almægtige. På lang sigt skal samfundet være maksimalt inkluderende. På kort sigt skal klubberne tage ansvar. Ikke mindst skal spillerne/rollemodellerne gøre en meget større indsats. Og alkoholkulturen skal stoppes. I Norge er der ikke ølsalg på stadion og ingen fulde hooligans.

Peter Christensen, Odense

Konservativ eller højreorienteret?

Kunne I ikke holde op med at udråbe alle os konservative til »højreorienterede«? I misbruger de politiske og økonomiske bevægelser og teorier.

Begreberne højre- og venstreorienterede er afledt af deres placering i det første franske parlament og dækker hver især en del politiske bevægelser, der alle bekender sig til hver sin økonomiske teori.

På højrefløjen er det kapitalisme, og på venstrefløjen er det socialismen. Men »konservative« findes i alle politiske partier og blandt tilhængere af de forskellige politiske bevægelser.

Det nye er, at uvidende mennesker nu bruger begreberne som skældsord og karakterisering af deres politiske modstandere. Nogle går endda så langt, at de bruger begreber fra psykiatrien til at udskamme deres modstandere.

Det udstiller manglen på egentlig politisk argumentation og egen uvidenhed. Og for jer, der aldrig har haft historie, så er de fleste »ismer« lukkede og burde ikke bruges som skældsord.

Så venligst, »Tante Berlingske«, begynd at være konservativ igen, Politiken er bedre til at være socialistisk.

Ole Ørslev, Hellerup

Taxi og privatbilisme bør forbydes

Det er helt på sin plads, at de små privatfly har fået nogle klimaslag over nakken, og i Berlingske 30. oktober slår Anne Søndergaard til lyd for, at de små privatfly og Nordic Seaplanes små vandflyvere, som med intet som helst nyttigt formål har fået lov til at beflyve, larme og tilsvine luftrummet, skal standses.

Det samme bør naturligvis også gælde taxi og privatbilisme, som uden noget som helst nyttigt formål larmer og tilsviner luften nede ved jorden. Især taxi og privatbilisme uden minimum fire passagerer er en pestilens og et hensynsløst møgsvineri, og min appel til politikerne er derfor, at taxi og privatbilisme omgående forbydes. Man bør i stedet benytte tog, bus, cykel og løbehjul eller apostlenes heste.

Anne Søndergaard behager naturligvis at spøge.

Steen Møller, Ebeltoft

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk