Erhvervsliv og elever bør klappe i hænderne over juniormesterlære
Regeringens udspil om folkeskolen er et modigt brud med mange års dansk skolepolitik med potentiale til at løse nogle af samtidens store udfordringer.

Regeringens udspil om folkeskolen er et modigt brud med mange års dansk skolepolitik med potentiale til at løse nogle af samtidens store udfordringer.

Et af de helt store nybrud i dansk uddannelsespolitik kom før efterårsferien, hvor SVM-regeringen præsenterede forslaget om, at alle elever fremover skal kunne bytte den almindelige folkeskole ud med timer på en erhvervsskole eller virksomhed i op til to dage ugentligt. Regeringens forslag er kontroversielt, fordi det bryder med den udvikling, vi har haft i Danmark, hvor alle problemer er forsøgt løst med flere timers bagdel til sæde-undervisning. Således er det årlige timetal for folkeskolens ældste elever gået fra 930 timer i 2011 til nu 1.200 timer.
Danske elever er i skole langt flere timer end i mange andre lande. Selv med færre timer vil en juniormesterlæreelev kun have, hvad der svarer til to-tre ugers mindre traditionel klasseundervisning over et år sammenlignet med en finsk elev.