Zlatan vil forsvinde og nyde livet efter fodboldkarrieren

Zlatan Ibrahimovic er skræmt over tanken om, at han en dag skal stoppe med at spille fodbold.

Snart 40-årige Zlatan Ibrahimovic er skræmt over, at han en dag skal stoppe med at spille fodbold. Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic vil fjerne sig fra offentlighedens søgelys, når han en dag stopper fodboldkarrieren.

Det fortæller den 39-årige svensker ifølge NTB i et interview med magasinet France Football.

AC Milan-angriberen kommer samtidig ind på, at det skræmmer ham at skulle stoppe.

»Den dag, du stopper med at spille, så vågner du op om morgenen og siger til dig selv; hvad gør jeg nu?«

»Du er ikke længere programmeret til at gøre det samme hver dag. Du åbner et nyt kapitel i livet. Og det skræmmer mig,« siger Zlatan Ibrahimovic, der runder 40 år i oktober.

Den målfarlige svensker ved endnu ikke, hvad han vil kaste sig over, når det er slut med fodbold på topplan.

»Jeg er ikke der endnu, hvor jeg vil tænke på det,« siger han.

En ting er den store angriber, der har repræsenteret flere af Europas største klubber, dog sikker på.

»Etter karrieren vil jeg forsvinde. Når du har levet i den her verden, så længe som jeg har gjort, så ved du hvad, du er gået igennem mentalt og fysisk. Så jeg vil forsvinde og nyde livet,« siger Zlatan Ibrahimovic.

Svenskeren er i gang med sit andet ophold i AC Milan, hvor han også spillede fra 2011 til 2012. Hans nuværende aftale med Milano-klubben udløber i sommeren 2022.

/ritzau/NTB