Lad mig sige det, som det er: Dette års udgave af »Gift ved første blik« er lige så trist som mundbind, afspritning og afstandskrav – tilsammen.
Det eneste, der kan vække lidt opsigt, er Mortens forsøg på at fyre op under Mette ved at trække en samtykkeerklæring frem og spørge ind til fingre i måsen og analsex, mens han griner fjoget. Det er tåkrummende usexet, og det må skyldes en desperat mangel på interessant materiale, at DR nu har brugt to afsnit på at fortælle os om det.
For resten er reelt ikke værd at skrive hjem om.
I fjerde afsnit er parrene fortsat på bryllupsrejse i Danmark, og kærligheden er lige så stille ved at slå sprækker. I skrivende stund tror jeg kun på, at ét ægteskab holder. Det kommer jeg tilbage til, for vi er lige nødt til at runde det forhold, at flere af mændene ikke virker til at være blevet ordentligt voksne.
Michael, projektlederen fra Silkeborg, finder sig fortsat i at blive bosset rundt af Christina, som i sidste afsnit var ved at slå ham ihjel, fordi han snorkede. I dette afsnit sammenligner hun ham med sine børn, og måske er sammenligningen ikke helt forkert.
På afrejsedagen ser man nemlig, hvordan den på papiret voksne mand knapt nok kan overskue at pakke sin kuffert og vælter rundt i et kaos af skjorter og sko, og meget sigende bedyrer Christina, at hun skam glæder sig til, at de skal bo sammen, hvorefter hun tilføjer: »MEN, vi er jo kommet til at lære hinanden rigtig godt at kende.« Det ægteskab er slut, før det er begyndt.
En anden uvoksen mand er læreren Michael, som tygger med åben mund, mens krummerne vælter ud over læberne. Undskyld mig, men er det ikke kun børn, der spiser sådan?
Heldigvis er Pernille forelsket og forholder sig overbærende til, at sætter man en flaske vin foran manden, bæller han den, ligesom hun udholder, at han bliver passiv-aggressiv, når han løber tør for argumenter og lader tungen hænge ud af munden, når han skal koncentrere sig. Igen, ligesom et barn.
Endelig er der smertensbarnet Daniel, som min skønne kollega Jakob Steen Olsen i sidste uge opfordrede til ikke bare at være, men også være noget for Samantha.
Hun ligner til gengæld en, som snart er løbet tør for tålmodighed, og meget betegnende kalder hun ikke dagene på Bornholm for en bryllupsrejse, men for en »tur«. De to ender også snart som skibe, der sejler i hver sin retning.
Sort bælte i rummelighed
Faktisk er der kun håb for Carsten og Jonna (og ok, måske lidt for Mette og Morten). Ikke mindst fordi de lader til at kunne mødes, selvom de holdningsmæssigt står i hvert sit ringhjørne. Det sidste skyldes, at Carsten har sort bælte i rummelighed. Her er lidt af deres dialog fra morgenbordet:
Jonna: »Vi skal nok ikke komme ind på det der #metoo. Det har jeg det virkelig stramt med.«
Carsten: »Har du det? Lad os bare komme ind på det, men ikke lige nu. Lad os lige spise vores mad først.«
Jonna: »Nej, men altså jeg tænker, at man kommer jo ikke ti år efter. Jeg har da også eksempler på …«
Carsten: »Nej, det skal vi nok ikke komme ind på nu.«
Jonna: » … at nogen har lagt hånden på mit lår, sågar til en julefrokost, og da vi så var færdige med desserten, så rejser jeg mig op og siger: 'Gider du godt lade være med at rage på mine lår, nu er det tredje gang jeg siger det'.«
Carsten forsøger at forklare Jonna, at det af og til er sådan, at man ikke får sagt fra af ren og skær afmagt. Men den køber Jonna ikke. De skal bare have et los i røven, siger hun. Kvinderne, altså.
»Lad os stoppe her,« siger Carsten og rører ved sin vielsesring.
Forskellen på Carsten og de andre mænd er, at han ikke lader sig køre over. Han ved godt, hvem han selv er og kan derfor uproblematisk forholde sig til Jonnas vrøvl. Fordi han er voksen.
I næste afsnit ankommer hverdagen, og den er – som livsstilseksperten Julie Lahme siger – ligesom den trold, der venter under broen i eventyrerne.
Mette skal møde Mortens helårsnisser i stuen og selvfølgelig også det flotte kæmpebillede af grevinde Alexandra, og overpertentlige Pernille skal bo i Michaels hus, der ligner noget, som en flok børnehavebørn på e-numre og Red Bull har raseret. Held og lykke.
Jeg er heller ikke sikker på, at Christina lader Michael overnatte særlig mange nætter i sit hjem, medmindre det bliver ude i annekset, og Daniel er nødt til at blive lidt spændende at høre på, hvis ikke han skal ende i »Landmand søger kærlighed«.
Et trist og kedeligt afsnit af »Gift ved første blik« er slut, men vi holder selvfølgelig ud til den bitre ende, og filmredaktør Sarah Iben Almbjerg sidder næste torsdag klar med en lynanalyse.
»Gift ved første blik« sendes hver torsdag på DR1 kl. 20.
