Efter en forlænget weekend med overdådigt cykelløb er abstinenserne efter mere allerede ved at sætte ind.
Fredagens Bora-kup, der havde den grønne trøje som mål, og som endte i en højdramatisk sidevindsafslutning, indvarslede et markant stilskifte, og det blev fulgt op lørdag og søndag, hvor på papiret mindelige versioner af Pyrenæ-etaper blev udnyttet til fulde med den unge UAE-kaptajn Tadej Pogacar som manden med tændstikkerne.
De kommende dage byder dog på et markant topografisk skifte en del længere mod nord. Tirsdag venter en flad etape langs Atlanterhavskysten og den vind, der kunne skabe dramatik, ser ikke ud til at udgøre en fare, hvilket lægger op til en klassisk sprinterafslutning.
Sam Bennett, der inden sæsonen skiftede til Deceuninck-Quickstep, kan mærke presset for at levere. Det belgiske hold er sæson efter sæson det mest vindende blandt alle, men Bennett har ikke haft held eller overblik nok til at få den sejr, der vil fjerne presset.
I de sidste ti udgaver af Tour de France har det belgiske hold alle år fået mindst én sprintersejr i den første uge og selv om ruteføringen har været usædvanlig hård, vil der være et vågent øje på den irske sprinter, der kan forvente hjælp af danskerduoen Michael Mørkøv og Kasper Asgreen i jagten på sejren. Skulle det glippe i første omgang, er der en mulighed igen onsdag, inden Massif Central igen er på menuen.
Det franske højland er karakteriseret ved rullende, små veje. Snoet og kuperet terræn har alle dage været guf for feltets udbrydere, og der bliver rigeligt at lege med torsdag, når feltet sendes ud på løbets længste etape, 218 km, hvor der skal ledes med lup for at finde flade sektioner.
Tourens anden uge vil for alvor lægge til den allerede akkumulerede træthed i feltet frem mod finalen.
Schweiziske Marc Hirschi, der var så tæt på at fuldføre et mesterværk af historiske dimensioner på søndagens etape, vil givetvis være på jagt efter revanche, mens Thomas De Gendt, der sikrede sig en etapesejr i 2019 efter et formidabelt udbrud, Greg van Avermaet, Alessandro Di Marchi og verdensmesteren Mads Pedersen også er oplagte bud på lykkeriddere.
Torsdag udnyttes terrænet i Massif Central så på den mest voldsomme vis, og hvor man normalt ser mod de store bjergkæder for at finde de afgørende etaper, kan denne perle meget vel vise sig at være overset ved første blik.
Syv kategoriserede stigninger byder de 167 km på, den sidste i første kategori op mod målet på Puy de Chantal. Stigningerne er ikke så lange som i Alperne, men modsvares af modbydelige stigningsprocenter, og her vil klassementsfolkene igen skulle udkæmpe et stort slag.
Det samme gælder søndag i Jura-bjergene, hvor Grand Colombier skal forceres fra tre af fire mulige sider, sidste gang med en klatretur på 17 kilometer med over 7 procent i stigningsprocent.
Tourens anden uge vil for alvor lægge til den allerede akkumulerede træthed i feltet frem mod finalen, og manges øjne vil være rettet mod Tadej Pogacar, der har vist sig som den mest angrebsivrige af podiekandidaterne.
Fortsætter udviklingen fra den første uge, vil Jumbo-Visma, der nu forsvarer Primoz Roglics gule trøje, have vanskeligt ved at kontrollere udviklingen mod slutningen af de mest bjergrige etaper.
Nok har man haft held til at eliminere de andre holds stærkeste hjælperyttere, men ofte med det resultat, at man undervejs har begået harakiri i bestræbelserne og efterladt kaptajnen ene mod modstanderne.
I 2019 talte man om en historisk åben og spændende tour, og det kan meget vel være tilfældet igen efter den anden uge. Lige nu er der syv ryttere inden for 44 sekunder, og de 12 første ryttere er alle fra forskellige hold.
Vi er med andre ord langt fra Sky-æraen, hvor det britiske hold ofte havde mere end én mand på podiet i Paris.
Det skal nok blive en god uge.
Jacob Staehelin er sportskommentator
