Tid til status: Roglic er stadig favorit til Tour-sejren

Spændingskurven var noget slap i Tourens begyndelse, men de seneste tre dage har budt på fremragende cykelløb, der åbner op for en neglebidende udgave af det franske etapeløb. Her er nogle væsentlige nedslagspunkter fra de første ni dage.

Primoz Roglic, ny mand i den gule trøje, er favoritten til at vinde Touren – præcis som før starten i Nice. Hans Jumbo-Visma-mandskab er stadig med afstand det stærkeste af alle, men styrkeforholdet er på ingen måde overvældende. Landsmanden Tadej Pogacar rykkede fra Roglic på den første etape i Pyrenæerne og slog ham dagen efter i spurten, men Primoz Roglic ved, at han kan tillade sig at køre løbet kontrollerende med tanke på den afsluttende enkeltstart op til La Planche des Belles Filles.

De seneste dages prøvelser i bjergene har dog vist, at han ikke er usårlig i direkte kamp mod udfordrerne.

Den kontrollerende tilgang har været Jumbo-Vismas foretrukne, og man fristes til at sige, at holdets værste fjende er dem selv. For med et udtalt ønske om at indtage rollen som bjergtog trækkes der også store veksler på ryttere som Sepp Kuss og George Bennett, mens Tom Dumoulin måtte smide sin ambition om et topresultat for at koncentrere sig om rollen som luksushjælper.

Nu er man indehaver af den gule trøje, men har reelt kørt hele løbet, som havde man haft den samlede føring fra første færd, og det er et relevant spørgsmål, om kræfterne holder til den taktik i de kommende uger.

Tadej Pogacar har været en åbenbaring og har ene mand åbnet løbet med sine angreb, der bare emmer af mod og gigantiske ambitioner. UAEs unge kaptajn, der deltager i sin første Tour og bare anden Grand Tour, mistede godt nok tid på sidevindsetapen fredag efter en defekt på et kritisk tidspunkt, men har næsten hentet det ind igen og virker med sin offensive kørsel og holdbarhed som en reel udfordrer til Roglic, senest med sin etapesejr på sidste etape i Pyrenæerne.

Et svagt mandskab i ryggen

Tadej Pogacar er en gave til løbet, og det var også hans offensiv, der flåede lørdagens etape itu, hvilket blev fulgt op på etapen til Laruns, hvor den sidste stignings kampe blev initieret af den uimponerede slovener. Det bliver dog i relativ ensomhed, at Tadej Pogacar udfordrer de andre favoritter, for holdets styrke er ikke overvældende – og det er han ikke ene om at måtte erkende.

Egan Bernal har endnu ikke materialiseret sig i den udgave, der vandt i fjor – alligevel er han på løbets andenplads, 21 sekunder efter Roglic. Og det skal retfærdigvis med i ligningen, at det først var langt inde i uge tre, at han knækkede konkurrenterne i 2019-udgaven. Med tanke på at Touren som sædvanlig er meget bagtung med store prøvelser i den afsluttende uge, er det yderst positivt for den forsvarende mester at komme ud af Pyrenæerne med så opløftende resultater. Det er dog med et mandskab i ryggen, som er svagere end længe set. INEOS er langt fra fordums styrke, men Egan Bernal er en klog rytter, der har vist, at han kan passe på sig selv.

Helt overordnet er Bernals og Pogacars manglende støtte direkte overførbar til mange af udfordrerne til topplaceringer, og det borger for en spændende udvikling. Opgørene er mand mod mand og ikke pr. stedfortræder, hvilket giver en helt anden nerve. Og udfordrere er der stadig mange af. Den colombianske trio Nairo Quintana, Rigoberto Uran og Miguel Angel Lopez er stadig med i front, mens de franske forhåbninger knytter sig til Guillaume Martin og Romain Bardet og ikke som forudset Thibaut Pinot og Julian Alaphilippe.

Løbets anden uge tegner ganske interessant – og om ikke andet har de sidste tre dage været fantastiske.