Hvor svært kunne det egentlig være at udvælge årets to største, danske idrætspræstationer og indstille atleterne til den prestigefulde pris Årets Sportsnavn, som Danmarks Idrætsforbund og Jyllands-Posten har kåret siden 1992?

Åbenbart så svært, at komiteen bag ikke fik den ene med blandt tre nominerede, så valget nu står mellem Caroline Wozniacki, Michael Valgren og Pernille Harder.

Man kan diskutere, om Pernille Harder eller Michael Valgren skulle have æren som treer, men i top to hører selvfølgelig Caroline Wozniacki og Lars Eller. Den notoriske tennisstjerne for sin først Grand Slam-titel tilbage i Australian Open i januar og Lars Eller for sit matchvinder-mål for Washington Capitals i den femte og udslagsgivende finale om Stanley Cup-trofæet i den amerikanske NHL-ishockeyliga.

Mon ikke Caroline Wozniacki under alle omstændigheder sniger prisen på 75.000 kroner ned i lommepengepungen, når Kronprinsen & co. sætter sig til rette i Boxen i Herning til den årlige TV-sportsfest næste lørdag? Traditionen tro givetvis med en videotakketale fra Wozniacki, der gennem årene har været med på en storskærm fra forberedelserne til netop Australian Open. Hun har tidligere vundet Årets Sportsnavn i 2010 og den anden store pris ved det årlige show B.T.s Guld hele tre gange på stribe tilbage i 2009-11.

Lige siden, Caroline Wozniacki som 15-årig vandt Wimbledon for juniorer har dansk tennis begyndt med et C. Hun har vundet svimlende 30 WTA-turneringer, har ad flere omgange ligget nummer et på verdensranglisten og her 13 år senere lykkedes hun endelig med sin første Grand Slam-turneringssejr. At hun også for en kort periode genvandt førstepladsen på verdensranglisten oveni China Open og turneringen i Eastbourne, gjorde hendes comeback efter et par halvsløje sæsoner endnu mere opsigtsvækkende.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes udråbte Caroline Wozniacki som den mest indflydelsesrige kvindelige idrætsudøver i verden. På samme magasins liste over atleters indtjening stod Wozniacki næstøverst med godt 80 millioner kroner. Danskeren med polske forældre og det sproglige modersmål, der bliver talt på banen med træner og farmand, Piotr Wozniacki, var med i opløbet til Berlingske-titlen Årets Dansker, men det er, som om den folkelige gennemslagskraft og popularitet halter efter resultaterne. Året forinden løb Carolines kvindelige sportskollega Nadia Nadim med den titel på langt færre meritter, men med netop det fodboldfolkelige gennembrud i landsholdssammenhæng, EM-sølv og evnen til også at formidle en personlig vedkommende historie.

VM-kvalifikation mangler

Nadia Nadims anfører på landsholdet, Pernille Harder, har i indeværende sæson leveret langt større resultater, og som topscorer i Bundesligaen, tysk mester og pokalditto med Wolfsburg og en scoring i Champions League-finalen mod Lyon, som franskmændene dog vandt, stod den teknisk velfunderede midtjyde øverst på skamlen, da årets spiller i Europa blev kåret af UEFA.

Hun måtte nøjes med andenpladsen ved Ballon d’Or-uddelingen, da norske Ada Hegerberg måtte stå model til den chauvinistiske twerke-fornærmelse fra en malplaceret gæste-DJ under prisoverrækkelsen. Den håndterede Lyon-spilleren med negligerende klasse i stjernestunden som den første kvindelige modtager nogensinde af prisen som verdens bedste fodboldspiller. En titel, Pernille Harder for så vidt vandt tilbage, da et ekspertpanel i den britiske avis The Guardian få uger senere kårede de 100 bedste spillere i verden med danskeren som nummer et. At hun næppe får prisen som Årets Sportsnavn på dansk grund kan sagtens tilskrives den udeblivende VM-kvalifikation med det landshold, hun står i spidsen for, og som led et lettere sammenbrud i efterårets play off-slutspurt.

En slutspurt martret af konflikt mellem DBU og Spillerforeningen, der fyldte alt for meget i 2018. Også på herresiden, der formåede at mørklægge egen VM-præstation med et snert ottendedelsfinalenederlag til Kroatien. En tiendeplads på FIFAs verdensrangliste er ikke så ringe endda for det lille fodboldland højt mod nord. Og havde Christian Eriksen ved netop den VM-lejlighed orkestreret sit mandskab på sin vanlige Tottenham-spektakulære vis, havde den moderne danske tier også ligget højere i de internationale kåringer. I The Guardians herreudgave indtog han 36.-pladsen.

Solid eksportvare

Mens dansk tennis begynder med et C, synes også arvefølgen sikret med samme forbogstav. C for Clara og efternavnet Tauson. Clara Tauson rundede 16 år lige før jul, og med en sejr i den største juniorturnering, Osaka Mayor’s Cup, som forbilledet Caroline Wozniacki vandt to gange som junior, slog Clara Tauson for alvor sit talentfulde navn fast ved også at runde sæsonfinalerne ITF Junior Masters af med en tredjeplads som turneringens yngste. Som nummer fire på juniorernes verdensrangliste er C som begyndelsesbogstav værd at holde øje med hos både seniorer og juniorer i 2019.

Akkurat som Michael Valgren, der løftede øjenbryn hele vejen rundt i året, der går på hæld. Og hans nomineringer i kapløbet om Årets Sportsnavn og B.T.s Guld er gangbar mønt. To semiklassikersejre og et kraftfuldt Tour de France gør ham til en vægtig udfordrer, men i tilstræbt objektiv og Rundetårn versus tordenskrald-forstand nok lige i haserne på Grand Slam-vinderen, og, nå nej, Lars Eller nåede ikke igennem top tre-nomineringen hos Danmarks Idrætsforbund.

Hvis man benytter »follow the money«-målestokken, skøjter flere end en håndfuld danskere i 20 millioner kroners-klassen rundt i den amerikanske NHL-liga. Måske nok en smule under medieradaren, lettere foroverbøjede i uigenkendelig og polstret angrebsposition, men lige fra Frederik Andersen på kassen i Toronto Maple Leafs over Frans Nielsen i Detroit Red Wings til Lars Eller hos Washington Capitals er det dansk hockey-eksportvare, der overgår så mange andre.

Lars Ellers gamewinner-mål i Stanley Cup-finalen var en historiske milepæl for den lille hockeynation, der er fast inventar i A-gruppen ved VM og i år arrangerede selvsamme i danske haller. Han hører uomtvisteligt hjemme i 2018-kåringernes top 2 ...