Gruppen af unge superstjerner i cykelsporten er for alvor blevet udvidet med endnu en rytter: 22-årige Marc Hirschi.
De fleste iagttagere af Tour de France havde blødende hjerter, da den schweiziske Sunweb-rytter i søndags blev indhentet et par kilometer fra stregen efter et 90 kilometer langt soloudbrud af absolut verdensklasse. Men den nedtur valgte Hirschi at bruge som brændstof på 12. etape i det drilske Massif Central, da han fuldførte en mesterligt udtænkt offensiv fra Sunweb, som sendte en armada af folk frem på de afsluttende stigninger.
Væk fra udbrydergruppen trådte den tidligere U-23-verdensmester og så sig aldrig tilbage.
Den 218 kilometer lange etape virkede på forhånd komplet umulig at kontrollere, men Bora gjorde forsøget, hvilket måtte tilskrives Peter Sagans håb om at komme tilbage i kampen om den grønne pointtrøje. Ønsket om at vinde en ottende af slagsen led et større skibbrud på onsdagens etape, hvor han blev deklasseret i spurten og dermed mistede dagens høst af point.
Selve deklasseringen var vanskelig at være uenig i. Billederne, som løbsjuryen skulle forholde sig til, afslørede tydeligt, at Peter Sagan pressede sin hjelm ind mod Wout Van Aert, der mistede sit momentum. Og med tanke på det frygtelige styrt, der martrede Polen Rundt for kort tid siden, kunne kommissærerne ikke andet end deklassere Peter Sagan.
I Polen Rundt var det Dylan Groenewegen, som pressede Fabio Jakobsen ud i barrieren med katastrofale følger. Fabio Jakobsen kunne lige så vel have mistet livet, og om han kommer tilbage til cykelsporten, er endnu uvist. Havde juryen tilladt Peter Sagans opførsel, ville det kunne tolkes som, at der er frit spil i spurterne, så længe det ikke går galt.
Sagans stangen af en hurtigere konkurrent er måske også udtryk for en tiltagende frustration over, at de spidskompetencer, der engang var hans, er ved at falme en kende.
Gårsdagens forsøg på at holde etapen i et jerngreb smuldrede ikke overraskede, da de hidsige Massif Central-stigninger for alvor begyndte, og dermed var 150 kilometers føringsarbejde forduftet.
Gevinsten stod ikke mål
Den slovakiske rytter var et unikum, da han bragede ind på cykelscenen i 2010 som debutant på World Touren. Angrebslysten var enorm, uforudsigeligheden ditto og lysten til at levere det storslåede slående. Der blev kørt på baghjul, når muligheden var der – uden at det stoppede sejrsstimen, der kulminerede med tre verdensmesterskaber i træk begyndende i 2015.
Men langsomt lyser stjernen mindre kraftigt, og man skal mere end et år tilbage for at finde Peter Sagans seneste sejr. Det var på 5. etape i 2019-udgaven af Tour de France, hvor han besejrede netop Wout van Aert i spurten på vej mod endnu en grøn pointtrøje i Paris. Den grønne trøje virker efterhånden som en besættelse for Peter Sagan efter at have vundet den syv gange.
Men i en tid hvor det bliver stadig vanskeligere at slå sprinterkonkurrenterne, og hvor mængden af kræfter, der bliver brugt på Bora-holdet for at holde Sagan inde i konkurrencen, kan man undre sig over, at han ikke justerer karrieren lidt og finder andre fix-punkter. Gårsdagens forsøg på at holde etapen i et jerngreb smuldrede ikke overraskede, da de hidsige Massif Central-stigninger for alvor begyndte, og dermed var 150 kilometers føringsarbejde forduftet.
Godt nok vandt Peter Sagan feltets spurt, men der var så mange kørt over stregen fra dagens udbrud, at gevinsten på ingen måde stod mål med det slid, der blev lagt i de få point.
Marc Hirschi kunne glæde sig over at være trådt op på den største scene. Den har stadig plads til Peter Sagan, men han skal nok finde en anden udklædning end grønt.
