Intet i cykelsporten når Tour de France til sokkeholderne. Heller ikke når det gælder eksponering på globalt plan. Og derfor er kravet om succes så udpræget i en sport, der lever af sponsorer, som kan se ideen i at poste penge i reklamesøjler på hjul.
Den udvikling er accelereret over tid, hvor den franske rundtur har distanceret de italienske og spanske fætre, og det samme er ønsket om den succes, der kan overbevise en tvivlende navnesponsor om at fortsætte pengestrømmen året efter. Med 11. etape overstået er feltet halvvejs, og flere mandskaber kan mærke desperationen snige sig ind.
Indtil videre er der en lang række vindere, fordi så mange kaptajner stadig er i spil til topplaceringer, men der er dog nogen, som skiller sig mere ud end andre:
Jumbo-Visma har været i en klasse for sig. Primoz Roglic er løbets stærkeste, holdet har taget kontrol og alligevel har der været overskud til at lade fænomenet Wout Van Aert spurte sig til to etapesejre.
UAE kan også glæde sig. Alexander Kristoff vandt første etape og fik en dag i gult, mens Tadej Pogacar har vist sig som den mest uberegnelige og angrebsivrige af favoritterne.
Ineos har godt nok ikke været overbevisende endnu, men hvis Egan Bernal står øverst på podiet i Paris – og den mulighed lever så afgjort endnu – er alt det underordnet.
Cofidis, Arkea og AG2R har også muligheden for topplaceringer i Paris, men allerede nu kan AG2R glæde sig over Nans Peters’ etapesejr på 8. etape, hvilket i sig selv er nok til at sikre den nødvendige succes. Og så har man stadig Cosnefroy i bjergtrøjen.
Astana har stadig Lopez i spil til podiet og Alexey Lutsenko sikrede sig en meriterende etapesejr efter et vanvittigt godt besat udbrud, så her er der også en vis lettelse at spore.
Det samme gør sig gældende for Deceuninck-Quickstep, der fik Julian Alaphilippe i gult efter sejren på 2. etape. Godt nok blev den hevet af, efter at en drikkedunk blev afleveret for tæt på mål, men Sam Bennetts spurtgevinst tirsdag lægger bare yderligere til.
Caleb Ewans to etapesejre sikrer også succes på Lotto-mandskabet, der ellers måtte sige farvel til superstjerner som John Degenkolb og Philippe Gilbert i løbets begyndelse.
Trek-Segafredo har både Bauke Mollema og Richie Porte i spil til klassementet og spiller på flere heste i spurterne, hvor Mads Pedersen har været mest overbevisende. Alt i alt nok til, at man indtil videre kan forsvare indsatsen med overbevisning i stemmen og tilhøre den sikre mellemvare.
Det gør sig også gældende for Sunweb, som godt nok ikke har vundet endnu, men Marc Hirschis to topplaceringer og et sprintertog, der er feltets bedste, opvejer det meste. Bora vil være lykkelig, hvis den grønne trøje ender hos Peter Sagan, og Michelton-Scott havde Adam Yates i gult, så også her er der en vis tilfredshed.
Ser vi mod bunden, er der også hold, der skiller sig ud.
Ingen er forskånet for uheld over tre uger, men Groupama-FDJ har været voldsomt uheldige. Stort set hele holdet røg i asfalten med tre kilometer igen af 1. etape, og dermed røg alle drømme om, at Thibaut Pinot endelig skulle indfri det store pres som første franske vinder i mere end en menneskealder. Her skal der satses helt anderledes i den sidste halvdel, hvor der til gengæld er gode muligheder i den bjergrige afslutning.
Værre ser det ud for NTT, som Bjarne Riis står i spidsen for. Der er alvorlige rygter om, at hovedsponsoren ikke vil fortsætte, og derfor er holdet på jagt efter succes. Giacomo Nizzolo, italiensk og europæisk mester, er udgået sammen med klassementshåbet Domenico Pozzovivo, hvilket gør det endnu mere bittert, at Edvald Boasson Hagen ikke kunne holde Wout Van Aert bag sig på sidevindsetapen i fredags. Der er desperat brug for en sejr på holdet.
I samme kategori finder man CCC, der også er truet af lukning. Store profiler som Greg van Avermaet og Matteo Trentin har annonceret deres afsked, så her skal der også succes til i form af en etapesejr for at sikre troen på en fremtid.
Der er masser på spil. Hele vejen til Paris.
