Det blev til for lidt og for sent.

Sådan er det hovedindtryk, der står tilbage efter den første af tre afgørende etaper i Alperne.

Fredag kan Julian Alaphilippe trække i gult for 14. gang i løbet. Og selv om den 27-årige franskmand viste svaghedstegn, fik han for nemt ved at afværge en krise kort før toppen af Galibier.

Dermed stod det også klart, at en mulighed var gået tabt for at sætte manden i den gule trøje mat. Måske fordi etapeprofilen fra Embrun til Valloire dikterede en defensiv strategi, måske fordi det overordnede sigte mere handlede om at bruge førstedagen i Alperne som et led i en udmattelseskrig.

Tiden vil vise, om favoritterne begynder at løbe tør for asfalt.

En henholdende affære

I et Tour de France, som hidtil har budt på offensiv kørsel og visionære strategiske træk, blev 18. etape i højere grad en afventede og henholdende affære.

Først på de sidste kilometer af opkørslen til Galibier blev der alarmtilstand i favoritgruppen, da Egan Bernal besluttede sig for at træde fra. Og desto mere kuriøst var det at se Team Ineos kollega Geraint Thomas forsøge at gå efter, så det for alvor ansporede til en kædereaktion og rystelser blandt klassementskanonerne.

Først der blev det åbenbaret, hvor presset Julian Alaphilippe i virkeligheden var. Hvor meget han måske balancerede på randen af et større sammenbrud, da han kort før toppen kun med en vild viljesakt – og lidt skub fra tilskuere – lykkedes at holde cyklen i tilstrækkeligt momentum. Og var det også her, man i virkeligheden fik færten af, at Thibaut Pinots struttende overskudskørsel fra Pyrenæerne ikke er uden grænser, eller at Jumbo-Vismas Steven Kruijswijk i virkeligheden ikke kører for at vinde løbet, men for at sikre sig en podieplads?

Det fik vi kun set antydninger af. På en dag, hvor sikkerhedsnettet blev spændt ud og hvor forsigtigheden overvandt det fandenivoldske.

Kun Movistar turde satse

Kun Movistar så fra starten ud til rigtigt at turde satse stort. Med tre mand i det tidlige 34 mand store udbrud og Nairo Quintana som potentiel offensiv forpost, hvis Mikel Landa skulle finde inspiration og det store lærred frem.

Det skulle vise sig at være en stærk beslutning. Quintana angreb de sidste overlevende fra dagsridtet med 26 km igen og så sig ikke tilbage.

Den 29-årige colombianer, der for en håndfuld år siden lignede en stensikker Tour-vinder, kørte sig med et hop frem pladser frem også tilbage på en hæderlig syvendeplads samlet.

Alligevel vil etapen mest af alt blive husket for, at alt kunne ske, men at langt det meste, aldrig kom til at ske.

Team Ineos må også have haft en sær stemningen ved aftenbordet.

Selv om den forsvarende Tour-vinder, Geraint Thomas, forsøgte at rationalisere en taktik, der nærmest så kontraproduktiv ud.

»Vi ville angribe, fordi farten ikke var der i favoritgruppen. Der blev sagt, at Egan skulle angribe, så det forhåbentlig kunne sætte lidt gang i det, men det skete ikke,« lød det i målområdet fra den 32-årige waliser.

Angrebet skulle selvklart have fundet sted mindst en kilometer længere fra toppen på Galibier, hvis det skulle have gjort skade.

Som etapen forløb, kom den til at ligne en generalprøve. Ikke nogen brilliant af slagsen. Men som Tour de France 2019 har udviklet sig, kan der snildt være noget stort i vente. Lige om hjørnet.