Tour-favoritterne satte Pyrenæerne i brand i historisk masseslagsmål

For første gang i løbet vakler førerværdigheden for alvor under Julian Alaphilippe efter et ridt, der udviklede sig til en kamp på karakterstyrke og selvopholdelsesdrift.

22SPOCYCLING-FRA-TDF2019-18.jpg
Frankrigs Thibaut Pinot (tv.) og Colombias Egan Bernal i den hvide ungdomstrøje i udbrud på vej mod målet i Foix Prat d’Albis. Pinot viste sig som som etapens bedste klatrer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Tour de France årgang 2019 er i fuld gang med at vokse sig til som en af de mest underholdende og spændingsfyldte i løbets lange historie.

Det blev slået fast også på andendagsgildet i Pyrenæerne, hvor løbets hovedrolleindehavere testede hinanden til det yderste i en grad, så det hele lå og vibrerede et sted mellem akut forfaldshistorie, sammenbrud og genopstandelse.

Det var vel ret beset en detalje til statistikerne, at Simon Yates endte med at stå som vinder af etapen, da han kom alene til mål på toppen af Foix Prat d’Albis. For bagude blev der blæst til angreb som kulmination på det, der i virkeligheden var en triumf for cykelsport, når den udfolder sig som et taktisk skakspil.

Man anede måske, hvor det kunne bære hen, da 36 mand sejlede af sted tidligt på etapen. Sammensætningen af gruppen var en interessant blanding af sultne etapejægere og specialtropper væbnet med ben til at gøre skade længere henne i den savtakkede topografi. Parat til at hjælpe folk som Thibaut Pinot, Nairo Quintana, Mikel Landa eller for den sags skyld Jakob Fuglsang, selv om Astanas forpostfigurer ret beset virkede mere egennyttige end egentligt opofrende.

Det er den slags strategiske manøvrer, man næsten har glemt at se folde sig ud i Tour de France. Fordi løbet så ofte igennem dette årtusinde har været underkastet rigid kontrol og enstrenget dominans, hvad enten det har været underlagt Lance Armstrongs magtfuldkommenhed eller udsat for britisk invasion med Team Skys evne til at få en ny kongekabale til at gå op år efter år.

I den åbne dørs Tour de France synes alt at være i spil efter 15 etaper. Der er højt til loftet og plads til at tænke stort. Og der bliver kørt derefter.

Jakob Fuglsang testede benene som en af de første, da han forsøgte at gå med Mikel Landa på dagens næstsidste stigning. Det blev startskuddet til et masseslagsmål, hvor der skiftevis blev forceret, forsøgt kontrolleret, stukket kontra og kørt solo.

Det er den slags, der flår i fysikken, fordi der ikke er nogen komfortzone at søge væk i. Og som kun de allerstærkeste formår at køre sig ud af uden at skulle bekende kulør.

Som det var tilfældet på etapen til Tourmalet, viste Thibaut Pinot sig som løbets bedste og mest overskudsramte klatrer. Med seks kilometer tilbage dansede den 29-årige franskmand væk efter igen at have brugt drengeansigtet og teamkollega David Gaudu som rambuk.

Effekten af Pinots temposkift lod ikke vente på sig, selvom løbets diskrete eminence, den tyste tysker Emanuel Buchman, Egan Bernal og Julian Alaphilippe i den gule førertrøje hæftede sig på med et fehår og en flækket negl.

Bare en kilometer senere måtte Julian Alaphilippe, trods al sin Aladdin-agtige lethed ved at hive imponerende numre op fra cykelkasketten, også slække på tråddet. Og Pinot fortsatte med at trykke igennem, så selv Egan Bernal så bleg og kvalmeramt ud, da Pinot inviterede til en føring.

Det var et mageløst medrivende syn. Og det blev ikke ringere af, at der et lille minuts penge længere nede ad bjerget også blev kæmpet uden parader og fedtspil.

At det lykkedes Julian Alaphilippe at afværge det, der lignede en afgrundsdyb krise, var en bedrift i sig selv. Han kan gå til hviledagen i bevidstheden om at være den første franskmand i 34 år til at have 11 dage på stribe i gult. Men i klassementet lige under sig har han fem ryttere, der samlet har 39 sekunder mellem sig. Det var niogtredive.

Så åbent og tæt har kampen om at vinde verdens største cykelløb aldrig været.

Vi er vidne til et stykke Tour-historie. Ikke bare i klassementet, men også på asfalten. Heldige os.

Lars B. Jørgensen er sportskommentator og forfatter.