Analyse: Var det Fuglsangs sidste gang?
Jakob Fuglsang kom til Tour de France med berettigede forhåbninger om et stort resultat, men mødte tirsdag endnu en gang sin skæbne efter et styrt på en ellers begivenhedsforladt etape.

Jakob Fuglsang kom til Tour de France med berettigede forhåbninger om et stort resultat, men mødte tirsdag endnu en gang sin skæbne efter et styrt på en ellers begivenhedsforladt etape.

Cykelsport kan tage sig ud som en mærkværdig linedans. Det ene øjeblik styrer man blindt gennem en skærsild af forhindringer, det næste øjeblik kan en banalitet være endestation i utide.
For Jakob Fuglsang blev Tour de France 2019 heller ikke dét gennembrudsår, der var lagt op til. Med 28 km tilbage af en ellers komplet udramatisk etape omkring Nîmes, måtte det danske Tour-håb opgive at fortsætte. Uden mulighed for at forbedre den aktuelle niendeplads, der kunne tangere eller forbedre Fuglsangs foreløbigt bedste Tour de France i 2013, hvor det blev til en syvendeplads.