Argentina er mere end bare bøf og malbec

Malbec er en af klodens bedste bøfvine, men Argentina er også leveringsdygtig i mere elegante pinoter fra det kølige syden.

»Sørens Vinkælder« med Søren Frank og Søren Jacobsen Damm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Argentina er verdens femtestørste vinland efter Italien, Frankrig, Spanien og USA. Malbec, som egentlig kommer fra Sydvestfrankrig, er den klart mest udbredte drue her, så meget at det er blevet en slags nationaldrue. Et stort møgsvin af en argentinsk malbec hænger uløseligt sammen med en stor saftig bøf fra Pampas og er selvfølgelig også noget af det bedste, du kan drikke til en ribeye fra din havegrill.

Argentinsk vin er dog meget mere end malbec fra Andes’ højder omkring Mendoza. I dag produceres der for eksempel elegant pinot noir og chardonnay i det kølige Patagonien 1.200 kilometer syd for Buenos Aires.

Faktisk var det relativt sent, at man fik stablet den eksport, som man ser i dag, på benene. Indtil 2001 gik langt den største del af produktionen til det ganske tørstige hjemmemarked, og kvaliteten var ikke særlig høj. Men så gik landet bankerot og landede i streng økonomisk krise, som dels svækkede hjemmemarkedet betragteligt. Dels blev pesoen devalueret så meget, at det blev attraktivt at importere og investere i argentinsk vin med stigende kvalitet til følge.

Argentina er store røde bøffer fra Pampas og maskuline malbecvine fra Andesbjergene. Men det er også meget andet, som for eksempel elegant pinot noir fra Patagonien.

Vi smager denne uge følgende vine:

2018 Malbec, Bodega Noemia (1.299 kroner, HJHansen/Vin Specialisten)

2020 Pinot Noir »Sin Azufre«, Chacra (300 kroner v 6 fl., Philipson)

2020 Mainque Chardonnay, Chacra (350 kroner v 6 fl., Philipson Wine)

2020 Rosado Libre, Las Payas (192/160 kroner v 6 fl. Rosforth/GladVin)

2016 Malbec, Nicasia vineyard, Catena Zapata (495 kroner v 6 fl. Philipson)

2017 Cabernet Franc, Gran Enemigo (600 kroner v 6 fl., Philipson)