Ugens mest barske premierefilm: De sidste ti minutter er intet mindre end geniale

AOK
Skærm
Anmeldelse

Den bosniske Oscar-kandidat »Quo vadis, Aida« handler om massakren i Srebrenica og giver dig ondt i maven i flere dage. Alligevel skal du se den.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne uges mest barske premierefilm handler om en militant gruppe, der systematisk udrydder deres landsmænd, mens verdenssamfundet sidder på deres hænder og ikke rigtigt foretager sig noget. »Quo vadis, Aida« er faktisk fra 2020 og handler ikke om Afghanistan, men kunne dårligt have været mere aktuel.

Den bosniske film, der var nomineret til en Oscar for bedste internationale film, handler i stedet om det, der skete i den lille by Srebrenica i sommeren 1995. Da den serbiske hær indtager byen, flygter tusindvis af bosniske muslimer til den hollandske FN-base – også mange flere tusind, end der er plads til.

De hollandske FN-soldater kan ikke rigtigt stille noget op over for den serbiske overmagt og kan heller ikke skaffe forstærkninger, så da den serbiske general Ratko Mladić tilbyder at evakuere lokalbefolkningen helt uden at nogen kommer til skade, må de modstræbende indvilge.

Handlingslammede FN-soldater

Hvis man husker krigen i Bosnien, ved man godt, hvordan den historie ender – alligevel sidder man helt ude på kanten af sædet, når man ser »Quo vadis, Aida«.

»Quo vadis« betyder »hvor går du hen?«, og Aida er en bosnisk muslim, der arbejder på FN-basen som tolk og hurtigere end andre får en idé om, hvad serbernes planer egentlig går ud på. Hun indleder derfor en desperat kamp for at redde sin familie i sikkerhed.

Mere end 8.000 muslimske drenge og mænd mistede livet under massakren i Srebrenica. Fold sammen
Læs mere
Foto: Angel Films.

Hvordan det går, skal ikke afsløres her, men man føler alt, hvad Aida føler undervejs. Da hun går rundt inde på basen og er ved at skvatte over desperate flygtninge og så klatrer op på et hegn og opdager, at der er dobbelt så mange mennesker udenfor, der ikke kan komme ind, får man en klump i maven.

Man gyser, når hun opdager, at general Mladićs soldater systematisk piller mændene ud fra flygtningeflokken for at »afhøre« dem, inden de kan blive evakueret. Og man er frustreret ud over alle grænser, når man ser Aida forsøge at få hjælp fra de totalt handlingslammede hollandske FN-soldater.

Vigtig film

Det skyldes ikke mindst Jasna Đuričić i hovedrollen, der kæderygende og speedsnakkende spurter rundt på FN-basen og er en menneskelig kanonkugle af lige dele angst og indebrændt vrede. Og så bliver man selvfølgelig revet med, fordi filmen er baseret på meget virkelige begivenheder.

Filmen bliver ekstra stærk af, at den ikke forsøger at udrede HELE Balkan-konflikten eller sågar bare at finde mening i, at FN ignorerede massakren. Det er kun en menneskelig historie. Eller måske snarere en umenneskelig historie.

Utroligt nok lykkes det for »Quo vadis, Aida« at skildre en af de største skampletter i menneskehedens historie helt uden at svælge i vold og blod – og de sidste ti minutter er intet mindre end geniale og formår på bemærkelsesværdig vis at virke lige dele triste og optimistiske. Det er på alle mulige måder en vigtig film, både fordi den minder os om, hvor modbydelige mennesker kan være overfor hinanden, og fordi den minder os om, hvad mennesker kan overkomme.

»Quo vadis, Aida«. Krigsdrama, 102 minutter. Instruktion: Jasmila Žbanić. Med: Jasna Đuričić, Johan Heldenbergh, Boris Isaković, Izudin Bajrović m.fl. Premiere 2. september i biografer landet over.