Små scener som denne gør, at filmen ender som en virkelig livsbekræftende oplevelse

AOK
Skærm
Anmeldelse

Der er regnfuldt og beskidt i »Ali & Ava«, men hjerterne i og bag filmen banker varmt og rent.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En romantisk komedie behøver ikke kun at handle om mennesker, der ligner omvandrende Instagram-filtre. Det er Clio Barnards seneste film, »Ali & Ava«, et godt eksempel på.

For filmen har to midaldrende working class-karakterer i hovedrollerne og foregår i den nordengelske by Bradford, hvor alt er tilsodet, nedslidt og åbenbart også altid regnfuldt.

Det er Clio Barnards hjemstavnsområde, hvor alle hendes film foregår. Fra dokumentaren »The Arbor« om dramatikeren Andrea Dunbar til spillefilmen »The Selfish Giant« om to drenge, der tjener til føden ved at indsamle jernaffald. (Kun hendes seneste projekt, serien »The Essex Serpent«, skiller sig ud.) Og som altid har Barnard her i »Ali & Ava« øje for de små lyspunkter i det grå.

En romantisk komedie kan godt have midaldrende personer med tung baggage som hovedpersoner, viser Clio Barnard i sin film »Ali & Ava«. Fold sammen
Læs mere
Foto: CAMERA FILM.

De små lyspunkter hedder Ali og Ava.

Ali er en tidligere dj, der bor sammen med sin kone, selvom de er separerede, men han vil, ud af skam, gerne holde separationen hemmelig for sin familie. Han lever af at udleje huse til fattige immigranter og er en venlig sjæl, der hjælper, hvor han kan.

Det gælder også, når den lille datter af en af hans østeuropæiske lejere skal køres til eller fra skole. En dag, hvor det øser ned, tilbyder han at give en af skolens undervisningsassistenter, Ava, et lift hjem.

En tiltrængt tjeneste, for Ava knokler. Med to voksne børn og seks børnebørn, som alle render ind og ud ad hendes hus og tager det som en selvfølge, at hun altid hjælper, er der sjældent et øjebliks ro.

Men selvom både Ali og Ava selv er hårdt trængte, er de begge personer med et kæmpeoverskud til at hjælpe andre, og det i sig selv er et opløftende element i Barnards film. Det er ikke tilfældigt, at det er Alis venlige gestus om et lift hjem, der fører dem sammen.

Ofte i socialrealistiske skildringer, den såkaldte kitchen sink-genre, der i England har en lang og stolt tradition ved instruktører som Ken Loach, Lindsay Anderson og Lynne Ramsay, er det skildringer af fraværet af medmenneskelighed, der er det allermest deprimerende, men sådan er det ikke her.

For på trods af det grå ydre er der meget humor og en charmerende lethed over filmen. Ali er en mand, der kan lide at fyre en joke af ved enhver passende – og upassende – lejlighed, og Ava har en sødme og troskyldig renhed over sig på trods af en fortid med en voldelig ægtemand.

Ali og Ava er vidt forskellige, også når det kommer til musiksmag, men alligevel opstår der søde toner imellem dem i filmen 'Ali & Ava' Fold sammen
Læs mere
Foto: CAMERA FILM.

Det kan karaktererne bære, fordi de er så velspillede af Adeel Akhtar (var med i terroristfilmen »Four Lions«) og Claire Rushbrook (hun var Brenda Blethyns datter, Roxanne, i Mike Leighs »Hemmeligheder og løgne«), og det er i høj grad deres fortjeneste, at man som tilskuer hepper så helhjertet på, at Ali og Ava, på trods af alle de odds de har imod sig, alligevel finder sammen.

Der er en kemi mellem de to, der føles naturlig og uanstrengt, og man tror på den både smukke og sentimentale historie om, at de er to mennesker, der vitterligt ser hinanden, og ikke som de bliver opfattet af andre.

Meget ulig den klassiske køkkenvask-genre spiller musikken en meget stor rolle. Clio Barnard har selv udtalt, at dette er hendes bud på en slags Bradford-musical. I filmen er musikken, heldigvis, indbygget organisk i Alis og Avas scener.

Hun kan lide country, og han kan lide elektronisk dance, så enige om musik bliver de aldrig, men med hver deres høretelefoner, kan de godt stå i stuen og danse sammen alligevel. Med så enkelt et greb illustrerer scenen både noget om figurernes karakter og om den rummelighed, der skal til, før ægte kærlighed kan spire. Elegant gjort.

Det er små scener som denne, der gør, at selvom Ali og Ava har liv, man ikke misunder dem, ender filmen alligevel som en livsbekræftende oplevelse. Kunne Barnard have gravet et spadestik dybere i sine karakterer? Jovist. Men som et anderledes bud på en romantisk komedie får filmen dig til at gå fra biografen let om hjertet og med en tro på, at kærligheden findes derude. Og det er trods alt mere, end hvad de fleste rom-coms kan.

»Ali & Ava«. Instruktør: Clio Barnard. Medvirkende: Adeel Akhtar, Claire Rushbrook m.fl. Premiere i biograferne 18. august.