Traileren til »Vildmænd« er en af den slags, der faktisk ikke rigtigt gør filmen nogen tjeneste. Hvis man bare ser traileren, ligner »Vildmænd« nemlig til forveksling en bøvet tø-hø-komedie a la »Alle for tre« eller »Klassefesten«. Det er den ikke. Og det er – skal det understreges – en god ting.
Vi er mere ude i en løjerlig krydsning af den norske forfatter Erlend Loe og den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino, hvor komikken hviler på et leje af noget ægte.
I pagt med naturen
Rasmus Bjerg spiller Martin, en mand med en galopperende midtvejskrise. Han har prøvet løbeklub, han har prøvet at gennemføre en halv ironman, han har prøvet alt muligt, men han kan »ikke mærke sig selv«. Derfor har han forladt kone og børn og job – uden rigtigt at orientere nogen om, hvad han skulle – og er søgt mod de norske fjelde for at leve i pagt med naturen som jæger og samler.
Det er ikke noget, filmen bruger lang tid på at forklare, men vi fornemmer, at Martin er sådan en slags mand, der – uanset om han kører på karboncykel eller træner til maraton – går op i at have det rigtige udstyr. Således er han klædt på fra top til tå i pels og har økse i bæltet og bue og pil og alting. Desværre er han ikke mere verdensmester i vildmark, end at han i en af filmens første ret morsomme scener må søge mod en tankstation for at proviantere.
Martins manglende evner til at klare sig selv i naturen er dog ikke filmens egentlige fokus. Martin møder nemlig snart Musa (Zaki Youssef), en hashsmugler, der lige er kørt galt og nu er på flugt fra sine kumpaner med et såret ben og en taske fuld af kontanter.
Martin og Musas aparte forhold er ret charmerende, men filmens helt store karakter er faktisk den norske politichef Øyvind (Bjørn Sundquist), der er på jagt efter makkerparret. Og ikke har noget som helst filter mellem hjerne og mund, men af og til alligevel er fuld af visdomsord.
Sjov og absurd
»Vildmænd« er i det hele taget ret sjov, nogle gange på en absurd måde, nogle gange på en underfundig måde. Og der er stadig lidt bund i sagerne, for midtvejskrise ER jo en ting, uanset hvor latterligt det kan virke. Rasmus Bjergs Martin er både idiotisk, egoistisk, selvovervurderende og ynkelig – og alligevel kan man ikke lade være med at have en lille smule sympati for ham. Måske kan man endda genkende noget af sig selv i ham, hvis man er mand.
Til gengæld kunne man måske godt have ønsket sig nogle mere interessante kvinderoller i filmen – de to, der optræder i »Vildmænd« er farligt tæt på at være klichéer, om end Martins kone spillet af Sofie Gråbøl nok også er den karakter, der optræder mest rationelt.
»Vildmænd«. Komedie, 104 minutter. Instruktion: Thomas Daneskov. Med: Rasmus Bjerg, Zaki Youssef, Sofie Gråbøl, Bjørn Sundquist m.fl. Premiere 3. februar i biografer landet over.
