Oscar-nomineret instruktør har fokuseret på andet end filmprisen: »Det er vigtigt for mig, at jeg ikke går ud og virker smart i en fart«

Anders Walther havde egentlig ingen planer om at lave en kortfilm om incest i Grønland. Nu er filmen Oscar-nomineret, og instruktøren skal til Hollywood. Han håber, at han kan smitte de store amerikanske instruktører med sin lyst til at kaste sig over noget, han selv holder meget af.

Danske Anders Walther vandt i 2014 en Oscar for sin kortfilm »Helium«. Nu har han mulighed for at gøre det igen. Selv glæder han sig mest til at møde Spielberg – og måske inspirere et par amerikanske kollegaer til at kaste sig over en ny genre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Du græder, Anders!« udbryder en kvinde i brunt og praktisk tweed, da hun passerer den danske filminstruktør i Filmhuset tirsdag eftermiddag.

For kort tid siden offentliggjorde det amerikanske Oscar-akademi, at hans kortfilm er blandt de fem kandidater til den eftertragtede filmpris. Siden har øjnene været våde og blanke. Det overrasker også instruktøren selv.

»Jeg tror, at det var, fordi vi sad sammen hele holdet og fulgte nomineringerne. Og så er det også mig, der måske har nemmere til tårer. Man bliver jo ældre, ikk'«.

Der var ingen tårer, da Anders Walther fik sin første Oscar i 2014 for kortfilmen »Helium«. Filmen blev den direkte adgang til større budgetter, og Walther fulgte hurtigt op med den amerikanske spillefilm »I Kill Giants«. Senere gik han i gang med den danske spillefilm »Befrielsen«.

Undervejs har han instrueret den lille kortfilm, der foregår i Grønland og handler om incest. Det var faktisk slet ikke meningen, siger han.

Emnet var for barsk

Det kan tage lang tid at hente finansiering til en spillefilm. Anders Walthers kommende spillefilm ligger i den dyre ende, og det kræver mange møder og vedholdenhed at få budgetterne til at strække. Undervejs instruerede han »Ivalu«.

»En spillefilm føles som et maraton. Så er det rart at lave en kortfilm, der er mere afrundet, og hvor man kan udtrykke sig uden at bruge så meget energi på, at der sidder nogle folk, som gerne vil have deres penge igen,« siger Anders Walther, der faldt over den grafiske novelle »Ivalu«, da en ven præsenterede den for ham.

»Jeg havde forsvoret, at jeg skulle lave en film om incest. Jeg synes næsten, at det er for barsk, men den grafiske novelle havde sådan en fin tone, og den var en stor inspiration,« siger Anders Walther om filmen og bogen, der handler om en lillesøster, der leder efter sin storesøster i Grønland, hvor de bor.

»Først minder det om en detektivhistorie, men så opdager man, at der nok er en grund til, at den store pige er forsvundet. Alt det her med incest, som vi taler om som en overskrift, bliver faktisk først afsløret ret sent. For mig var det i høj grad også en film om søsterskab og vigtigheden af at være der for hinanden,« siger Anders Walther, der dog måtte lave slutningen om.

»I bogen ender det med, at storesøsteren hænger sig på en gammel militærbase. Jeg ville gerne give filmen et håb uden at blive alt for naiv. Derfor har vi en mormor som symbol på det omkringliggende samfund, der kan gribe de her børn. At det ikke kun er de sociale myndigheder, der kan gribe ind.«

Hvordan er filmen blevet modtaget?

»Den har kun været vist på nogle få festivaler. Den havde verdenspremiere på en filmfestival i Sydney og har været vist i en amerikansk biograf. Derfor kan vi også blive nomineret til en Oscar. Men den har ikke været ude og leve et liv endnu.«

Hvordan føles det, at det liv begynder med en Oscar-nominering?

»Selvfølgelig er det jordbær på toppen af kagen, men jeg må indrømme, at jeg har været meget mere optaget af, at den kom ud i de rigtige steder, hvor den kunne skabe debat i en fart. Vi har blandt andet fået Gyldendal til at lave undervisningsmateriale på den og lavet samarbejdet med blandt andet Mary Fonden. Det er vigtigt for mig, at jeg ikke går ud og virker smart i en fart på grundlag af noget så alvorligt. Men selvfølgelig er det skønt med et bredt vindue. Oscar-overrækkelsen er det største, man kan nå til en kortfilm.«

Normalt er det ikke en genre, man hører så meget om.

»Nej, men måske er det ved at ændre sig. Man kan heller ikke længere sige, at en spillefilm er to timer. Ofte er de tre timer lange. Og Netflix er begyndt at købe kortfilm og vise dem. Måske kan det faktisk skabe mere opmærksomhed om den genre i en tid, hvor de fleste gerne vil have kortere formater, der kan ses på farten. Hvorfor ikke? Det kunne da være sjovt at se Scorsese eller Spielberg lave en kortfilm, hvis de gik og kedede sig en uges tid.«

»Utroligt tilfredsstillende«

Når Oscar-priserne uddeles i Los Angeles 13. marts, er Anders Walther ikke den eneste dansker på den røde løber. For anden gang er den danske filmklipper, Mikkel E.G. Nielsen, nomineret. Denne gang er det for hans arbejde på »The Banshees of Inisherin«, der snart har dansk premiere.

»A House made of Splinters« handler om tre børn, der vokser op midt i de uroligheder, der længe har præget det østlige Ukraine. Filmen er instrueret af danske Simon Lereng Wilmont, der har arbejdet i Ukraine siden 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: DOX.

Derudover er dokumentarfilmen »A House Made of Splinters« af Simon Lereng Wilmont nomineret i kategorien Bedste Dokumentar. Til gengæld var der ingen nominering til »Holy Spider« i kategorien for årets internationale film.

Men det betyder ikke, at det har været et dårligt dansk filmår, siger Claus Ladegaard, formand for Det Danske Filminstitut.

»Det er et godt år, hvis vi bare får én film nomineret. Når vi får to, er det et fremragende år. Og når vi markerer os på dokumentarfilm og med en filmklipper, er det altså utroligt tilfredsstillende,« siger han og understreger, at Danmark er et meget lille filmområde.

Normalt laves der omkring 25 danske film om året. Til sammenligning laver Frankrig 200 film hvert år.

»Set i det lys er det altså ret flot, at vi er nomineret i tre kategorier,« siger Claus Ladegaard, der også gerne ville have haft en nominering til »Holy Spider«:

»Men det er en mørk film, der indeholder mange ubehagelige billeder. Måske var det alligevel for voldsomt.«