Mesterlig dokumentarfilm: Folk er parat til at dræbe i jagten på verdens mest eftertragtede specialitet

Oscarnomineret dokumentarfilm byder på et kig indenfor i den hemmelige verden, som omgiver jagten på verdens dyreste gastronomiske specialitet, den hvide trøffel fra Piemonte.

 
Trailer til »Trøffeljægerne fra Piemonte«. Dokumentarfilm. Varighed 1 time og 24 minutter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Og på den ottende dag skabte Gud den hvide trøffel.«

Nogenlunde sådan kunne det godt have lydt, for den hvide trøffel er en af en gastronomiske verdens absolut mest fejrede og myteomspundne specialiteter. Med en kilopris på 30.000 kroner er den hvide trøffel dyrere end selv kaviar. Modsat kaviar lader den hårde velduftende svamp sig ikke dyrke, men vokser kun vildt et par steder i Italien og har en kort men hektisk sæson, som varer fra oktober til nytår.

Den mesterlige og med rette Oscar-nominerede dokumentarfilm »Trøffeljægerne fra Piemonte« beskriver jagten på den forjættede trøffel, som har sin højborg i bakkerne omkring byen Alba i det nordvestlige Italien.

Dokumentarfilmen er i høj grad båret af de fine portrætter af fire gamle trøffeljægere og deres hunde. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

Vi følger fire karakterfulde trifolau, som trøffeljægerne kaldes på den lokale dialekt, og ikke mindst deres hunde, som med deres følsomme næser snuser sig frem til trøflerne, som vokser omkring 30 centimeter under jordens overflade og har en markant duft, som ligger et sted mellem hvidløg, gas og honning.

Det tager tid at optræne en dygtig trøffelhund – der findes sågar et universitet for trøffelhunde i området – så en god trøffelhund koster typisk fra 50.000 kroner og opefter.

Mændene – tre gamle gubber omkring de 90 år og en midaldrende mand, som tilsyneladende er rocktrommeslager, når han ikke er på trøffeljagt – lever i tæt symbiose med deres trøffelhunde: De gamle pebersvende taler med deres hunde, spiser sammen med dem og tager sågar bad sammen med dem. I en scene tager en trøffeljæger endda sin hund med i kirke, hvor præsten velsigner hundens lugtesans.

Her holder trøffeljægeren fødselsdag for sin hund. Fold sammen
Læs mere

»Trøffeljægerne fra Piemonte« leverer et sjældent indblik i mystik og hemmelig verden, som det ellers er meget svært at komme ind i. Eftersom trøflerne bogstavelig talt er guld være, vil en sand trøffeljæger hellere dø end afsløre sine gode trøffelsteder, og af den grund foregår det meste trøffeljagt også i ly af nattens mørke.

Distributionen af trøflerne ligner næsten narkohandel: Trøffelpusherne med kraven trukket godt om ørerne presser prisen, før store beløb i kontanter skifter hænder. Bag det hele befinder der sig selvfølgelig en trøffelbaron, som går i jakkesæt og drikker sin barolo på byens dyre restauranter.

Man går oftest på trøffeljagt efter mørkets frembrud for ikke at afsløre de gode trøffelsteder. Her har vi et sjældent foto af en trøffeljagt i dagstimerne. Fold sammen
Læs mere

Som i narkoverdenen er der kamp om territorierne, hvilket resulterer i, at der fra tid til anden bliver lagt gift ud for trøffelhundene – et forhold som har fået en af filmens gamle trøffeljægere til at holde op med at gå på jagt.

Vores gamle ven mener i det hele taget, at tiden burde rulles 50 år tilbage til dengang, hvor kvinderne godt nok havde mange lag tøj på, men hvor det, man kom frem til, når man endelig fik tøjet skrællet af dem, var »det rene smør«.

Filmen dyrker et univers uden smartphones og tv-skærme med Netflix. Musik er noget, man selv spiller og synger, og lyset er altid naturligt og lækkert. Michael Dweck og Gregory Kershaw, som i fællesskab har fotograferet, instrueret og produceret, belemrer ikke publikum med facts og tal.

Missionen er derimod at lade billederne tale for sig selv som en anden coffee table bog i filmformat med en kavalkade af smukke og stemningsfulde tableauer, man kan svømme hen i. Tilsat en god portion af den særlige italiensromatik, som man for eksempel oplever den i glimt i de gamle Godfather film – her blot i sin autentiske form.

Denne gamle trifolau har indstillet trøffeljagten, fordi han er træt af, at konkurrenter lægger gift ud for hans hund. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto.

»Trøffeljægerne fra Piemonte« er med andre ord obligatorisk pensum for Italien-freaks, Piemonte-aficionados og almindelige elskere af hvide trøfler og god barolo, som også dyrkes i netop disse bakker. Men man skal dog ikke forvente at kunne forstå filmens dialog med et almindeligt aftenskoleitaliensk. En ægte trifolau taler uforståelig piemontesisk dialekt, og sådan er det.

»Trøffeljægerne fra Piemonte«. Dokumentarfilm. Varighed 1 time og 24 minutter. Fotograferet, instrueret og produceret af Michael Dweck og Gregory Kershaw. Premiere 4. november i Grand Teatret, Valby Kino og flere andre steder i landet.