Dokumentarfilmen »Herlufsholm for livet« på TV 2 er et uhyggeligt indblik i en lukket volds- og mobbekultur. I spillefilm og romaner er det også ofte grimme sider af kostskolelivet, som bliver beskrevet. Tænk bare på »Ondskaben« og »Fasandræberne«.
Forfatteren Jussi Adler-Olsens roman »Fasandræberne« (2008) har med sin barske beskrivelse af en uhyggelig kostskoleverden fascineret titusindvis af læsere.
Romanen, som blev filmatiseret i 2014 med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen, handler om mordet på et tvillingepar, der bliver fundet i et sommerhus på Næstved-kanten.
Opklaringen af forbrydelsen har tråde til en nærliggende kostskole for overklassens børn, og romanen beskriver et uhyggeligt og voldeligt kostskolemiljø og en gruppe voksne mænd, der mange år efter forbrydelsen, går til yderligheder for at skjule forbrydelsen.
Det er nærliggende at komme til at tænke på Adler-Olsens roman, når man ser dokumentarfilmen »Herlufsholm for livet«, som på TV 2 sendte torsdag.
Her beskrives også et kostskoleliv – på Næstved-kanten, hvor også Herlufsholm ligger – med ritualiserede straffesystemer, manddomsprøver og en voldelig kultur, hvor de ældre elever har magt over de yngre.
De lukkede, traditionsrige og elitære kostskolemiljøer er et yndet tema for forfattere og instruktører. Særligt i Storbritannien, hvor overklassen har tradition for at sende sine børn på kostskole.
Emnet er fascinerende. Det handler om overklassen, om menneskelig psykologi, magt, afmagt og socialisering. Samtidig kan man, når man ikke selv kommer fra overklassen, spejle livet i en almindelig skolegård med livet blandt de særligt privilegerede. Ofte vil lighederne være til at få øje på.
Hos Netflix kan man i tv-serien »The Crown« i fiktiv form følge kronprins Charles' kamp mod ensomhed, fysiske udfordringer og hjemve i sine år på den skotske kostskole Gordonstoun.
Et andet og grufuldt eksempel er den svenske forfatter Jan Guillous selvbiografiske roman »Ondskaben« (1981). Det er en rå historie om en teenagedrengs opvækst på den fiktive svenske private kostskole Stjärnsberg. Også her er vold dagens orden. Romanen beskriver en kostskole med ritualiseret vold, mobning og magtkampe – og hovedpersonen Erik Ponti genvinder netop kontrollen over sit liv ved at bruge vold.
Den britiske spillefilmen »If« fra 1968 var en af de første, der kritisk tog fat på beskrivelsen af kostskolemiljøet. Filmen, som har Malcolm McDowell i hovedrollen, er en satire på det britiske kostskoleliv, og også her er vold dagens orden.
Filmen vakte stor debat og blev censureret på grund af sine voldelige scener. Den fik De Gyldne Palmer på Cannes Festivalen i 1969 og regnes i dag for en af de bedste britiske film i det 20. århundrede.
I den lidt mere venlige afdeling finder man den amerikanske film »Døde poeters klub« (1989) med Robin Williams i hovedrollen som en lærer, der vil bryde op i de stive regler og traditioner på en kostskole. Han opfordrer eleverne til at begynde at tænke selv og med Carpe Diem som motto leve livet fuldt ud. Det medfører en åndelig opblomstring hos eleverne, men vækker harme i lærerstaben.
Den engelske forfatter Evelyn Waugh har også skrevet spidst og som altid bidende satirisk om de britiske kostskoler i blandt andet romanen »Forfald og fald« (»Decline and Fall«) fra 1928. Waugh har blandt andet sagt, at »enhver, der har gået på en britisk kostskole altid vil føle sig forholdsvis godt hjemme i en fængsel«.
William Goldings klassiker »Fluernes Herre« (»Lord of the Flies«) fra 1954 foregår på en øde ø, men beskriver nogle af de samme psykologiske mekanismer, som man finder på en kostskole.
Bogen handler om en gruppe drenge, der under en atomkrig strander på en øde ø. Her begynder de at indrette et samfund på deres helt egne præmisser. Golding underviste i mange år på en kostskole for drenge, og her så han, hvor brutale drenges adfærd kan være, når de overlades til sig selv.
Også klassikeren J.K. Rowlings »Harry Potter« forgår i et kostskolemiljø, her dog i en fantasy version. Bøgerne handler om den unge troldmand Harry Potter og hans venner, der alle går på troldmandsskolen Hogwarts. Rowling beskriver kostskolemiljøet med sovesale, sport, venskaber og bygninger, der emmer af historie.
Krimigenren er fyldt med kostskoler og mord. Blandt andre har Donna Tartt, Elisabeth George og Kazuo Ishiguro brugt kostskolen som ramme.
I begyndelsen af marts udkom svenske Karin Wiks thriller »Kostskolen« i Danmark. Bogen handler om to 16-årige drenge, der findes myrdet nær kostskolen Axelsons, der ligger isoleret i et skovområde.
Igen en roman om overklassen og en kostskole med grov psykisk mobning og korporlig afstraffelse eleverne imellem. Og igen en roman om en forbrydelse på en kostskole, hvis bestyrelse lukker sig som en østers, da pressen søger svar.
