Det kom som en stor overraskelse, da Miso Film fredag besluttede at ændre i Ole Bornedals nye film »Skyggen i mit øje«.
Pressemeddelelsen blev udsendt efter klager fra pårørende til en britisk pilot, der skildres i filmen. Virkelighedens Peter Kleboe var en af de piloter, der deltog i bombningen af København 21. marts 1945, hvor hans fly styrtede ned tæt ved Den Franske Skole og dermed fik andre fly til at tro, at han havde ramt målet, Shellhuset.