Forsker kalder DRs serieskrot for overraskende og tankevækkende: »Jeg har ikke tidligere set DR give så tydeligt op«

Historien om DRs skrottede serie koster ikke bare licensbetalerne millioner. Det kan også blive dyrt for DR. For hvad skal vi virkelig med en public service-station, der ikke længere leverer store dramaserier?

Et billede fra dengang DR Drama samlede hele befolkningen om »Arvingerne« med Jesper Christensen, Kirsten Lefeldt ogTrine Dyrholm. Men i dag har mediemastondonten sværere ved at håndtere de store serier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

DR har mistet en vigtig del af sin eksistensberettigelse, og derfor er det på tide at undersøge, hvad danskerne egentlig vil have fra den mediemastodont, de betaler til.

Det mener flere medieforskere, efter at DR har besluttet at skrotte den planlagte dramaserie om Leonora Christina Ulfeldt, som stationen havde arbejdet på i tre år.

DR har begrundet beslutningen med, at den stigende efterspørgsel har gjort det svært at skaffe arbejdskraft, og at lønningerne er presset i vejret. Men ifølge flere eksperter, som Berlingske har talt med, har DR selv været med til at skabe problemet. Og derfor er det måske på tide at diskutere, hvad DRs fremtidige rolle skal være.

»Traditionelt har det været sådan, at DR var kendetegnet ved sine søndags dramaserier. Det var et stærkt brand i befolkningen, det var det, vi talte om, når vi talte sammen. Sådan er det ikke mere. Når man misser en stor mulighed som denne, ender man med at give mere fart til en udvikling, der allerede er i gang – nemlig at flere søger over på HBO eller Netflix,«  siger medieforsker Julie Münter Lassen, der er post doc på Aarhus Universitet.

Hun understreger, at sagen om den missede serie bør få os til at tale om, hvad DR skal prioritere fremover.

»Vi må have en diskussion, om hvilken rolle DR skal have efter det kommende medieforlig. Det hele er en afvejning. Hvad skal vi have og hvad skal vi prioritere? Jeg har ikke tidligere set DR  give så tydeligt op tidligere, og jeg synes, at det er både overraskende og tankevækkende«.

Ny undersøgelse af DRs rolle

Det er lektor Jakob Isak Nielsen fra Institut for Medievidenskab ved Aarhus Universitet, enig i.

»Helt grundlæggende viser det, at DR har mistet sin førerposition i forhold til dramaserien. Der er ikke mange danske serier, der har bidt sig fast i den brede befolkning de sidste år«.

Som eksempel nævner Nielsen de seneste DR-serier som »Fred til Lands«, »Når støvet har lagt sig« og »Ulven kommer«.

»Det er ikke dårlige serier, men de havde langt fra de samme seertal som for eksempel »Krøniken«, »Forbrydelsen« eller »Arvingerne« har haft. Det skyldes selvfølgelig, at medielandskabet har ændret sig, men det skyldes også, at DR ikke har været i stand til at holde fast i det flagskib, som deres søndagsserier udgjorde. De har simpelthen mistet deres fyrtårnsstatus.«

»Fred til lands« blev vist på DR1 i slutningen af 2019. Selvom den fik fine seertal, kunne historien om hverdagspsykopaten Mike ikke helt fange danskerne. Foto af Lene Maria Christensen og Jesper Riefensthal fra serien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tine Harden/DR.

Ifølge Jakob Isak Nielsen er sagen om den skrottede serie endnu en grund til, at man bør undersøge, hvad befolkningen ønsker sig af DR. En tilsvarende  undersøgelse lavede DRs medieforskningsenhed efter monopolbruddet.

»En af de mest afgørende konklusioner var, at danskerne både pegede på TV-fiktion som en af DRs svagheder og som et fremtidigt indsatsområde. Det gav et mandat til DRs dramaafdeling fra 1994 og frem til at nyudvikle hele produktionsgange, og det førte mange forandringer med sig. Måske er tiden inde til, at man spørger danskerne igen,« foreslår Jakob Isak Nielsen.

Han ønsker ikke selv komme med et bud på, hvad fremtidens DR skal fokusere på, men han understreger, at der også er fordele ved »det nye DR«.

»DR er ikke længere så gode til de store samlende produktioner. Til gengæld synes jeg, at de har fået en bredere portefølje, og at de laver mange spændende, mindre ting. En serie som »Pleaser« er noget af det bedste, der er lavet. Hvis du ikke kender den, er du næppe alene om det.«

Skrøbelig position

Også Jacob Ludvigsen, der er filmredaktør på kulturmediet Soundvenue, mener, at DR kan blive nødt til at hæve blikket og redefinere, hvilken rolle man skal have blandt de mange nye udbydere af streamingserier.

»DR kan og skal fortsat lave kvalitets-tv til den danske befolkning, men det kan godt være, at man skal rive sig endnu mere løs fra de vante skabeloner som historiske serier og nordic noir-krimier,« siger Jacob Ludvigsen, der understreger, at sagen om Leonora Christine kan blive et større problem i fremtiden, fordi der er skabt mistillid i branchen.

»Det er ikke usædvanligt, at man aflyser tv-serier, før de kommer i produktion, men det er sjældent, at man gør det så tæt på, at optagelserne skulle gå i gang. Derfor vil det tage tid at genvinde film- og tv-branchens tillid, og branchen vil i endnu højere grad afsøge de andre muligheder, der nu findes i rigt mål hos tjenester som Netflix, Discovery og HBO Nordic,« siger Jacob Ludvigsen.

Han bemærker, at »Kastanjemanden« af manuskriptforfatter Søren Sveistrup, der har stået bag DRs internationale krimisucces »Forbrydelsen«, nu kommer som Netflix-serie, som dermed får lagt billet ind på den nordic noir-bølge, der blev et internationalt omtalt fænomen for et årti siden.

»Det er en god indikation på, at DR skal bevæge sig i helt andre retninger end krimien, som de også har forsøgt de seneste år, men som de kan blive endnu skarpere til. Og så bør DR gøre op med sin ambition om at nå ud til et lige så stort publikum, som man gjorde for ti år siden,« siger Jacob Ludvigsen.

Den planlagte serie om Leonora Christina Ulfeldt skulle have været færdig og klar til skærmen i 2024. Den er officielt sat på pause. Flere anonyme kilder anslår overfor Berlingske, at omkostningen ved at lægge serien ned, betale skuespillere for de indgåede kontrakter samt leje af studiefaciliteter løber op i ti millioner kroner.