Mediekommentar: Derfor svigter seerne »Ulven kommer« på DR

Der har bredt sig en glædesløshed ind over DRs søndagsserier. Som om vi ikke var i dårligt humør i forvejen.

Taler 14-årige Holly sandt, når hun siger, at hendes stedfar mishandler hende? Meget tyder på, at danskerne ikke rigtig orker DRs TV-serie »Ulven kommer« om sociale problemer midt under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michella Bredahl

Der var engang, hvor søndag kl. 20 var et helligt og ukrænkeligt tidspunkt foran stuealteret. De danske TV-seere sad næsten præprogrammerede klar med aftenkaffen, når DR sendte »Nikolaj og Julie«, »Krøniken« eller »Forbrydelsen«. Konkurrenten TV 2 fik ikke et ben til jorden på samme sendetidspunkt.

Sådan er det ikke helt mere. Jeg ved godt, at der er sket meget med vores TV-vaner: Nu ser vi i højere grad, hvad vi vil, når vi vil se det. Netflix sørger for, at der er TV-fiktion, så langt øjet rækker. Men længe lykkedes det DR at holde fast i seerne søndag aften og samle dem om dramatikken. Det gav en særlig stemning at vide, at alle sad simultant og fulgte den seneste udvikling i Ingrid Dahls forsøg på at opklare mordgåder i den danske provins eller Birgitte Nyborgs livtag med rævekager på Borgen.

»Der har bredt sig en forstemmende glædesløshed ind over serie efter serie, som alle sammen kommer til at ligne hinanden i deres dystre, deprimerende blik på tilværelsen. «


Senest er det ikke gået så godt for DRs søndagsserie »Ulven kommer«, der var helt nede på en 12.-plads på listen over ugens mest sete TV-programmer – streaming inkluderet – og i denne uge lige akkurat klarede at kravle ind på listen med de ti mest benyttede tilbud. De seere, der har set programmet, giver det en pæn karakter, og anmelderne var da også pænt positive efter første afsnit.

Tyndslidte

Men det spørgsmål, der melder sig, må være, om ikke danskerne til en vis grad vælger serien fra, fordi de simpelthen ikke orker at få spoleret deres gode humør – hvis de altså havde haft noget. Serien handler om en familie, hvor børnene bliver tvangsfjernet, og hvem har lyst til at sidde og få en knude i maven søndag efter søndag, når ulykkelige børn, opbragte mødre og dystre socialrådgivere tørner sammen i en serie, der adresserer et vigtigt, men også meget knugende emne? Og da slet ikke på et tidspunkt, hvor vi alle sammen er tyndslidte i coronaens skygge, og hvor vi selv er nødt til at opfinde en stakket glæde for at tage os igennem mørket.

På samme måde var DR uheldig med sin seneste store dramasatsning »Når støvet har lagt sig«, som heller ikke fik den gennemslagskraft, man kunne have håbet på. Bedst som coronavirussen ramte Danmark, sendte DR en serie, der skildrede død og ødelæggelse, sorg og svigt i forbindelse med et terrorangreb mod København.

Postgange inden da var det serien »Fred til lands«, der handlede om en ondskabsfuld satan, som terroriserede et helt landsbysamfund og blandt andet brændte den lokale kroejer med cigaretter og kørte nedgravede høns over med en græsslåmaskine. Ikke nogen direkte glædesspreder søndag aften. Heller ikke præsteserien »Herrens veje« var guddommeligt munter.

Ligner hinanden

Naturligvis skal der både konflikt og menneskeligt pres til, for at dramatik kan blive interessant, og DR vil gerne lave serier med både psykologisk substans og samfundsmæssig relevans. Det er ikke, fordi jeg ønsker en evig strøm af solskinsserier fra en pletfri verden som nogle af dem på TV 2. Men er det ikke snart på tide, stationen revurderer sin strategi en smule? Der har bredt sig en forstemmende glædesløshed ind over serie efter serie, som alle sammen kommer til at ligne hinanden i deres dystre, deprimerende blik på tilværelsen.

Søndag efter søndag bekræfter DR, hvor forfærdelig verden er, og i en tid med deprimerende nedlukning slår det endnu hårdere. Ingen orker den tilbagevendende, udmarvende konfrontation med livets skyggesider.

»Ulven kommer« er naturligvis planlagt, længe inden der var noget, der hed en pandemi. Men corona eller ej og i det hele taget: Op med humøret, DR!