Det er en mørk og stormfuld nat langt ude i ødemarken i (på?) Island i første scene af Valdimar Jóhannssons gustne gyserkomedie »Lamb«. I laden står fårene og bræger nervøst. De mærker, at Noget er på vej ude fra snestormen. Vi kan også høre det Noget på lydsiden. Det pruster og snerrer, men vi ser aldrig andet end fårenes sjælløse øjne.

Introscenen er skabelon for den klamme, fødselsfobiske uhygge, der bygges op i »Lamb«. Filmen har et fermt greb om det vage ubehag, som den tyske psykiater Ernst Jentsch betegnede som »Das Unheimliche«, og som man eksempelvis føler ved kimæren, altså blandingen af dyr og menneske. Der bliver spillet på det døde blik, som dyr nidstirrer dig med, så man tror, at de har fået øje på noget usynligt, eller at de pønser på at aflive dig, mens du sover.