Mange spørgsmål melder sig, når man har set »Buster Oregon Mortensen«. Eller … der er faktisk mest bare ét spørgsmål. Hvorfor? HVORFOR? Der er simpelthen ingen som helst grund til, at denne film er lavet.
Historien om den tryllende antihelt fra Brønshøj ER nemlig allerede filmatiseret. Den er instrueret af Bille August og med manuskript af Bjarne Reuter himself. Mads Bugge Andersen i hovedrollen er perfekt castet, Nannas titelsang er ikonisk, ingen har i dansk filmhistorie fået så meget ud af fire minutters skærmtid som Ole Thestrup med kropsnær rød træningsdragt og små lækre Kevin Keegan-driblinger, og i det hele taget er »Busters verden« fra 1984 et stykke dansk kulturarv på linje med Kim Larsen og LEGO-klodsen.
Store-Lars er blevet en pige
Nu får vi så en genindspilning instrueret af Martin Miehe-Renard, manden bag de tre dårligste »Far til fire«-film og med en titelsang af Joey Moe.
Hvis man har noget som helst forhold til »Busters verden«, får man bange anelser få minutter inde i remaken, da den kommer med sin version af den klassiske »dit møgbeskidte hundehoved«-scene. Som i spektakulær grad er udramatisk, uspændende og ikke formår at fremkalde en eneste følelse. Ingeborgs mobber er i øvrigt her ikke Store-Lars, men en pige ved navn Bianca. Det har dog ikke rigtigt nogen betydning, for næste gang hun dukker op, fortæller Bianca Ingeborg – på en måde, der genopfinder »ud af det blå« – at hendes mor drikker, og så bliver hun og Ingeborg venner. As you do.
Problemer løser sig selv
Sådan har problemer det generelt med at løse sig selv i »Buster Oregon Mortensen«.
I starten af filmen er det en stor ting, at Ingeborg ikke kan danse på grund af sit dårlige ben, men da hun kommer til fest, kan hun pludselig godt danse alligevel, fordi … ja, vi bliver faktisk ikke lige forkælet med en forklaring på dette lille medicinske mirakel. I samme dur bliver Busters far (Magnus Millang) iscenesat som arbejdsløs kluddermikkel i en familie, hvor pengene er meget små. Men så bygger han uden nogen form for opbygning eller anledning nogle bistader, og »folk er jo helt vilde med bier«, så han sælger dem på Den Blå Avis for 1.000 kroner stykket og får sandelig råd til en ferie til Ibiza. Zippe-di-du-dah.
Henning Jensen løfter filmen
I det hele taget er det aldrig rigtigt noget på spil i »Buster Oregon Mortensen«.
Buster i »Busters verden« havde det på alle mulige måder ikke nemt, men klarede sig gennem tilværelsen alligevel i en smuk hyldest til fantasi og ukuelig optimisme.
Her er Busters største trussel en klassekammerat ved navn Simon-Olaf, der danser street og dermed er favorit til at vinde talentkonkurrencen, som er filmens hovedplot … Mod slutningen kommer der – indrømmet – lidt uforudsigelighed ind i ligningen, og Henning Jensen tilfører noget meget tiltrængt nerve og poesi som underboen hr. Larsen, men ellers er det sandelig ikke mange kaniner, der bliver hevet op af hatten i »Buster Oregon Mortensen«, der ikke rigtigt er sjov, ikke rigtigt er spændende og ikke har ret meget, den gerne vil fortælle.
Det er ikke en håbløs film, men når man nu ved, at historien er fortalt så meget bedre, er den i hvert fald overflødig.
»Buster Oregon Mortensen«. Familiefilm, 92 minutter. Instruktion: Martin Miehe-Renard, manus: Jesper N. Christiansen. Med: Magnus Weber Cortzen, Magnus Millang, Ibi Støving, Henning Jensen m.fl. Premiere 17. juni i biografer landet over.
