Husker du satiregruppen Rytteriets sketch på DR, »Vi kører den ind med penis«, hvor Martin Buch og Rasmus Botoft parodierede kendte sange som »Jeg er så glad for min cykel« og »Svantes lykkelige dag«?
Den slags vil ikke kunne produceres i fremtiden, efter at Berlingske for nylig i Østre Landsret blev dømt for at bringe en karikaturlignende tegning og et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind på.
Sådan lød vurderingen forleden fra Morten Rosenmeier, ekspert i ophavsret og professor på Københavns Universitet.
Han har stået i spidsen for ti juridiske eksperters udtalelse om dommen. De mener, at dommen vil begrænse mediernes muligheder for at producere satire og karikaturer, og at dommen angår »problemer af meget stor samfundsmæssig og demokratisk betydning« og derfor bør vurderes af Højesteret.
Det er bekymrende
Lisbeth Langwadt, chef for Bred kultur og fakta, herunder satire, i DR, vil gerne kommentere dommen generelt, men ikke i forhold til konkrete programmer i DR.
»DR producerer rigtig meget satire, så vi er nødt til at forholde os til dommen. Det er en vigtig debat, der er opstået oven på den, og jeg håber, at den bliver taget op i Højesteret, fordi det er så principielt,« siger Lisbeth Langwadt.
»Både selve dommen og de ti professorer og ophavsretseksperters udlægning af dens konsekvenser gør mig bekymret. I et frit demokratisk samfund er det vigtigt, at man kan lave satire og parodier. Det handler om vores ret til både ytrings- og informationsfrihed, og dommen kan have alvorlige konsekvenser for netop de rettigheder,« siger Lisbeth Langwadt.
Ifølge Morten Rosenmeier betyder dommen, at influencere og teenagere nu har videre rammer for at producere satire, parodi og karikatur på de sociale medier, end den journalistiske presse har i aviser og på nyhedssites. Det skyldes, at Danmark har implementeret et EU-direktiv, som sikrer, at brugere af YouTube og andre sociale medier må uploade brugergenereret indhold med parodier og satire.
Lisbeth Langwadt kalder det »opsigtsvækkende«, at private personer har større muligheder for at lave parodier og satire, end aviser og tv-stationer har.
»Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har jo gentagende gange fastslået vigtigheden af pressens særlige rolle som offentlighedens kontrol og informationsorgan, ligesom den også har slået fast, at satire og parodier nyder en særlig vid ytringsfrihedsbeskyttelse. Hvis ophavsretseksperternes tolkning af dommen er rigtig, så har pressen faktisk mindre ytringsfrihed, end almindelige privatpersoner har på sociale medier. De kan godt parodiere, men det kan vi ikke,« siger Lisbeth Langwadt, som kalder det »et demokratisk problem, at pressens ytrings- og informationsfrihed bliver indskrænket«.
Får dommen konsekvenser for programmer i DR?
»Hvis man skal læse dommen, som ophavsretseksperterne gør, så vil der være rigtig meget af det, som vi har gjort frem til nu, som vi ikke kan fremover. Alle former for parodier, der benytter materiale, som er beskyttet af ophavsretten, vil ikke kunne lade sig gøre. Det har vi hidtil godt kunnet gør, fordi pressen har haft en udvidet ret til satire. Det drejer sig både om billeder, karikaturer og sange,« siger Lisbeth Langwadt.
Hun vil ikke kommentere, om DR fremover vil kunne lave en sketch som Rytteriets »Vi kører den ind med penis«, som lavede parodier på kendte sange.
»Men helt overordnet bekymrer det mig, hvordan man fremover vil kunne lave den form for satire, som, jeg mener, er utrolig vigtig. Satiren har en vigtigt funktion i vores demokratiske samfund, fordi den supplerer den information, som medierne i øvrigt lægger frem i traditionelle nyhedsformater. Satire og parodier får os til at reflektere over, hvad der sker i vores samfund og bidrager til, at vi alle forholder os kritisk til magthavere og samfundsudviklingen,« siger Lisbeth Langwadt.
Berlingske afgør inden for kort tid, om man vil forsøge at få dommen for Højesteret.
