Stereotype fremstillinger af farvede mennesker. Med denne forklaring valgte den tyske filmfestival, Berlinalen, søndag at droppe den planlagte gallavisning af den norske tegnefilm »Just Super«.
Beslutningen blev truffet efter en henvendelse fra den antiracistiske organisation, ARTEF. Hele miseren fik torsdag lederen af det norske filminstitut til at sige, at den »kunstneriske frihed og ytringsfrihed står under et voldsomt pres i vores tid.«
Først nu forklarer ARTEF, hvad der faldt dem for brystet.
I en mail sendt til Berlingske skriver organisationen, at de – allerede lørdag den 18. februar – modtog »adskillige henvendelser« fra kollegaer, der var bekymret over filmens brug af såkaldt blackface og af den dyriske måde, filmen fremstiller mørke mennesker på. Oplysningerne byggede på filmens trailer.
Ingen yderligere krænkelser
Det helt store problem med den norske animationsfilm er, at hvide helte forvandler sig til løver, der »ulig virkelighedens løver« har mørke brune hænder, meget mørke ansigter og kroppe, der »er fremstillet i tråd med den koloniale opfattelse og fremstilling af sorte som ikkemenneskelige og animalske,« skriver ARTEF.
De mange bekymrede henvendelser fik organisationen til at kontakte Berlinalen samt filmens instruktør, Rasmus Sivertsen via Instagram samme dag. Ifølge ARTEF fik de intet svar.
»For en festival, der bryster sig af at fremme inklusion og diversitet, vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved en film som »Just Super«. Af samme grund bad vi festivalen reagere omgående, så vi undgik yderlige krænkelser af festivalens BIPOC-publikum,« skriver ARTEF.
BIPOC er en samlet betegnelse for sorte, indfødte og farvede. (Black, Indigenous, (and) People of Color).
»Vi foreslog flere løsninger. Selv vi ikke fandt det ideelt, nævnte vi, at man kunne indlede filmen med disclaimer. Vi foreslår også en samtale med filmskaberne og nogen med indgående kendskab til de krænkende fremstillinger, så vi ikke lod filmskaberne fortsætte med en ensidig fremstilling.«
Ifølge ARTEF blev deres forslag ikke modtaget positivt og den 23 februar valgte det norske filminstitut at afslutte sit samarbejde med organisationen.
Racisme er så nemt
»Under hele dette forløb har ARTEF og organisationens medlemmer modtaget forfærdelige mail og nedsættende bemærkninger, der ikke bare viser en manglende forståelse for vores arbejde men også hvor nemt racistisk retorik bliver brugt,« slutter ARTEF sin udtalelse.
Berlingske har bedt filmskaberne samt det norske filminstitut om en kommentar, men de er endnu ikke vendt retur.
Kjersti Mo, der er leder af det norske filminstitut, er ikke enig med ARTEFs læsning af filmen.
»At der sidder nogle enkeltpersoner i en organisation og tolker filmen sådan, må stå for egen regning. Vi forholder os til at 110.000 mennesker har set filmen i Norge uden at det har kommet nogen kritiske reaktioner. Hverken fra publikum eller anmeldere,« siger Kjersti Mo.
At organisationen siger, at de har forsøgt at kontakte Rasmus Sivertsen via Instagram giver hun ikke meget for. Instruktørens kontaktdata er frit tilgængeligt på filmselskabets hjemmeside.
»Fra det norske filminstituts side forsøgte vi allerede søndag aften at få ARTEF i tale, men de kunne først mødes efter premieren var aflyst. Derfor blev møtet afholdt mellom ARTEF og Berlinalen, som var modtager ag klagen.«
Før ARTEFs udtalelse talte Berlingske med Ellen Alveberg, der er Head of Drama hos filmselskabet Qvisten Animation, der har lavet den norske superheltefilm.
Albeberg erklærede sig meget skuffet over Berlinalens beslutning om at droppe filmens gallavisning og efterfølgende sende advarsler ud til folk med billet til filmens senere visninger.
»Vi var fantastisk glade, da vi blev inviteret til at vise filmen. Berlinalen er verdens største markedsplads for børnefilm. Jeg har taget hele mit kreative hold med, og det er første gang i tre år, at vi er ude med en film. Det er vanvittigt stort. For mig er det uforståeligt, at det er endt sådan her,« siger Ellen Alveberg, der understreger, at hun mener, at filmfestivaler bør stå ved de film, de selv har inviteret. Uanset hvilken kritik, der måtte komme senere.
»Når filmfestivalen har inviteret os, må de kunne forsvare deres valg og vise filmen. For hvordan bliver festivalen hvis nogen andre end festivalens folk skal bestemme, hvilke film, der skal vises?« slutter Ellen Alberg.
Det har desværre ikke været muligt at få hendes kommentar til ARTEFs brev.
