Anders Matthesens ninja er tilbage: Der går ikke længe. Så møder vi den første thailuder

Årets mest ventede opfølger er kommet: »Ternet Ninja 2« er noget så fantastisk som en moralsk fabel fortalt med thailudere, sexisme og onkelhumor. Og så giver filmen en lige højre til et af tidens mest dyrkede budskaber.

Familien er på ferie i Thailand og ender selvfølgelig på druk i en gade lige overfor Lucky Fucky Club, hvor blandt andet Steward Stardust regerer Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk film
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis der stadig skulle findes folk, der tror, at god børnekultur handler om at fortælle de små, at de kan, hvad de vil, er Anders Matthesen sat i verden for at bevise noget andet. Og det har aldrig været tydeligere end i årets mest ventede danske film, »Ternet Ninja 2«.

Med thailudere, sexistiske vittigheder, hyggesexisme og biljagter fortælles en moralsk fabel, der taler tidens ego-dyrkelse midt imod: Du kan ikke blive hvad som helst, hvisker ninjaen.

Du kan ikke ændre verden. Til gengæld kan du lære at tage ansvar, og du kan styre, hvordan du reagerer på verden. Det er nemlig sådan, man bliver voksen. Hvis man da ikke dør af grin undervejs.

Jørns nye afføringsapp

»Ternet Ninja 2« er næsten en umulighed. Hvordan laver man en opfølger til en film, der solgte over 900.000 biografbilletter? Det højeste antal siden Walter og Carlos katastrofekomedie »Op på fars hat« fra 1985 og næsten uhørt i vores tidsalder.

Anders Matthesen, der både har skrevet, instrueret og indtalt de fleste af filmens stemmer, gør det ved at placere os i det velkendte univers  – og så bare skrue op. Både for actionsekvenser og for de politisk ukorrekte jokes.

Den smalskuldrede skoledreng Aske, der i den forrige film indgik en slags pagt med en magisk, ternet ninja, er nu en stor skoledreng, der føler sig lidt alene. Hans udkårne, Jessica, har for travlt med at jagte bad boys til at svare telefonen, og i stedet er Aske tvangsindlagt til at høre stedfar Jørns evige rablerier om hans nyopfundne afføringsapp.

Stedbror Sune er stadig irriterende, ninjaen er borte, mens skurken, Philip Eberfrø, er sat bag tremmer et sted i Thailand.

Familien er på ferie i Thailand og ender selvfølgelig på druk i en gade lige overfor Lucky Fucky Club, hvor blandt andet Steward Stardust regerer Fold sammen
Læs mere
Foto: Nordisk film.

Det er også her, filmen begynder: Med et blik på det idylliske ferieparadis under tropesolen. Lige indtil kameraet zoomer ud, en låge åbner sig midt i det paradisiske, så en kvinde kan tømme sin affaldsspand foran den pæne kulisse. Intet er helligt i Matthesens verden, og der går ikke længe, før vi ser den første thailuder foran the Lucky Fucky Club, hvor Askes onkel, Steward Stardust, selvfølgelig også hænger ud.

Eberfrø bliver nemlig tidligt løsladt, da sagens beviser er forsvundet. Det er sådan noget, der får hævngerrige ninjakrigere til at vågne, og snart er Askes ternede ven tilbage i en ny krop. Faktisk en krop, der er rød med hjerter. Et »pikkekællingemønster«, som den blodtørstige ninja er stærkt utilfreds med.

Der er overraskende meget chauvinisme gemt i den lille, røde figur.

»Middelalderen er slut,« svarer Aske. »Piger er lige så gode som drenge.«

»Klart,« replicerer ninjaen. »Til at sy og lave mad.«

En roadmovie på speed

Det er den slags replikskifter, som »Ternet Ninja 2« er fuld af, og som får den til at balancere på en knivsæg mellem det politisk ukorrekte og det platte.

Ninjaen svinger sværdet mod alle: veganerne, de hellige, familiefaderen (der lige mangler et par spidse sko for at få det »sidste pift af midtvejskriseramt ejendomsmægler«), teenagepiger, helteskikkelser og skurke. Når det fungerer, skyldes det ikke mindst komikerens eminente timing. Man kan hele tiden høre, fornemme, Matthesens evne til at placere en replik lige der, hvor den sidder skarpest.

Det gælder også i resten af historien, der kommer, når Aske og ninjaen får held med at lokke familien til Thailand, hvor makkerparret skal forsøge at fange Eberfrø, inden han gør vold mod de børnearbejdere, der kan sladre om ham og få ham tilbage i fængsel.

Makkerparret har travlt, og »Ternet Ninja 2« er i store træk en dyster og hastig roadmovie, der i mindre grad end sin forgænger har tid til sine personer og deres udvikling, og som højere grad vil appellere til de større børn. Det er nok også dem, og deres forældre, der vil fange Matthesens mange hints, mens alle kan fange det moralske budskab, der får regnskabet til at passe.

»Du skal ikke være andet end Aske,« siger ninjaen på et tidspunkt, og det er filmens kodeord. Vi skal ikke drømme om at blive supermand eller vinde i »X Factor«. Glem tidens overdyrkede credo om, at alle kan blive dem, de vil. Det er forkert, siger ninjaen.

Vi skal ikke ønske at være andre. Vi skal bare tage os samme og tage ansvar. Det gælder selv Askes forædte og forhadte stedbror, Sune, der får en slags oprejsning i kampen mod Eberfrø.

Den samme opbyggelige pointe kender vi fra Bjarne Reuter og Ole Lund Kirkegaard, ligesom man også kan læse Søren Kierkegaards berømte passus om, at det ikke gavner et menneske, »hvis han vinder hele verden, hvis han mister sig selv« ind.

I den forstand er den ternede ninja afgjort mere et udtryk for en solid, dansk kulturtradition, der nok tåler, at han giver det korrekte og pæne et rapt håndkantsslag. Trods sin umættelige hævntørst og sin beskidte kæft er Matthesens ninja først og fremmest virkelig godt selskab iført et »pikkekællingemønster«, der måske slet ikke er så dårligt endda.

»Ternet Ninja 2«. Instruktør: Anders Matthesen og Thorbjørn Christoffersen. Manus: Anders Matthesen. Stemmer: Anders Matthesen, Louis Næss-Schmidt og Emma Sehested Høeg.