Thunberg-teater ender med fletningerne i postkassen

Ungdommens klimakamp viser sig svær at gøre teater af på Aveny-T, hvor »Mit navn er Greta« er fyldt med varm luft.

Clara (Karla Løkke) i kamp med sig selv og verden af i går. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aveny-T
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Ude på Frederiksberg står teaterchef Jon Stephensen klar til at fange tidsånden og det, der rør sig blandt de unge. Aveny-T, det gamle teater på Runddelen, er ikke til at kende igen: i bogstaveligste forstand. 1980ernes vandingshul, knopskydningen Café Kellerdirk, er flået af og revet ned, og inden længe rejser der sig et helt nyt væksthus for unge, der vil lave teater. Og skal Stephensen lykkes med sin såkaldte »nationalscene for ungdommen«, må han spille noget, de unge gider se og har et forhold til.

Han lancerede sit projekt med en teatertrilogi bygget over den norske serie »Skam«, der til manges overraskelse viste sig at fungere flot som selvstændigt teater. Udførelsen var langt bedre, end ideen umiddelbart forekom. Og nu er det så en teaterforestilling om Greta Thunberg, den svenske skolepige, der er blevet bannerfører for klimakampen og et stærkt symbol på ungdommens protest mod de ældre generationers manglende evne og vilje til at gøre noget ved klimaforandringerne, der skal engagere de unge.

Åbningsbilledet er stærkt nok. Mens dekorationens flotte videoprojektioner kører amok med skovbrande og smeltende indlandsis, lukker en ung pige luften ud af en plastikboldversion af vores fælles klode og smider den i en skraldepose, som hun holder op i strakt arm, mens hun ser anklagende på os. Så er vi ligesom i gang.

Megatrist

Forestillingen hedder »Mit navn er Greta«; men de første ord, der falder, er »mit navn er Clara«. Det er nemlig slet ikke Greta Thunberg, der nu taler til os fra en video, hun lægger på nettet fra sit teenageværelse, men den 15-årige Clara. Hun er fan af Thunberg, skændes selv med sine forældre og er »meagatrist«, fordi de nægter at forstå klimakrisens omfang og konsekvenser.

»De aner ikke, hvordan det er at være ung og se sin fremtid drukne i masseoversvømmelser,« sukker hun.

Den debuterende skuespiller, Karla Løkke, fanger ret præcist den type teenagehysteri, der er lige ved at eksplodere, og pigens lidt diffuse idé om at være ligesom Greta.

Dramatikeren William Lippert lader nemlig »Mit navn er Greta« være et moralsk lærestykke, hvor Clara skal forstå, at løsningen på klimaspørgsmålet hverken er en blind idealisering af teenageidolet Thunberg eller at give sine forældre »silent treatment« med et hashtag i halen på nettet.

Gennem goddag mand, økseskaft-skænderier med en anden ung helgeninde, Jeanne d'Arc, der dukker op som animerede glansbilleder, og en højttaler, som til gengæld viser sig at være hele den nye generation, der taler, skal hun forstå at tage sin privilegerede status på sig og agere talerør for alle de forsvarsløse ofre for klimakrisen: »Det her handler ikke om en person, det handler om menneskeheden.«

»Hun må starte med sig selv og de forældre, der ikke skal have lov til at vende det blinde øje til: Vil du i verden frem, så plag!«


Greta, som Clara ellers forvandler sig til i en kort gengivelse af forbilledets stærkt anklagende tale i FN, er nemlig bare en af mange, der vil gøre op med den hvide, midaldrende Davos-mand og hans »klamme penge og klamme magt«. Hun må starte med sig selv og de forældre, der ikke skal have lov til at vende det blinde øje til: Vil du i verden frem, så plag!

Som dramatisk tekst lider »Mit navn er Greta« desværre nederlag trods sin indignation. Den virker både sært udtørret og ejendommeligt oversvømmet, sådan som den lykkes med både at være dogmatisk firkantet og lettere kedsommeligt mobiliseringsteater og alt for diffust ufokuseret på samme tid. I lange passager er den ganske enkelt svær at gøre dynamisk teater af. Som dramatik ender »Mit navn er Greta« med Thunberg-fletningerne i postkassen. Ungdommen har fortjent noget bedre. Både på teatret og i den verden, de skal overtage.

»Mit navn er Greta« af William Lippert. Iscenesættelse: Emil Rostrup. Aveny-T. Til 20. maj.

Karla Løkke fanger glimrende teenagerens vrede og frustration i »Mit navn er Greta«, der er et forsøg på at sætte klimakampen på scenen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aveny-T.