Jon Stephensen: »Erfaring er overvurderet. Ofte står den i vejen for noget meget bedre«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag teaterdirektør Jon Stephensen, som synes, at alder er overvurderet, og at hans datter Rose på 10 altid minder ham om det, der er vigtigst i livet.

»Gruppen The Stranglers skrev for mange år siden sangen »Always the Sun«, og det er jo rigtigt. Solen er der altid, nogen gange er den bare skjult, men den er der. Og ja, i livet er håb også en strategi.« Linda Kastrup

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager, hvad skulle det så være?

»Jeg vil gerne udvide perioden til min ungdom. Og mit råd vil være: Nyd det. Nyd hvert et øjeblik med alt, hvad du kan. Det er så enestående en tid, den mest enestående periode i dit liv. Som forår. Som når alt folder sig ud og blomstrer, spirende og nyt. Det kommer aldrig igen og er ultimativt fantastisk. Det er her, dit liv formes, og relationer opstår og skabes –  livslange i nogle tilfælde. Nyd det, som du føler, det skal gøres, og uden indblanding fra voksne og forældre, der tvinger dig til at blive som dem selv, medmindre du ønsker det. For det er dit liv nu.«