Elsket juleklassiker er tilbage, og hvis ikke man kommer i julehumør, må man selv om det

Glædeligt gensyn med »Jul i Gammelby« som charmerende julestads og skamløst gammeldags familieforestilling med hjertet på rette sted.

Så sødt som i gamle dage. Der er notalgi uden blusel på Folketeatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gudmund Thai
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Vi holder jul i Gammelby, hvor sneen daler ned fra sky«.

Sådan synger de i det, der begyndte som en elsket julekalenderudsendelse, men som efterhånden også er blevet en juleklassiker for hele familien på teatret. Ikke mindst på Folketeatret, som nu igen skruer op for julestemningen med den gemytlige teaterversion af populære  »Jul i Gammelby« fra 1979.

Teatret i Nørregade er jo i det hele taget garant for det, man næsten ikke troede fandtes længere: den type juleforestilling, der ikke forholder sig ironisk distanceret til julen og dens konsumterror eller skejer ud i et digitaliseret fantasyunivers i et desperat forsøg på at få ungerne til at interessere sig for det, der sker på scenen. Det er det, der også er så knuselskeligt ved Kasper Wiltons charmerende iscenesættelse af julestadsen: På Folketeatret tror man på julen, som vor mor lavede den. Rør blot ikke ved min gamle jul! Gammeldags? Heldigvis. Hyggeligt? Også i den grad.

Rette tanker

Leon Feders og Bina Hjorths efterhånden mange år gamle dramatisering komprimerer glimrende de 24 afsnit til det, der er essensen af hele historien: Den klassiske fortælling om ham, der ikke vil fejre julen, men som, inden det hele er forbi, har lært af åbne sit hjerte for hjerternes fest i en slags mere eller mindre hårdhændet anskuelsesundervisning.

Andre steder hedder han Scrooge eller Grinch, her er det byens borgmester, købmand og pater familias, der skal komme på rette tanker, og i dette tilfælde er det hele orkestret af nisserne på loftet, der sætter ind med drilleri og gale streger, indtil skibet kommer frelst hjem, og børn og voksne kan vandre rundt omkring træet i kærlig krans.

Scenen snurrer

Der er i det hele taget pustet et gevaldigt liv i de episodiske løjer. Fine fornemmelser er der ikke plads til, til gengæld masser af stilsikker spilleglæde og fart over feltet: Det skal være aften med gevalt! Drej kun universet helt omkring: Scenen snurrer lystigt og »maskemekanisk« i Christian Tom-Petersens hyggeligt detaljerige, nostalgiske modelteaterdekoration. Snart er vi på gaden mellem snepudrede bindingsværkshuse, snart i den lune biedermeierstue, snart i kramboden med alle dens indbydende varer, snart på loftet, hvor nissefamilien – søde børn skal der jo også til i en juleforestilling – huserer.

Så kan han lære det, kan han: Søren Hauch-Fausbølls borgmester udsættes for kærlig julebehandling af nissemor (Maria Corydon). Fold sammen
Læs mere
Foto: Gudmund Thai.

»Men hvor du kigger rundt omkring, er hele byen sat i sving,« som det hedder i titelsangen. Søren Hauch-Faussbøl sætter kosteligt ind med sin lagrede og befippede distraktionskomik som den mere og mere udfordrede borgmester, mens Jeannette Binderup-Schultz sværmer om ham som hans overbærende frue. Clara Ellegaard er skæg og præcis som den temperamentsfulde datter, og Troels Malling og Sofie Alhøj sørger for komikken og romantikken som diskenspringer og tjenestepige. Resten af ensemblet supplerer munter, energisk og velafstemt med trængsel og alarm.

Jo, Nu glædes gamle og unge. Ellers må de altså selv om det. Julen er reddet.

»Jul i Gammelby«

Dramatisering: Leon Feder og Bina Hjort. Baseret på bogen af Franz Berliner, Jørn Birkeholm og Robert Fisker. Manuskript: Leon Feder, Bina Hjort, Jørn Birkeholm, Franz Berliner. Bearbejdelse og iscenesættelse: Kasper Wilton, Scenografi: Christian Tom-Petersen. Folketeatret, Store Scene. Til 23. december.

Børn og voksne i kærlig krans: Skal det være jul, så lade det være jul. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gudmund Thai.