Det Kongelige Teaters magtdemonstration: Man isner, når det lille, ødelagte væsen krabber sig gennem vandet

Det Kongelige Teaters opsætning af »Hobbitten« i Ulvedalene er først og fremmest en magtdemonstration af folkene, der står for kostumer, dukkedesign og scenografi. Til gengæld kan det være lidt svært at mærke den lille hobbit i midten af det hele.

Det Kongelige Teater vil forvandle det episke eventyr om det gode og det onde, drager, eleverne, trolde og troldmænd til en teaterforestilling i Ulvedalene i Dyrehaven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kræver både vovemod og selvtillid at give sig i kast med at dramatisere Tolkiens roman »Hobbitten«. Selv »Ringenes Herre«-filminstruktøren Peter Jackson var ved at knække nakken på projektet, da bogen blev til tre film færdiggjort mellem 2012 og 2014.

Nu er det så Det Kongelige Teater, der vil forvandle det episke eventyr om det gode og det onde, drager, elevere, trolde og troldmænd til en teaterforestilling i Ulvedalene i Dyrehaven. »Overmodet har du ikke lært at kende endnu,« som troldmanden Gandalf (Kasper Leisner) siger til den lille hobbit, Bilbo Sækker.

Gandalf er den første, vi møder, da han markerer Bilbos hoveddør med det grønne tegn, der skal vise, at den lille, tryghedssøgende hobbit er udvalgt, og at det er her, i hans hjem, at de dværge, der skal være hans rejsefæller på eventyret, skal mødes. Den del, der cirka tager 45 minutter af den første film, er overstået på få minutter, for selvfølgelig skal tempoet være højt, når man skal nå at fortælle det hele på lige knap to timer – gerne inden himlen igen bliver grå og regntung.

Dukker, der skal ligne dværge, rider ind på små shetlandsponyer – med deres synlige dukkeførere ved siden af – ligesom Bilbo-dukkens enorme ansigt og lille krop både skal bekæmpe enorme edderkopper, ildspyende drager og flyve over Dyrehaven i kløerne fra en ørn.

Forestillingens helt store trækplaster, Tolkiens Greatest Hits, må være Gollum, der smisker sig frydefuldt af sted i Det Kongelige Teaters opsætning af »Hobbitten«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo.

Desværre går det også ud over karaktertegningen. Man kender dårligt de seks dværge fra hinanden, ligesom Bilbo ikke for alvor får lov til at udvikle sig. Man mangler simpelthen scener, der for alvor lader os forstå, hvorfor det er så dristigt, når Bilbo stjæler den magiske ring, der gør ham usynlig – og hvad han ellers lærer på sin rejse. Dygtige skuespillere som Signe Egholm Olsen (Bilbo) og Jens Jørn Spottag (Thorin) får ikke nok plads til at vise, hvad de dur til.

Fantasifuld familieaction

Fred være med det – det er ikke det dybe karakterdrama, der optager folkene bag »Hobbitten«, og hvad forestillingen mangler i nuancer og dybde, får man i rigt mål serveret som fantasifuld familieaction.

Pludselig fyldes bakkerne med eleverne med tre ansigter, der nærmest svæver over græsset. I det næste øjeblik er det et gevaldigt slag med røde ulve og drabelige trolde. Lad de allermindste børn blive hjemme, det her er for de lidt større, der ikke lade sig skræmme af kanonslag og gigantiske drageøjne.

Ida Marie Ellekilde, der har stået for kostume og dukkedesign, har udviklet et fantastisk univers, der suppleres af kulisserne og scenografi midt i Dyrehaven. En blå flod lavet af røg og fisk var et højdepunkt.

Det ændrer ikke på, at man bliver helt stakåndet og til sidst længes efter de små øjeblikke, hvor tempoet sættes ned. Som når dværgene synger en af deres fine Tom Waits-skramlede sange – eller når forestillingens helt store stjerne, det velkendte monster Gollum, indtager scenen. Joen Højerslev rammer stemmen og stemningen perfekt, og man isner, når det lille ødelagte væsen krabber sig gennem vandet på jagt efter ringen, som han har tabt, og Bilbo har stjålet.

Det Kongelige Teaters »Hobbitten« er en kraftpræstation inden for scenografi og rekvisitter. En flødeskumskage, hvor man egentlig godt kunne nøjes med bunden.

»Personligt er jeg træt af hele dette eventyr,« siger Bilbo på et tidspunkt, og det er lige før, man forstår ham, når endnu et slag bølger over bakkerne med statisterne i fuld sprint fra den ene side af scenen til den anden.

Det går over stok og sten. Men hvis man kan følge med, er det virkelig flot eksekveret.

»Hobbitten«. Forfatter: J.R.R. Tolkien. Dramatisering: Glyn Robbins. Iscenesættelse: Kasper Holten. Forestillingen vises i Dyrehaven. Varighed: 2 timer og 20 minutter inklusive pause. Fra seks år. Vises frem til 7. juli.