Teatre spiller uden publikum i salen: »Indimellem tager personalet ned og ser på, så der er lidt kød at spille for«

En samlet branche beder om hjælp. Gennem et år har de danske teatre levet med korte frister for restriktioner, og det betyder, at et utal af forestillinger bliver lavet færdig – uden at publikum ser dem. Et sted har skuespillerne været på scenen siden torsdag. Helt uden folk i salen. »For skuespillerne er det ligesom at sætte sig op til en stor sportspræstation,« siger teaterdirektør.

Jens Jørn Spottag under pressemødet på Sygeplejeskolen III i Valby, mandag 19. oktober 2020. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms

At spille kong Lear er lidt af en drømmerolle, og nu kan Jens Jørn Spottag også sige, at han har prøvet det. Desværre var der ingen, der så det.

Selvom Aarhus Teaters opsætning af den store Shakespeare-tragedie blev øvet og gennemført med lys, kostume og sminke, får det aldrig premiere.

På samme vis er der aldrig nogen, der kommer til at se Thomas Hwan i »Leg med ild«, der var færdigproduceret på Betty Nansen Teatret, og kun de ansatte på Limfjordsteatret ser »Noget om antihelte«, der i øjeblikket spiller på scenen hver aften – uden publikum.

Fordi hjælpepakkerne er skruet sammen, som de er, skal de danske teatre holde sig klar, hver eneste gang restriktionerne står til at udløbe. Og fordi det sjældent er noget, man ved med mere end et par ugers varsel, laver landets teatre masser af forestillinger, som ingen ser.

»Hundredvis,« anslår formand for Dansk Teater Peter Mark Lundberg og understreger, at det ikke kan fortsætte sådan.

Thomas Hwan skulle have haft en af de bærende roller i Strindbergs »Leg med ild« på Betty Nansen Teatret. Forestillingen stod til premiere lige inden første coronapressemøde og bliver formentlig aldrig genopsat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Som det er lige nu, skal vi øve i prøveperioderne for at kunne søge hjælpepakkerne. Vi tænker godt nok ikke, at det er realistisk at få 500 mennesker ind i salen 5. april, men vi kan ikke aflyse. Derfor er vi tvunget til at holde hjulene i gang. Det er absurd«.

Ifølge Peter Mark Lundberg ville det give langt mere mening, hvis regeringen gav længere varsler, som i England, hvor man har sagt, at kulturlivet efter al forventning må åbne 17. maj. Dermed kan man sende skuespillere, regissører, sminkører og andre ansatte hjem, eller bruge dem til andre opgaver end forestillinger, der aldrig bliver vist.

»Vi er ikke urimelige. Vi forstår godt, hvis det ikke er vores tur til at åbne,« siger Peter Mark Lundberg.

»Men nu er det et år siden, at vi lukkede ned første gang og lige så længe har vi bedt om at få noget langtidsplanlægning. Nu er tålmodigheden sluppet op«.

Som en sportspræstation

Det er Eva Præstin enig i. Som meddirektør på Betty Nansen Teatret står hun med en forestilling, der er sat til at have premiere 9. april. Og som formentlig aldrig bliver vist.

»Vi står med noget, vi har arbejdet på i to år uden mulighed for at planlægge længere frem. Vi ved ikke, hvad der sker efter påske. Hjælpepakkerne stopper, og så skal vi orientere os i noget nyt. Hvis man så længere ud i tiden, ville det give en utrolig ro,« siger Eva Præstin og fortæller, at uvisheden kræver mange økonomiske og menneskelige ressourcer.

Peter Mark Lundberg, Dansk Teater

»Joy Mogensen har sagt, at festivalerne har brug for en lang planlægningshorisont, men hvis hun interesserede sig for resten af kulturlivet, ville hun vide, at de samme forhold også gælder for os.«


»For skuespillerne er det ligesom at sætte sig op til en stor sportspræstation. Jo tættere du kommer på premieren, jo mere intensivt bliver det. Forestillingen kører i kroppen, og det kræver faktisk, at de finder et ekstra gear frem. Og det er enormt svært, når du ikke ved, om du overhovedet kommer på scenen. Måske kan du gøre det en gang eller to gange. Men nogle skuespillere står nu og prøver forgæves for tredje eller fjerde gang,« siger Eva Præstin.

På Limfjordsteatret har man taget konsekvensen af de korte frister. Netop nu spiller man forestillingen »Noget om antihelte« helt uden publikum. Ifølge teatrets direktør, Gitta Malling, er det nødvendigt for skuespillerne at få forestillingen ind i hovedet og kroppen.

»Hvis vi skal holde os klar til at tage på turné, som hjælpepakkerne kræver, skal forestillingen helt ind under huden. Ellers kan man ikke pludselig genopsætte den. Så lige nu står de og spiller. Indimellem tager personalet ned og ser på, så der er lidt kød at spille for,« forklarer Gitta Malling, der ligesom sine kollegaer håber på at få en slags dato på, hvornår kulturlivet kan håbe på at genåbne.

Det gælder også i forhold til teatrets børneforestilling, der skulle med på den kommende børneteaterfestival i april.

»Hvis man allerede nu ved, at det ser mørkt ud med en festival i slutningen af april, så lad os vide det nu,« ønsker Gitta Malling.

»Det er helt gak«

Teatrene understreger, at de har klaret sig godt under usædvanlige omstændigheder. På Betty Nansen Teatret har man tilmed nået at gennemføre to forestillinger i efteråret. Men både nerver og budgetter er ved at være slidte.

Af samme grund er Peter Mark Lundberg skuffet over, at hverken teatre eller det øvrige kulturliv var tænkt med, da kulturminister Joy Mogensen (S) sidste uge meldte ud, at hun vil forsøge at samle et flertal i Folketinget bag en ordning, der kan holde hånden under sommerens musikfestivaler. Ordningen skal sikre kompensation, hvis festivalerne på grund af coronarestriktionerne ikke kan gennemføres som planlagt.

»Vi er glade på festivalernes vegne, men hvad med alle os andre, der heller ikke ved, hvornår og hvordan vi må åbne?« spørger Peter Mark Lundberg.

»Der er noget helt gak i, at man ikke laver en samlet langtidsplan for kulturen, der løber hele sæsonen. Joy Mogensen har sagt, at festivalerne har brug for en lang planlægningshorisont, men hvis hun interesserede sig for resten af kulturlivet, bør hun også vide, at de samme forhold gælder for os. Vores planlægningshorisont er halvandet år, så det er håbløst, at man ikke kender forholdene mere end tre uger frem. At producere ud i en evigheden giver jo ikke mening. Vi sætter bare fut til hundredkronesedler, og det giver ingen værdi«.

Berlingske har kontaktet Kulturministeriet for at få en kommentar fra Joy Mogensen, der har valgt at svare på mail:

»Kulturen er med i de samtaler, regeringen fører med Folketingets partier om en plan for hele samfundet. Man kan ikke udskille kulturlivet i en separat genåbning, for kulturlivet samler mennesker, og det kan udgøre en smitterisiko. Det er man nødt til at have med i det store billede. Selve tidspunktet for genåbning hviler selvfølgelig også på en sundhedsmæssig vurdering. Der er intet, man hellere vil som kulturminister end at se kulturlivet udfolde sig frit. Og jeg er en af dem, der glæder sig allermest til, at det er muligt at genåbne resten af kulturlivet.«