Det er dit eget ansvar, hvis du rystes, forarges eller kaster op i pausen
Camilla Winther
Louise Alenius' nye opera, »Manualen«, er et både mesterligt, sort og dybt kontroversielt værk om terminalt syges ret til at slippe af med livet. Efter pausen inviterer nationalscenen på veloplagt tysk satire. Det hænger ikke rigtig sammen.
Miserere nobis, synger de. Forbarm dig over os. De vil have fred, de vil have hjælp til at dø, alle disse syge, lidende, for hvem det sidste ønske i livet er at miste det. Nogen må gribe ind, siger de, nogen, der ved, hvordan man gør, nogen, der har forstand på, hvordan man så nådigt som muligt slipper af med det liv, man ikke længere kan udholde, fordi kun smerten er tilbage, og ingen lindring er bedre end denne: at dø.
Så de synger »Miserere nobis«, dér på scenen i Operaen, og de gør det som det første i Louise Alenius' chokerende nye opera, der havde premiere søndag, og de ved, at det, de ønsker, ikke er noget, loven tillader. Der er slet ingen tvivl, for det står jo så tydeligt i den paragraf i straffeloven, der også bliver til skrift i overstørrelse på scenen: »Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.«
Del:
