Dansk bestseller er blevet til femstjernet succesteater på Det Kongelige

AOK
Scene
Anmeldelse

På Det Kongelige Teater er dramatiseringen af Tine Høegs succesroman »Tour de chambre« blevet fascinerende teater. Uanset om man har læst bogen eller først her møder historien om en stor forelskelse og forløsning.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste sommer var der to bøger, alle læste: Stine Pilgaards humoristiske »Meter i sekundet« og Tine Høegs »Tour de chambre«. Sidstnævnte skrevet så sprogligt tæt og minimalistisk, at siderne er som digte. Med spring i tid og sted og en handling, der flyder, som sidder vi på skuldrene af hovedpersonen, mens hun skriver ordene.

Langtfra en type roman, der får én til at tænke: Wow, den vil gøre sig godt på en teaterscene!

Men det gør »Tour de chambre«. På Mellemgulvet i Skuespilhuset bliver romanen lyslevende for øjnene af én, samtidig med at skuespillet er et værk i sin helt egen ret. Et nyt teaterstykke, skabt direkte til scenen. Eller et tvillingeværk, som forfatteren Tine Høeg selv kalder det, og hun ved det, for hun har selv dramatiseret romanen til scenen. Ligesom hun gjorde det sidste år på Det Kongelige Teater med sin debut, »Nye rejsende«.

Kollegiets kunstner

Vi er i et ungdommeligt rum skabt af spånplader og tilfældigheder. Et beskidt komfur, et lille køleskab, en kasse øl. Så rodet, at man godt forstår, hvorfor Siw på kollegiegangen altid skælder ud over, at det sejler. Men det er her, en livsforandrende periode i fortælleren Astas, hendes bedste veninde Mais og Mais fantastiske kæreste, Augusts, liv udspiller sig.

Det er ti år siden, de boede der. Men nu får de en invitation til en mindehøjtidelighed for August, der i  mellemtiden er død. Invitationen kaster Asta ud i en eksistentiel og kunstneriske krise ganske lig den, hun stod midt i dengang. Dengang drømte hun om at skrive, om at blive kunstner. Det er hun nu.

Der er discofest på kollegiet. I det glitrende skær fra discokuglerne ved Asta (Anna Bruus Christensen) godt, at hun er på følelsesmæssige afveje. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Winther.

Eller mere præcist er hun en forfatter, der ikke skriver. Hendes roman er gået i stå. Men også på tværs af livet og døden bliver det August, der forløser Asta. Dengang var han den første, der sagde, hun skulle være forfatter. Nu bliver mindet om ham gnisten til at skrive den roman, hun hele tiden har skullet skrive. Den ufortalte, farlige historie om det trekantsdrama mellem hende, Mai og August, som kun Asta kender.

At leve med en hemmelighed

Det første indtryk af Anna Bruus Christensens Asta er en lidt studentikos ung forfatter, der virker, som om hun mere iagttager verden end er en del af den. Så helt modsat Fanny Louise Bernths helt almindelige, sanselige Mai.

Anna Bruus Christensen kan få én til at mærke helt fysisk, hvor krævende og prægende det er for et menneske altid at være på vagt. At skulle skjule det største, der er sket for hende, for det vigtigste menneske i hendes liv.

Alt, der sker på scenen, er set med Astas øjne og gennem hendes følelser. Hun er den åbenlyse fortæller og dermed også fortolker.

Asta skriver, August skriver. Han forstår noget om hende, ingen andre har opdaget – måske ikke engang hun selv. Matias Skov Rahbæk som August og Anna Bruus Christensen som Asta. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Winther.

Er det mon hendes begærende, sansende blik, der får Mathias Skov Rahbæks August til nærmest at lyse? Han er både en voksen mand og en drenget drillepind. Hans rolige selvsikkerhed og overskud får ham til at skille sig ud fra de tre andre unge mænd, som Mikkel Becker Hilgart spiller med den fineste fornemmelse for, hvem de er. Om det er den matematikstuderende Niels Klittens generte forelskelse eller kollegiegangens rodehoved og festabe Hannibal, fanger han ikke kun ydre forskelle, men også deres indre liv.

Forelskelsen der forandrer alt

August repræsenterer alt det, Asta drømmer om. Alt det, der endnu virker uopnåeligt for hende. Men måske er hun lige så forelsket i hans miljø, hans selvfølgelighed over for den kunst, han er vokset op med. I en scene, hvor Asta er til fernisering hos Augusts stjernekunstner-mor, fører og forfører Karen-Lise Mynster os gennem udstillingen, som vi tydeligt kan se for os, når vi går gennem den med Asta. Hendes betagelse smitter.

Sigrid Strøm Reibo har i sin instruktion fanget hver dobbelthed, hver undertone og hver sitrende hemmelighed i Tine Høegs stramt fortalte historie om de store følelser og farlige hemmeligheder. Den giver historien nye dybder og er en sjældent godt ramt omplantning af én kunstform til en anden. Uanset om man har læst »Tour de chambre« eller for første gang træder ind på det københavnske kollegie, når man sætter sig i teatersædet.

Tour de chambre

Dramatisering: Tine Høeg efter hendes roman. Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo. Scenografi: Astrid Lynge Ottosen. Det Kgl. Teater, Mellemgulvet. Til 21. oktober.