Vi var ikke klar

Lag for lag har Berlingske over flere måneder afdækket myndighedernes håndtering af coronavirussen. Få overblik over afdækningen her.

Her er en sygeplejerske ved at børste tænder på en patient på intensivafdelingen for covid-19-patienter på Bispebjerg Hospital i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Om strategi, test og kapacitet:

  • Helt op til de første smittetilfælde i Danmark undervurderede myndigheder og fagfolk groft den ny coronavirus. Der var ingen grund til bekymring, danskerne skulle bare rejse på skiferie i Italien, lød det. Vi var tydeligvis for optimistiske, erkendte faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut. Det kan man læse her.
  • Det kom frem, at danske myndigheder ikke var klar til at håndtere virussen. Der var begrænset kapacitet, mangel på værnemidler og ingen klar teststrategi. Myndighedernes håndtering blev beskrevet som »fejl på fejl på fejl«. Det kan man læse om her.
  • Det kom også frem, at myndighederne handlede i direkte strid med anbefalingerne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) om teststrategi. Danske myndigheder ville kun teste dem, der havde så alvorlige symptomer, at de skulle indlægges. Man opgav på forhånd at teste personer med få eller ingen symptomer og opgav dermed også det inddæmnings- og opsporingsarbejde, som kunne have givet kontrol over virussen. Det, lande som Island eller Sydkorea havde succes med. Det kan man læse om her.
  • Berlingskes kortlægning af hele forløbet afdækkede, at mens WHO igen og igen advarede om at tage coronavirussen alvorligt, havde danske myndigheder en helt anden tilgang. »Vi opfordrer de danskere, der er i Italien, til at nyde ferien,« lød det fra en overlæge i Sundhedsstyrelsen, blot fire dage før Danmark fik sin første patient. Det kan man læse her.
  • Dækningen viste, at EU ligeledes anbefalede Danmark at teste og isolere. 2. februar, mere end tre uger før coronavirussens indtog i Danmark, lød rådet i et internt dokument fra EUs agentur for sygdomsbekæmpelse, at et eventuelt udbrud af virussen burde inddæmmes ved at overvåge sygdommens spredning og opspore og isolere smittede, som man kan læse her.
  • Det blev mere og mere tydeligt, at danske myndigheder greb første bølge skævt an. Ved brug af test, inddæmning, opsporing, isolering og karantæne var det i andre lande og byer lykkedes at undgå en fuldstændig nedlukning af landet. Disse steder fik man i stedet styr på virussen, som man kan læse om her.
  • Allerede i marts erkendte Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, at myndighederne kunne have handlet anderledes på flere punkter. Det kan man læse her.
  • Den uklare og konstant skiftende strategi mødte hård kritik på Christiansborg. Særligt fordi det blev tydeligere, at den mangelfulde teststrategi reelt var udløst af mangelfuld kapacitet. Et bredt folketingsflertal hen over den politiske midte var stærkt utilfreds og omtalte forløbet som »skræmmende«, »dybt bekymrende« og »helt utilfredsstillende«. En række partier hen over den politiske midte stolede ikke længere på myndighederne, kan man læse her.
  • Konkret kom de mange skift i teststrategien til udtryk på mange måder. Da myndighederne eksempelvis erfarede, at 42.000 test om dagen formentlig aldrig blev realistisk, gik man uden videre forklaring ind og slettede tallet fra retningslinjerne. Det kan man læse her.
  • Det kom også frem, at myndighederne selv langt inde i coronaforløbet ikke havde noget overblik over testkapaciteten. Først langt inde i marts forsøgte man overhovedet at kortlægge manglen, som man kan læse her.
  • Samtidig blev det gradvist tydeligere, at hospitalerne ikke havde det fornødne udstyr. Plasticbakker, væsker og beholdere var en mangelvare. »Vi løber hele tiden tør for et eller andet,« lød det fra Aarhus Universitetshospital. Det kan man læse om her.
  • Generelt var det svært at finde den røde tråd i indkøbspolitikken. I andre sammenhænge havde myndighederne eksempelvis sagt nej til test fra Sydkorea, som man kan læse her.
  • Også indkøbene af test viste sig at være problematisk. Eksempelvis modtog myndighederne først en omfattende gratis levering af test for antistoffer fra det kinesiske firma Zhuhai Livzon med virksomheden Bestseller som donor. Herefter købte man 1,4 millioner antistoftest for i alt 60 millioner kroner hos samme kinesiske virksomhed, hvorefter det viste sig, at testene ikke kunne bruges til formålet. Det forløb kan man læse her.

De danske myndigheder har ændret teststrategi talrige gange under coronakrisen. Spørgsmålet er, om myndighederne nåede at lægge sig fast på en strategi, inden virussen var på vej væk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

  • Efterfølgende viste dokumenter, at myndighederne generelt i forløbet havde vurderet coronavirussen som mindre farlig, mens regeringen var gået i den modsatte grøft, som man kan læse her.
  • Centrale dokumenter understøttede ligeledes, at myndighederne undervurderede coronavirussen, mens regeringen muligvis overreagerede. Paradokset blev, at regeringens resolutte nedlukning lidt forenklet betød, at myndighederne i grove træk endte med at få ret i de oprindelige prognoser for epidemien. Det kan man læse her.
  • Det kommer også frem, at regeringen og myndighederne ikke har offentliggjort faste og målbare kriterier for, hvornår eksempelvis erhvervslivet kan åbne mere eller blive tvunget til at lukke igen. En gennengang viser i stedet skiftende signaler om, hvad vi navigerer efter. Eksperter og partiledere spørger, om vi famler i blinde, som man kan læse her.
  • Opsummerende kan man inddele myndighedernes mest vitale fejl i syv kategorier. Det kan man læse om her.

Om symptomfri smitte:

  • Selv ansatte på plejehjem kunne ikke blive testet for virus. I andre lande blev plejehjem ellers vurderet til at være det farligste sted at få coronaudbrud. Personalet forstod intet og appellerede til, at det skete omgående. Forklaringen fandt man blandt andet i myndighedernes begrundelse: »Det er ikke hensigtsmæssigt at teste personer, der ikke har symptomer.« Myndighederne var i flere sammenhænge ikke så bange for den såkaldt asymptomatiske smitte, som man kan læse her.
  • Heller ikke andre dele af sundhedspersonalet kunne blive testet for virus. Selv under retningslinjer, som sagde, at ansatte i kritiske funktioner havde mulighed for at blive testet, blev personer i hjemmesygeplejen og på plejehjem afvist. Det kan man læse her.
  • Alligevel forklarede en afdelingschef ved Statens Serum Institut, at hun allerede 1. februar blev klar over, at coronavirussen kunne smitte, selv om folk ikke havde symptomer. Den viden slog bare ikke tydeligt igennem i myndighedernes retningslinjer for test og brug af værnemidler. I et interview til Berlingske indikerede afdelingschefen, at manglen på udstyr muligvis spillede en rolle: »Der var nogle kapacitetsmæssige problemer i forhold til testning,« sagde hun. Det kan man læse her.
  • Omtrent samme tid gennemgik Berlingske 11 internationale forskningsstudier om den asymptomatiske smitte for den ny coronavirus. Gennemgangen viste, at andelen af smitte fra personer uden symptomer var markant, i flere studier udgjorde den asymptomatiske smitte op mod halvdelen af alle smittetilfælde. Det viste sig også, at virusmængden og smitterisikoen var overraskende høj i begyndelsen af sygdomsforløbet. Berlingskes gennemgang stod i kontrast til flere anbefalinger og vejledninger fra danske myndigheder. Man kan læse gennemgangen her.
  • Dagen efter offentliggørelsen af artiklen om de 11 forskningsstudier skrev Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, til Berlingske. Søren Brostrøm havde personligt gennemgået Sundhedsstyrelsens hjemmeside og ville nu ændre myndighedens anbefalinger, så det blev klart, at risikoen for symptomfri smitte hverken var meget lille eller ubekræftet, som myndighederne i nogle sammenhænge havde oplyst indtil da, men i stedet betydelig på befolkningsniveau. Det kan man læse her. De mest vidtrækkende konsekvenser af myndighedernes accept af asymptomatisk smitte blev offentliggjort de efterfølgende dage.
  • 11 dage efter myndighedernes accept af den asymptomatiske smitte fulgte en række væsentlige ændringer for plejehjem. Sundhedsstyrelsen udsendte nye retningslinjer, hvor det blandt andet blev indskærpet, at beboere og ansatte på plejehjem skulle testes markant mere, selvom de ikke havde symptomer på covid-19. »Vi er blevet klogere undervejs på, at man i højere grad smitter, før symptomerne viser sig,« lød det fra Sundhedsstyrelsen. Det kan man læse her.
  • Måske kom justeringerne for sent. På bare ét plejehjem havde 15 ansatte haft den ny coronavirus uden at vise symptomer. På dette plejehjem var 16 beboere døde af corona. Den ansvarlige borgmester på området pegede på myndighedernes zigzagkurs for teststrategi som en væsentlig begrundelse. Det kan man læse om her.

Her et arkivfoto fra Plejecenter Sølund i København, hvor 15 ansatte blev ramt af asymptomatisk smitte. 16 beboere døde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

  • Det viste sig også, at myndighedernes oprindelige anbefalinger og vejledninger ifølge en række fagfolk havde været direkte farlige for beboere og ansatte på plejehjem. I stedet for at gøre alt for at beskytte plejepersonalet blev de ansatte opfordret til at spare på værnemidler. En ansat, som arbejdede et sted, hvor der var mistanke om corona, havde eksempelvis forsøgt at beskytte sig selv og beboerne med et mundbind. Den ansatte fik ikke tak, men i stedet en skriftlig advarsel, som man kan læse om her.
  • Gradvist kom det frem, at den asymptomatiske smitte havde været udbredt over hele landet, som man kan læse her.
  • Faktisk viste det sig, at næsten hver tredje af alle smittede i Danmark omfattede ansatte i social- sundhedssektoren. Næsten 1.000 ansatte på plejehjem var blevet smittet. Det kom således frem, hvor fatal den mangelfulde teststrategi, de lemfældige anbefalinger om asymptomatisk smitte og manglen på kapacitet havde været. Det kan man læse om her.
  • Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blev allerede bekendt med den asymptomatiske smitte i slutningen af januar. Den mangelfulde implementering af denne viden fik Folketinget til at rejse en række kritiske spørgsmål. »Altså, det skriger da til himlen, at man siger, at man har vidst det og gjort alt, hvad der var i vores magt, men at vi her har meddelelser, hvor der står, at man faktisk ikke ved, om det smitter,« lød det fra Dansk Folkeparti. Det kan man læse om her.
  • Et politisk flertal på Christiansborg afkrævede siden regeringen svar på myndighedernes tvetydige kommunikation om asymptomatisk smitte. »Jeg vil faktisk sige, at det her er noget af det mest alvorlige, der er kommet frem i dette forløb,« udtalte Venstres Martin Geertsen. Det kan man læse her.

Om andre emner

  • Undervejs i coronaforløbet har både danske og svenske forskere flirtet med tanken om at bekæmpe coronavirussen med flokimmunitet. Fremtrædende forskere har til gengæld nøje udredt, hvorfor strategien om flokimmunitet kan ende katastrofalt. Det kan man læse her.
  • Berlingske har også afdækket massive problemer hos den centrale myndigheder i coronaforløbet Statens Serum Institut. Frasalg af vaccinefabrik samt forskere og chefer hjemsendt eller på orlov var på ingen måde optimalt under årtiers samfundskrise. Det blev afdækket her.
  • Helt centralt i debatten om den ny coronavirus var det såkaldte smittetryk. Man kan få et udførligt indblik i begrebet her.

Generelt

  • Vi har også lavet en større oprulning af hele coronaforløbet med fokus myndighedernes rolle. Du kan læse 1. kapitel her og 2. kapitel her.

Berlingskes myndighedsgruppe under coronaforløbet har bestået af Julie Schneider, Helene Kristine Holst, Ida Nyegård Espersen, Line Holm, Martin Borre, Henrik Jensen, Michael Lund, Simon Andersen og Lars Nørgaard Pedersen.