Veterankredse genkender Grethe og Pouls situation: Hjælpen til pårørende er »elendig«

Hjælpen til krigsveteraners pårørende er elendig, mener talsmand for Veteranalliancen, Claus Stenberg. Anne-Line Ussing er gift med en psykisk skadet krigsveteran, og for at hjælpe både krigsveteraner og pårørende er hun endt med selv at stable et behandlingstilbud på benene på Strynø og danne et kvindenetværk for pårørende.

Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Anne-Line Ussing taler jævnligt med pårørende til psykisk skadede krigsveteraner, der er desperate for at få hjælp. Hun er med i et netværk for pårørende og driver et botilbud for veteraner på Strynø, og hun genkender Poul og Grethes oplevelser fra andre veteranfamilier.

»Ja absolut. Flere har den desperation over – hvad gør vi?« siger hun.

Poul og Grethe fortalte søndag i Berlingske, at de er blevet bange for deres søn Philip, som har været udsendt som soldat. Når han drikker, bliver han ubehøvlet og utilregnelig, og hans gamle forældre har både været udsat for vold og trusler.

De ved imidlertid, at sønnens dårlige opførsel bunder i desperation, sygdom og druk. Og mens de desperat kæmper for at få mere og bedre hjælp fra samfundet, står de oprejst som hans sidste bastion og fortsætter med at hjælpe ham, så godt de kan.

Claus Stenberg, der selv er krigsveteran og talsmand for Veteranalliancen, genkender også Poul og Grethes problemer fra andre familier. Han mener, at den nuværende hjælp til pårørende er »elendig«.

En dobbeltrolle

Claus Stenberg påpeger, at det halter med hjælpen til de hårdest ramte psykisk skadede krigsveteraner, hvilket går ud over deres nærmeste pårørende.

Claus Stenberg, talsmand for Veteranalliancen

»Vi har alle en forventning om, at hvis nogen bliver psykisk syg, så er der hjælp – men det gælder ikke altid. Så der er desperate forældre, der står helt alene med problemerne. Og forældre er jo ikke klædt på til at skulle håndtere alvorlig psykisk sygdom.«


»Vi har alle en forventning om, at hvis nogen bliver psykisk syg, så er der hjælp – men det gælder ikke altid. Så der er desperate forældre, der står helt alene med problemerne. Og forældre er ikke klædt på til at håndtere alvorlig psykisk sygdom,« siger Claus Stenberg og tilføjer:

»Pårørende ender i et krydspres, hvor de både skal håndtere et sygdomsbillede og drage omsorg, og det er de måske ikke de bedste til, fordi de har personlige følelser involveret.«

Han mener, at det indimellem kan være nødvendigt, at forældre til en krigsveteran sætter veteranen stolen for døren, men det kan de have svært ved.

Bedre hjælp til pårørende

Anne-Line Ussing er selv pårørende, da hendes mand, Stuart Press, er krigsveteran fra Australien. Efter at de fandt sammen, begyndte han at få psykiske problemer af tidligere udsendelser.

Anne-Line Ussing

»I dag er der sporadisk psykologhjælp: Hvis din mand kan få hjælp, så kan du også være berettiget til nogle psykologtimer. Men jeg undrer mig over, at Veterancentret ikke gør mere for pårørende.«


Hun havde både svært ved at få hjælp til ham og hjælp til selv at håndtere situationen. Derfor er hun medstifter af netværket »Faktor 8« for kvinder, der er i forhold med psykisk skadede krigsveteraner. Mærkesagerne for de 173 kvinder er blandt andet, at ingen nære pårørende må lades alene med ansvaret for en traumatiseret krigsveteran, og at pårørende skal tilbydes hjælp uafhængigt af veteranen.

»I dag er der sporadisk psykologhjælp: Hvis din mand kan få hjælp, så kan du også være berettiget til nogle psykologtimer. Men jeg undrer mig over, at Veterancentret ikke gør mere for pårørende,« siger Anne-Line Ussing og nævner, at pårørende i Storbritannien og USA for eksempel kan blive ansat af staten som omsorgsgivere for de hårdest ramte veteraner.

Natur Retreat til veteraner

Da Anne-Line Ussings mand fik det svært, ønskede hun at sende ham væk til et sted, hvor han kunne få hjælp. Det var ekstra svært at få hjælp, fordi han ikke var dansk krigsveteran.

»Jeg ønskede, at der var et sted, hvor jeg som hustru kunne sende ham hen. Hvor de kunne hjælpe ham videre og tage hånd om hans traumer. Der manglede et rehabiliteringstilbud med 360 graders hjælp også til danske krigsveteraner. Særligt fordi det ofte er spidset meget til i en familie, før veteranen selv erkender, at han har brug for hjælp,« fortæller hun.

Susanne Kiholm Lund, chef for Veterancentret

»Hvis der overhovedet er mulighed for, at vi kan komme ind og støtte op, så står vi til rådighed sammen med andre systemer, der findes i den danske samfundsmodel – fra kommuner til psykiatri og politi. Og vi har også stor fokus på de pårørende.«


Anne-Line Ussings mand kom først rigtigt på ret køl, da parret flyttede til rolige omgivelser på Strynø, hvor han begyndte at arbejde med landbrug og dyr. Den erfaring samt en frustration over de eksisterende tilbud fik i 2010 parret til at begynde etableringen af Natur Retreat. Det har i dag udviklet sig til at være et rehabiliteringstilbud med psykolog, ergoterapeut, misbrugsvejleder og psykiater, hvor veteraner typisk opholder sig mellem fire og otte måneder, fortæller Anne-Line Ussing.

»Nu ender vi med at lave det rehabiliteringscenter, men det burde der have været tidligere,« siger hun og tilføjer, at de har flere veteraner på venteliste.

Chef for Veterancentret under Forsvaret, oberst Susanne Kiholm Lund, fortæller, at Veterancentret hele tiden udvikler den hjælp, der tilbydes krigsveteraner og pårørende.

»Politisk er det besluttet, at man har ret til livslang psykolog- og socialrådgiverstøtte, hvis man har fået skader, der er forårsaget af, at man har været i en international operation. Så hvis der overhovedet er mulighed for, at vi kan komme ind og støtte op, så står vi til rådighed sammen med andre systemer, der findes i den danske samfundsmodel – fra kommuner til psykiatri og politi. Og vi har også stor fokus på de pårørende,« siger hun.

Forsvarets Veterancenter blev oprettet i 2011 og har i dag både psykologer, socialrådgivere, beskæftigelsesrådgivere og opsøgende rådgivere ansat.

Philip, Grethe og Poul optræder anonymt, og det er således ikke deres rigtige navne. Redaktionen er bekendt med deres identitet.