Lars gik amok over stjålet cykel: Blev sendt i krig igen - og fik ødelagt sit liv

Krigsveteran Lars Lang blev trods psykologbehandling sendt til Afghanistan i 2011. Efter flere selvmord og selvmordsforsøg blandt krigsveteraner har Berlingske set nærmere på screeningen af soldaters psykiske helbred inden udsendelse.

54-årige Lars Lang er krigsveteran. Han var først udsendt til Libanon og senere Afghanistan. Anden gang blev han udsendt kort efter et psykolog-forløb, hvor han egentlig ikke var klar til at komme afsted, ser han i dag. Efter den sidste udsendelse har han fået konstateret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), og han har svært ved at få en normal hverdag til at hænge sammen på grund af de både fysiske og mentale skader, hans militærtjeneste har påført ham. Fold sammen
Læs mere