Venstre, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti – og regeringen – afviser at forholde sig til efterretningschefers intimideringstur hos frie medier

PET- og FE-advarsler til danske chefredaktører giver genlyd internationalt med advarsler om forsøg på at »indføre censur«. Men på Christiansborg mødes historien overvejende med tavshed.

PET-chef Finn Borch Andersen (på billedet) og FE-chef Svend Larsen har siden torsdag mødtes med chefredaktører og udgivere på landets medier for at gøre opmærksom på, hvad paragraf 109 i straffeloven indebærer: At medier kan straffes for at publicere fortrolige oplysninger, og at strafferammen er fængsel i op til 12 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vækker opsigt ude i verden, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) holder samtaler med chefredaktører på frie danske medier og minder dem om, at strafferammen for at viderebringe fortrolige oplysninger er op til 12 års fængsel.

Verdenssammenslutningen af nyhedsudgivere, World Association of News Publishers, har i kraftige vendinger fordømt FEs og PETs henvendelser til danske mediehuse.

»Det her er intet mindre end intimidering fra myndighederne i et forsøg på at indføre censur inden udgivelse,« siger direktør for verdenssammenslutningen, Vincent Peyregne, i en pressemeddelelse.

Også European Federation of Journalists bemærkede om de usædvanlige advarsler fra danske efterretningstjenester, at det er »uacceptabelt i et demokratisk samfund«.

I Danmark har ansvarshavende chefredaktører stemt i: Weekendavisens Martin Krasnik kaldte efter et møde med FE-chef Svend Larsen efterretningstjenesternes metode for »intimiderende«:

»Man skal være meget speciel som avismand for ikke at opfatte det som en trussel«.

Berlingskes Tom Jensen, som også har været til møde, kalder metoden »problematisk«.

Men på Christiansborg afviser de politiske partier med få undtagelser kategorisk at forholde sig til tjenesternes intimidering af frie medier.

Venstre retsordfører, Preben Bang Henriksen, afviser at forholde sig til sagen med den begrundelse, at han er formand for det såkaldte kontroludvalg, som har til opgave at holde øje med, hvad der foregår hos efterretningstjenesterne.

Det er heller ikke gennem Venstres pressetjeneste lykkedes at få svar på, hvad Danmarks liberale parti mener om, at topchefer fra efterretningstjenesterne taler alvorsord med et bredt udsnit af landets chefredaktører.

De Konservative har efter en dags betænkningstid heller ikke noget at bemærke til efterretningstjenesternes metode.

Og De Radikale ønsker heller ikke at kommentere de usædvanlige advarsler fra PETs og FEs chefer.

DFs Peter Skaarup svarer, at »på nuværende tidspunkt står det ikke klart, hvad der er op og ned i sagen, hvorfor jeg er tilbageholdende med at kommentere det«.

Ifølge beretninger fra flere af de mediechefer, som har været til personlige møder med de to efterretningschefer – PETs Finn Borch Andersen og FEs Svend Larsen – er chefredaktørerne specifikt henledt opmærksomheden på, at strafferammen i straffelovens paragraf 109 om videregivelse af statshemmeligheder er fængsel i op til 12 år – og de har henledt opmærksomheden på, at medier er omfattet af denne paragraf.

Fint med præventive samtaler, men …

SFs retsordfører, Karina Lorentzen, opfatter advarslerne som problematiske.

»Normalt synes jeg, det er godt, at myndigheder tager præventive samtaler, fordi det kan forhindre borgere i at gå ad en sti, som kan blive problematisk. Men hér er vi ved kernen af, hvad det vil sige at drive avis: Bringe historier – nogle gange om efterretningstjenesterne,« siger Karina Lorentzen:

»Og jeg forstår, hvis man føler sig på usikker grund, når man ikke får at vide, hvad det præcis handler om, og man har en skjult, udefinerbar trussel hængende over hovedet. Bladhusene skal selv at regne ud, hvad de ikke kan skrive om. Det er problematisk, synes jeg.«

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, formulerer sig sådan her:

»Jeg synes, det er et problem. Selvfølgelig skal fortrolige oplysninger håndteres fortroligt, men i Danmark har vi en fri presse, og der er vigtige ting for vores demokrati, som aldrig havde set dagens lys, hvis ikke man kunne skrive om de her ting.«

»Her tænker jeg for eksempel på, at fire journalister er nomineret til en Cavling-pris for deres dækning af børn i Syrien,« tilføjer Rosa Lund:

»Hvis ikke de havde kunnet bringe ting i avisen, var det aldrig kommet frem. Derfor synes jeg ikke, det er så sort/hvidt, som efterretningstjenesterne prøver at gøre det til her.«

Berlingske har også bedt de to ministre, som er ansvarlige for PET og FE, stille op til interviews om sagen.

Det afviser forsvarsminister Trine Bramsen, som ifølge ministeriets presseafdeling ikke har nogen kommentar til sagen.

Justitsminister Nick Hækkerup er ikke vendt tilbage ved avisens deadline.