Efter at have forhandlet intenst i ugevis valgte forligsmand Mette Christensen hen på morgenen at udsætte den lammende storkonflikt, som stod til at blive iværksat allerede i weekenden.
Dermed har forhandlingerne vundet en smule tid og en ekstra tænkepause. Men det er umiddelbart svært at se, at det skulle blive nemmere at nå en aftale i løbet af de næste to uger, eller at de knald-eller-fald-forhandlinger, som forligsmanden har indkaldt til på fredag for alle grupper samtidig uden bagkant, skulle bringe en løsning på konflikten.
Under nattens forhandlinger nærmede parterne sig hinanden med meget små skridt på alle de tre knaster - løn, lærernes arbejdstid og den betalte spisepause.
Men reelt kørte forhandlingerne igen fast, efter at lønmodtagerne sagde nej til et sidste udspil fra arbejdsgiverne. »Terningerne er kastet« skrev kommunernes chefforhandler Michael Ziegler på Twitter kort efter midnat, da man havde afleveret, hvad der blev opfattet som sidste og afgørende udspil.
Efter forhandlingerne sagde FOAs Dennis Kristensen, at han på det tidspunkt var 100 procent sikker på, at nu kom konflikten.
Men Forligsmanden trak sig tilbage i enrum og meddelte et par timer senere, at konflikten udskydes med to uger, og at man fredag vil forsøge en endelig armlægning en gang til.
Bryder forhandlingerne sammen natten til lørdag, træder strejker og lockout i kraft fem dage senere. Det vil sige torsdag i næste uge.
Under nattens forhandlinger viste lønmodtagernes musketered sig at holde hele vejen, efter at der forud for mødet havde været mange spekulationer om, at nogle grupper ville bryde ud og lave selvstændige aftaler.
Både socialpældagogernes formand og FOAs formand Dennis Christensen har antydet at man kunne gå solo, samtidig med at man i nogle af fagforbundenes baglande er begyndt at kræve forlig frem for forlis.
Men både på det statslige, kommunale og regionale niveau var der i nat enighed om at afvise de tilbud, der lå på bordet fra de samlede arbejdsgivere.
Ifølge TV2s oplysninger er det nu først og fremmest lærernes arbejdstid, der helt overvejende skiller parterne.
Lønnen ser ud til at lande på omkring otte procent i stigning over tre år, og lønmodtagerne har fået et tilbud om at skrive den betalte spisepause ind i overenskomsten, men under forudsætning af, at de ansatte står til rådighed også i pausen.
Ifølge Dennis Kristensen er den knast tæt på at være løst for alle grupper.
For lærerne er det dog stadig spørgsmålet om, hvordan man skal opgøre arbejdstiden, der skiller parterne.
Lærerne har fået tilbudt en såkaldt årsnorm, men med mulighed for, at skolelederne efter seks måneder kigger på den enkelte lærers overarbejde for at vurdere, om der eventuelt skal udbetales overarbejdsbetaling.
Lærerne står dog fast på kravet om en kvartalsnorm, som arbejdsgiverne mener er bureaukratisk og reelt vil betyde, at det er op til de enkelte kommuner at lave deres egne aftaler om arbejdstid.
Det kan på sigt skrue tiden tilbage til før indgrebet i 2013, frygter arbejdsgiverne.
Det særlige ved forhandlingerne - og grunden til, at de bliver ved med at køre fast - er først og fremmest, at de på begge sider er styret og koordineret centralt.
På arbejdsgiversiden er det Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet, der trækker i trådene.
For lønmodtagergrupperne på tværs af regioner, stat og kommuner er sammenholdet blevet stærkere og udbygget undervejs, mens det i begyndelsen kun var et sammenhold, der handlede om at presse kommunerne til at indlede forhandlinger om lærernes arbejdstid.
I dag står de sammen om selve indholdet af de forhandlinger og kravet om at få den betalte spisepause sikret i overenskomsten.
Flere forhandlere ser udsættelsen som en mulighed for at skabe en større eftertænksomhed. Måske den kommer, efter at Danmark i nat var skubbet meget tæt på skrænten. Men det er svært at se.