Trods Kammeradvokatens konklusion: Trine Bramsen fastholder, at det var den rette beslutning at hjemsende sin koncernstyringsdirektør

Kammeradvokaten konkluderer, at der ikke er grundlag for ansættelsesretlige konsekvenser i Forsvarsministeriet for sidste års skandalesag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Ikke desto mindre fastholder forsvarsminister Trine Bramsen (S), at det var den rigtige beslutning at hjemsende koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) under samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste i september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) reagerede hurtigt, da Rigsrevisionen i december 2019 offentliggjorde sin rapport, der blotlagde store problemer med regnskaberne og mulige lovbrud i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Få dage efter, at rapporten blev offentliggjort, besluttede hun at hjemsende både direktør Hans J. Høyer fra ejendomsstyrelsen, i daglig tale FES, og koncernstyringsdirektøren i Forsvarsministeriets departement, generalløjtnant Per Pugholm Olsen.

Internt i Forsvaret vakte hjemsendelsen af Per Pugholm Olsen opsigt. Det har hidtil været uklart, hvad hans rolle i sagen var. Og samtidig mødte daværende departementschef Thomas Ahrenkiel, den øverst ansvarlige embedsmand i Forsvarsministeriet, ingen konsekvenser som følge af sagen.

Og mens Kammeradvokaten onsdag konkluderede, at »der over for direktøren for FES er grundlag for at iværksætte et ansættelsesretligt forløb med henblik på afskedigelse«, vurderer Kammeradvokaten ikke, at der er grundlag for ansættelsesretlige konsekvenser i departementet, hvor Per Pugholm Olsen altså var ansat.

En vis efterladenhed

Det står klart i den 270 sider lange rapport, at både Per Pugholm Olsen og Thomas Ahrenkiel løbende har været orienteret om sagen. Som Berlingske tidligere har beskrevet, har Forsvarsministeriets Interne Revision siden 2014 omtalt problemer med regnskaberne i FES, og siden 2017 advaret i særligt utvetydige vendinger om risikoen for svindel.

»Det kan efter vores vurdering karakteriseres som udtryk for en vis efterladenhed i tilsynet, at departementet i første halvår 2019 vedblev at give FES så »lang snor«, som tilfældet var, herunder navnlig efter igangsættelsen af RRs undersøgelse af FES, som eksplicit fra (Rigsrevisionens, red.) side blev igangsat som følge af henvendelse fra en whistleblower, der havde rapporteret om svigstilfælde ved FES,« skriver Kammeradvokaten.

Men den pågældende efterladenhed i sagen kan altså ikke takseres til ansættelsesretlige konsekvenser, konkluderer Kammeradvokaten. Berlingske har spurgt forsvarsminister Trine Bramsen, om det på baggrund af Kammeradvokatens undersøgelse var en fejl at fritage Per Pugholm Olsen fra tjeneste i december 2019.

Kan man sige, at Per Pugholm Olsen er blevet renset af Kammeradvokatens rapport?

»Hans hjemsendelse handlede om den politiske håndtering, og det er ikke det, den her rapport vedrører. Dem, der sidder allertættest på en minister, har et ansvar for at sikre, at en minister rent faktisk bliver orienteret om væsentlige sager,« siger Trine Bramsen.

Hun lagde i 2019 ikke skjul på sin utilfredshed med, at hun ikke var blevet orienteret om problemerne.

Så hans hjemsendelse handlede altså om, at du ikke fik besked om sagen?

»Man er jo dybt afhængig af som minister, at de folk, man har siddende allertættest på, rent faktisk videregiver væsentlige oplysninger. Det er jo den politiske betjening,« siger Trine Bramsen.

Mener du stadig, at hjemsendelsen var den rigtige beslutning?

»Ja, ellers havde jeg jo ikke truffet den.«

Burde Thomas Ahrenkiel så også have været hjemsendt?

»De beslutninger, der blev truffet dengang, skete jo på baggrund af departementets egen beskrivelse af forløbet, og dem står jeg selvfølgelig ved,« siger forsvarsministeren.