Trine Bramsens forklaring vækker forundring på Christiansborg: »Jeg er stærkt bekymret ved tanken om en brigade, der ikke kan forsvare sig mod angreb fra luften«

Venstre og DF afviser forsvarsministerens forklaring over for Folketinget om, at Danmark i 2024 kan opstille en kampklar brigade med »udeståender«. De afgørende våben til at forsvare soldater mod angreb fra fly og droner bliver ikke klar til tiden, og så er brigaden ikke kampklar, mener eksperter såvel som brigadechefen.

Danmark kan fra 2024 opstille en kampklar brigade med »udeståender«, siger forsvarsminister Trine Bramsen, her på vej i samråd 21. april sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod om tilbagetrækningen af tropper fra Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmark kan fra 2024 opstille en kampklar brigade, men med »udeståender«. Sådan udlægger forsvarsminister Trine Bramsen (S) situationen over for Folketinget, efter at det er blevet offentligt kendt, at Forsvaret ikke bliver i stand til at opstille en brigade, der er klar til udsendelse fra 2024, sådan som det er aftalt i forsvarsforliget. Og sådan som Danmark har forpligtet sig til over for NATO.

Derfor vækker det undren i to af partierne bag forsvarsforliget, at Trine Bramsen nu stiller forligskredsen en kampklar brigade i udsigt – med »udeståender«, som det hedder i et skriftligt ministersvar til Folketingets Forsvarsudvalg.

»Ministeren fortæller, at brigaden bliver klar, og så alligevel ikke. Det undrer mig, at hun ikke svarer klart på, om brigaden bliver færdig til tiden eller ej,« siger Lars Christian Lilleholt, forsvarsordfører for Venstre.

»Det siger sig selv. Enten er en brigade kampklar, eller også er den ikke. Og hvis den er kampklar, så skal elementerne være på plads,« siger Søren Espersen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

Og alle elementer vil ikke være på plads i 2024. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har bekræftet, at man ikke når at anskaffe våben til luftforsvar i 2024.

Og uden luftværn er brigaden ikke kampklar, for det er regulært selvmord at gå i krig uden at kunne beskytte sig mod droner, fly eller missiler, som brigadechef Henrik Lyhne forklarede i marts.

»Jeg er forundret over den forskel på udmeldingerne fra brigadechefen og fra forsvarsministeren,« siger Lars Christian Lilleholt:

»Jeg er stærkt bekymret ved tanken om en brigade, der ikke kan forsvare sig mod angreb fra luften. Derfor synes jeg, at ministeren skal sætte alle kræfter ind på at få brigaden klar som aftalt.«

Nogenlunde samme melding lyder fra Søren Espersen:

»Normalt skal der jo helst være en enighed mellem en minister og en brigadechef. Det er meget specielt, at de to parter står så langt fra hinanden i deres vurdering,« siger han.

»Alle er klar over, at alt ikke er, som det skal være, når man efter seks år ikke kan indfri det, der er aftalt i forsvarsforliget,« siger Søren Espersen med henvisning til, at forsvarsforliget blev indgået i 2018.

Berlingske talte onsdag med fire militære eksperter, som samstemmende vurderede, at Trine Bramsens udlægning ikke holder: Danmark har ikke en kampklar brigade i 2024.

Afhængig af andre landes beskyttelse

Oprustningen af 1. Brigade, Danmarks eneste operative brigade, kendt som »Hærens knytnæve«, er vel at mærke i gang, og brigaden modtager i disse dage opgraderede kampvogne, nye pansrede mandskabsvogne, nyt artilleri, tunge mortérer og lastbiler. Indkøb og implementering af tunge våben tager dog flere år, og indkøbet af såkaldt jordbaseret luftværn er end ikke gået i gang, bekræfter Forsvarskommandoen.

Forsvarschef Flemming Lentfer har over for Berlingske bekræftet, at brigaden vil være afhængig af beskyttelse mod lufttrusler fra enheder fra andre NATO-lande, hvis den skal kunne udsendes til et konfliktområde i 2024.

Berlingske har bedt forsvarsminister Trine Bramsen om at uddybe sit svar til Folketinget.

»Du er velkommen til at citere Trine Bramsen for følgende,« skriver en presserådgiver i Forsvarsministeriet:

»Jeg har en klar forventning om, at Forsvaret har etableret en kampklar brigade i 2024. Også selvom dele af brigaden helt efter planen vil være under udvikling. Det er også vigtigt at huske, at Danmark ikke står alene i NATO. Det er netop kernen i vores alliance, ligesom Danmark også er klar til at hjælpe vores allierede. Det kan vi allerede i dag, hvor vi med kort varsel kan indsætte enheder fra brigaden i kollektivt forsvar i rammen af NATO og i et tæt samarbejde med Danmarks allierede. Det vil også gælde for brigaden, hvis den skal indsættes efter 2024.«

Hun forholder sig ikke til, at det eksplicit fremgår af forsvarsforliget, at brigaden skal have jordbaseret luftværn, eller at det ikke ifølge forsvarsforliget er »helt efter planen«, at det først skal ske efter 2024.