Eksperter på stribe undsiger Trine Bramsens forklaring: En dansk brigade uden luftforsvar er dødsdømt

Det er en bunden opgave i forsvarsforliget og et krav fra NATO: Danmark skal i 2024 kunne opstille en kampklar brigade med 4.000 soldater og tunge våben nok til at gå i krig. Men de afgørende våben til at forsvare soldaterne mod trusler fra luften bliver ikke klar til tiden. Brigaden bliver kampklar »med udeståender«, kalder forsvarsminister Trine Bramsen det. Men fire militære eksperter såvel som chefen for Danmarks eneste operative brigade betegner det som selvmord at gå i krig uden luftforsvar: »Enten er man kampklar, eller også er man ikke.«

Som en del af opgraderingen af 1. Brigade bliver de danske Leopard-kampvogne ombygget og moderniseret. Her er det Jyske Dragonregiments panserbataljon på øvelsesterræn i Oksbøl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Danmark kan fra 2024 opstille en kampklar brigade, men med »udeståender«. Det forsikrer forsvarsminister Trine Bramsen (S) over for Folketinget. En kampklar brigade i 2024 er en bunden opgave i forsvarsforliget og et krav fra NATO.

Men Trine Bramsens udlægning holder ikke, lyder den samstemmende vurdering fra fire militære eksperter, Berlingske har talt med: Danmark har ikke en kampklar brigade i 2024.

»Kampklar kan ikke gradbøjes. Enten er man kampklar, eller også er man ikke,« siger Hans Peter Michaelsen, tidligere militæranalytiker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og officer i Forsvaret gennem tre årtier, herunder som udsendt rådgiver for NATO-missionen i Afghanistan. Han er i dag selvstændig forsvarsanalytiker.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar, og ifølge forsvarsforliget, som blev indgået i 2018, skal Danmark i 2024 have en brigade med 4.000 soldater med kampvogne, våben og køretøjer til at gå i krig på egen hånd.

Oprustningen er i fuld gang, men mindst én komponent når ikke at komme på plads: Både Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har bekræftet, at man ikke når at få våben til luftforsvar på plads i 2024.

Det er til gengæld en helt afgørende komponent, som skal beskytte brigadens soldater mod trusler fra oven, som droner, fly og missiler.

Så uden et luftforsvar til at beskytte soldaterne, findes der ganske enkelt ikke en kampklar brigade, vurderer brigadegeneral Henrik Lyhne. Han er chef for 1. Brigade, Forsvarets eneste operative brigade.

»Uden et effektivt luftværnssystem med evne til at imødegå blandt andet droner kan 1. Brigade ikke operere på den moderne kampplads. Det ville være regulært selvmord,« sagde brigadechefen allerede i marts til Berlingske.

»Forsvaret ventes således at have en kampklar brigade i 2024, men der vil være udeståender,« skriver forsvarsminister Trine Bramsen til Folketingets forsvarsudvalg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

»Så bliver det et meget kort slag«

Det er blandt andet brigadechefens udtalelser, der nu har fået forsvarsminister Trine Bramsen til at skrive til Folketinget, at brigaden bliver kampklar i 2024 – med udeståender.

»Forsvaret ventes således at have en kampklar brigade i 2024, men der vil være udeståender,« skriver hun til Folketingets forsvarsudvalg.

Men samtlige af de militære eksperter, Berlingske har talt med, tilslutter sig brigadechefens udmelding: Uden luftforsvar er brigaden ikke kampklar.

»Det er helt rigtigt, hvad brigadechefen siger: Det er selvmord at gå i krig uden luftforsvar. Hvis man ikke har luftforsvar eller kan få andre til at beskytte sig, så er man dødsdømt,« siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, hvor han til daglig forsker i dansk og international sikkerhedspolitik.

»Samtidig er det jo ikke en selvbærende brigade, hvis den ikke kan forsvare sig mod trusler fra luften. Så det vil ikke lykkes at leve op til forsvarsforliget eller til NATOs styrkemål. Vi er grundlæggende for sent på den,« siger Kristian Søby Kristensen.

Spørger man Peter Viggo Jakobsen, professor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, kan det bedst betegnes som et »bureaukratsvar«, når ministeren taler om en kampklar brigade med udeståender:

»Hun giver indtryk af, at brigaden bliver klar til tiden; men i virkeligheden erkender hun, at brigaden ikke bliver klar til tiden. Man kommer med andre ord ikke til at leve op til forsvarsforliget,« siger Peter Viggo Jakobsen.

»Man kan ikke klare sig på en moderne kampplads uden luftforsvar. Hvis man kæmper mod nogen, som har droner, missiler eller fly, så bliver det et meget kort slag,« siger han.

For at afskrække Rusland

Samme vurdering lyder fra brigadegeneral og forsvarsattaché i Moskva, Carsten Rasmussen.

»Brigaden er en troppeenhed, som er kendetegnet ved, at den kan kæmpe selvstændigt, flytte sig selv, beskytte sig selv og har en vis logistisk udholdenhed. Brigaden skal også kunne beskytte sig selv mod trusler fra luften. Jeg er derfor enig med brigadechef Henrik Lyhne; uden et effektivt luftværn er brigaden ikke klar til at blive indsat mod en ligeværdig modstander,« siger Carsten Rasmussen, der blev offentligt kendt som eskadronchef for de danske kampvogne, der i 1994 deltog i Operation Bøllebank i Bosnien.

»Under Verdenskrigen, Koreakrigen og Vietnamkrigen kunne landstyrker opnå en vis passiv beskyttelse ved skjul, sløring og dækning, fordi piloterne kun kunne ramme dem, hvis de kunne se dem med det blotte øje. På nutidens slagmark har det ændret sig. Moderne sensorer, mere præcise og mere slagkraftige luftleverede våben har gjort det umuligt for landstyrker at beskytte sig passivt mod truslen fra fly, helikoptere og droner,« siger han.

Flere af eksperterne peger som eksempel på konflikten i Nagorno-Karabakh i det sydlige Kaukasus i efteråret 2020, hvor et hullet luftforsvar var en væsentlig årsag til Armeniens nederlag til Aserbajdsjan.

»Den armenske hær led store tab på grund af de aserbajdsjanske styrkers anvendelse af moderne tyrkiske og israelske droner. Den armenske hær havde ikke et tidssvarende luftværn, som kunne beskytte dem effektivt mod dronetruslen. Det kostede mange menneskeliv,« siger Carsten Rasmussen.

»Brigadechefen har helt ret i, at det er selvmord at gå i krig uden luftforsvar. Trusselsbilledet i dag er et helt andet end i Afghanistan og Irak, hvor truslerne kom fra landjorden,« siger Hans Peter Michaelsen.

Set fra NATOs perspektiv skal en dansk brigade i sidste ende bidrage til at afskrække Rusland. Og det kan den kun, hvis den er kampklar, siger han:

»En brigade er jo ikke afskrækkende, hvis den har seriøse mangler.«

Flere af eksperterne peger på konflikten i Nagorno-Karabakh som et eksempel på udbredelsen af avancerede droner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Poman Ismayilov/EPA/Ritzau Scanpix.

Afhængig af andre landes luftforsvar

Og mens en væbnet konflikt med Rusland stadig er et højst usandsynligt scenario, er det heller ikke den eneste sandsynlige trussel for en dansk brigade i et konfliktområde, påpeger Hans Peter Michaelsen.

»Der behøver jo ikke at være tale om en krig, for at en brigade er udsat for lufttrusler i et konfliktområde. Det kræver bare, at fjendtlige militser har adgang til droner,« siger han.

Så hvis brigaden skal kunne indsættes i eksempelvis Polen eller de baltiske lande i 2024, så vil den være afhængig af, at andre lande kan forsvare den mod trusler fra luften.

»Det er præcis den afhængighed af andre lande, NATO har kritiseret Danmark for,« siger Hans Peter Michaelsen – med henvisning til, at det udløste historisk hård kritik af Danmark, da NATO i sin evaluering af de danske styrker i 2020 konstaterede, at der herskede usikkerhed om, hvorvidt Danmark kommer i mål med planerne om en brigade.

Berlingske har forelagt sagen for forsvarschef Flemming Lentfer. Og han erkender da også, at brigaden vil være afhængig af beskyttelse mod lufttrusler fra enheder fra andre NATO-lande.

»Ved eventuel indsættelse af brigaden før alle udeståender er på plads, vil der være behov for samarbejde herom med andre NATO-enheder. I relation til luftværn betyder det, at brigadens behov for dækning af luftværn må tilvejebringes i rammen af den samlede indsatte NATO-styrke,« siger Flemming Lentfer i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Berlingske har også spurgt Trine Bramsen, om hun med sin udlægning af brigaden som kampklar »med udeståender« i 2024 mener, at brigaden må forlade sig på luftforsvar fra andre lande. Det svarer hun ikke direkte på. Men, siger hun i et svar sendt fra Forsvarsministeriets presseafdeling:

»Det er også vigtigt at huske, at Danmark ikke står alene i NATO. Det er netop kernen i vores alliance, ligesom Danmark også er klar til at hjælpe vores allierede. Det kan vi allerede i dag, hvor vi med kort varsel kan indsætte enheder fra brigaden i kollektivt forsvar i rammen af NATO og i et tæt samarbejde med Danmarks allierede. Det vil også gælde for brigaden, hvis den skal indsættes efter 2024.«