Danmark må opgive at levere en kampklar brigade til NATO i 2024

Danmark skal med udgangen af 2023 kunne levere en kampklar brigade med 4.000 soldater og tunge våben nok til at gå i krig. Det er en bunden opgave i forsvarsforliget og et krav fra NATO. Men det kommer ikke til at ske, siger chefen for Forsvarets eneste operative brigade. Faktisk bliver de sidste afgørende våben heller ikke klar i 2024, bekræfter Forsvarsministeriet.

Brigadegeneral Henrik Lyhne er chef for 1. Brigade, som har hovedsæde ved Holstebro Kaserne, og som siden oprettelsen i 2005 har sendt enheder til Kosovo, Irak og Afghanistan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads

Det er en bunden opgave i forsvarsforliget, og det et krav fra NATO. Forsvaret skal med udgangen af 2023 være i stand til at opstille en kampklar brigade.

Det kommer ikke til at ske.

Danmark kommer hverken til at realisere forsvarsforliget eller til at indfri NATOs krav. Det fortæller manden med hånden på roret i Danmarks eneste operative brigade.

»Vi har ikke en kampklar brigade 1. januar 2024,« siger brigadegeneral Henrik Lyhne, chef for 1. Brigade.

En brigade er den største militære enhed i det danske forsvar, og med udgangen af 2023 skal Danmark have en brigade med 4.000 soldater samt kampvogne, våben og køretøjer til at gå i krig på egen hånd.

1. Brigade er Forsvarets eneste operative brigade, kendt som »Hærens knytnæve«, og brigadens enheder er løbende blevet udsendt til missioner i Afghanistan, Irak og Kosovo.

Oprustningen er i gang. Opgraderede kampvogne, nye pansrede mandskabsvogne, nyt artilleri, tunge mortérer, lastbiler og meget andet materiel ruller i disse dage ind til brigadens enheder.

»At opbygge en brigade er en mammutopgave. Alt materiel bliver skiftet ud i øjeblikket, fordi vi har slidt tingene ned under mange års indsættelse i internationale operationer. Hele paletten skal skiftes ud, for at vi kan levere en brigade til NATO,« siger Henrik Lyhne.

Mikkel Vedby Rasmussen, militærforsker, professor ved Københavns Universitet

»Hvis man skal afskrække Rusland på en troværdig måde, skal man kunne levere den samlede pakke, med kampvogne, artilleri, luftværn og efterretning.«


Bliver heller ikke klar i 2024

Men det lader sig ikke gøre at indkøbe alt det aftalte udstyr inden udgangen af 2023.

Akilleshælen er våben til luftforsvar. En afgørende komponent, som skal beskytte brigaden mod luftbårne trusler som fly og missiler. Indkøb af den slags våben tager flere år, og indkøbet af jordbaseret luftværn er end ikke gået i gang.

»Vi kommer ikke til at have alt det planlagte materiel inden 2024. Det er der næppe nogen, der tror på,« siger Henrik Lyhne.

»Luftværn er noget af det, vi modtager sidst. Selv hvis vi når at modtage det inden 31. december 2023, er luftværn et superkomplekst system at uddanne personalet til. Det er ikke bare at fyre et missil op i den blå himmel. Jeg skal bruge ét år på at integrere et luftværnssystem i brigaden. Det vil sige, at jeg skal modtage det ved årsskiftet 2022-2023. Og man er end ikke begyndt at indkøbe det endnu, så det tror jeg ikke på,« siger Henrik Lyhne.

Det er Forsvarskommandoen, der sammen med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ansvaret for at indkøbe de aftalte våben til brigaden. Allerede i sidste uge varslede Danmarks nye forsvarschef, generalløjtnant Flemming Lentfer, i et interview til Berlingske, at det bliver en betydelig udfordring at opstille en kampklar brigade med udgangen af 2023.

Faktisk bliver luftværn til brigaden heller ikke klar i 2024, oplyser Forsvarsministeriet. Med andre ord bliver anskaffelsen forsinket med mere end et år efter forsvarsforligets deadline.

Som en del af opgraderingen af 1. Brigade bliver de danske Leopard-kampvogne ombygget og moderniseret. Her er det Jyske Dragonregimentets panserbataljon på øvelsesterræn i Oksbøl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Selvmord at gå i krig uden luftforsvar

Uden et effektivt luftforsvar til at beskytte soldaterne mod trusler fra oven, findes der ganske enkelt ikke en kampklar brigade, understreger brigadegeneral Henrik Lyhne.

»Uden et effektivt luftværnssystem med evne til at imødegå blandt andet droner kan 1. Brigade ikke operere på den moderne kampplads. Det ville være regulært selvmord,« siger han.

Forsvarsministeriets presseafdeling har sendt en kommentar fra forsvarsminister Trine Bramsen (S):

»Forsvarsforliget følger langt hen ad vejen den plan, der blev lagt for over tre år siden. Jeg har stor tiltro til, at forsvarschefen tager hånd om de udfordringer, der opstår undervejs, og sørger for, at jeg og forligskredsen bliver orienteret, som vi for eksempel er blevet med udfordringerne med luftværnsopbygningen.«

I Folketingets forsvarsforligskreds vækker forsinkelsen forundring.

»Det er helt uacceptabelt. Dette bliver det helt store emne ved det næste møde i forligskredsen. Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har jo tilkendegivet, at det kunne lade sig gøre at have en deployérbar brigade i 2024, da vi indgik forsvarsforliget. Der har i et stykke tid været forlydender om, at det bliver svært; men nu bliver det jo slået fast, at det ikke kommer til at ske. Det skal forligskredsen ikke acceptere,« siger Søren Espersen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

»Vi har en klar forventning om, at de aftaler, vi indgår i forsvarsforliget, bliver indfriet. Hvis det ikke sker, skylder forsvarsminister Trine Bramsen forligskredsen en særdeles god forklaring. Og så forventer jeg, at ministeren indkalder til drøftelser om, hvordan Danmark kan imødekomme NATO på andre områder, for eksempel med øget tilstedeværelse i Arktis,« siger Venstres forsvarsordfører, Lars Christian Lilleholt.

Uden tvivl til kritik fra NATO

Ud over forsvarsforliget kommer Danmark altså heller ikke til at indfri aftalen med NATO. Danmarks evne til at opstille en brigade er et afgørende krav i de såkaldte styrkemål fra forsvarsalliancen.

»Det kommer uden tvivl til at udløse kritik fra NATO,«  siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet og forsker i dansk og international sikkerhedspolitik.

Det udløste i forvejen historisk hård kritik af Danmark, da NATO i sin evaluering af de danske styrker i oktober 2020 kunne konstatere, at der herskede usikkerhed om, hvorvidt Danmark kommer i mål med planerne om en kampklar brigade.

»Brigaden er vigtig for NATO lige nu, fordi vi bevæger os imod en sikkerhedspolitisk situation, hvor vi kan blive nødt til at indsætte store styrker tæt på Danmark,« siger militærforsker Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan for det samfundsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet.

Det handler konkret om at afskrække Rusland, hvis annektering af Krim-halvøen har været en øjenåbner for medlemslandene i NATO.

»Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal i krig med Rusland; men vi skal kunne afskrække Rusland. Og hvis man skal afskrække Rusland på en troværdig måde, skal man kunne levere den samlede pakke, med kampvogne, artilleri, luftværn og efterretning. Det er en helt anden måde at tænke forsvar, end Danmark gjorde med Irak og Afghanistan, hvor vi bidrog med specialstyrker og andre specialiserede enheder, mens briterne eller amerikanerne leverede resten,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Vi har ikke en kampklar brigade 1. januar 2024,« siger brigadegeneral Henrik Lyhne, chef for 1. Brigade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads.

Ikke bare en levering i kasernegården

Forsvarskommandoen bekræfter, at indkøbet af jordbaseret luftværn endnu ikke er gået i gang.

»Der er endnu ikke truffet beslutning om de enkelte elementer i anskaffelsen af en luftværnskapacitet til Hæren. Der er tale om et kompleks kapacitet, der skal opbygges fra bunden i Forsvaret. Der har pågået løbende revurderinger, hvilket betyder, at der pågår fortsatte analyser i 2021. Derefter kommer en længere proces med anskaffelse og implementering af luftværnskapaciteten i brigaden, som rækker ud over dette forsvarsforlig,« skriver Forsvarskommandoen.

Og når først brigadechef Henrik Lyhne modtager de kritiske våben til at forsvare sin brigade mod luftangreb, begynder udfordringerne for alvor:

»Vi er kun omkring 3.000 mand i brigaden i dag, så vi er ikke oppe på fuld styrke. Ikke desto mindre skal vi kunne kapere alt det materiel, der vælter ind til os i øjeblikket,« siger Henrik Lyhne, som er på vej ud på øvelsesterrænet for at afprøve nye tunge mortérer, da Berlingske taler med ham.

»Der er nok nogle, der forestiller sig, at når man køber et nyt våbensystem, så er det klaret med at levere det i kasernegården. Men der ligger en kæmpe udfordring i at føre nyt materiel ind i organisationen og uddanne instruktører, mekanikere, soldater og førere,« siger brigadegeneralen.

Nedprioriteret med åbne øjne

Det er til gengæld muligt, at 1. Brigade kommer op på de forjættede 4.000 soldater inden 2024, vurderer Henrik Lyhne. Det indgår i forsvarsforliget, at der skal ansættes flere soldater, og i 2022 og 2023 skal der ansættes yderligere 1.000 soldater.

Har politikerne i forsvarsforligskredsen skudt over målet med aftalen om at opstille en kampklar brigade inden udgangen af 2023?

Det er et politisk spørgsmål, som brigadechefen ikke vil forholde sig til. Det vil til gengæld Peter Viggo Jakobsen.

»Problemet er snarere, at politikerne efterfølgende har valgt at bruge Forsvaret til grænsekontrol, minkaflivning, bevogtning i Krystalgade og alle mulige andre opgaver. Hæren skal hele tiden smide alt, hvad man har i hænderne, for at håndtere akutte kriser. Samtidig bliver soldaterne roteret ud på missioner i Mali, Irak og Afghanistan. Forsvaret er så hårdt spændt for, at det ikke er muligt at prioritere langsigtede mål, og politikerne har med åbne øjne nedprioriteret opbygningen af en brigade,« siger militærforskeren.

I Dansk Folkeparti afviser Søren Espersen, at problemet skyldes politikerne og Forsvarets mange løbende opgaver siden indgåelsen af forsvarsforliget.

»Forsvarsministeriet og Forsvarets ledelse har jo nikket til de her opgaver. Vi må kunne forvente, at aftalerne i forligskredsen bliver gennemført. Og at vi bliver orienteret, hvis det ikke kan lade sig gøre,« siger Søren Espersen.