Tilhold stoppede ikke Paludan: Blev sigtet for fem overtrædelser af polititilhold

Partileder Rasmus Paludan blev i foråret 2013 sigtet for at overtræde det polititilhold, han havde fået efter årelang chikane af en medstuderende. Efterfølgende trak han politiet i retten – og tabte.

Paludan
Rasmus Paludan mødte ved flere lejligheder frem i den medstuderendes hjemby, når den medstuderende tog hjem til arrangementer med sine barndomskammerater eller forældre. Her er han mødt frem ved et sportsarrangement, som den medstuderende deltog i, iført i en lang sort frakke. Kilder fortæller, at Paludan fotograferede den medstuderende under sportskampen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Det bremsede tilsyneladende ikke Rasmus Paludan, at han med et polititilhold udstedt i januar 2013 fik forbud mod at nærme sig en mandlig medstuderende og dennes familie efter en sag om årelang chikane.

Kort efter blev Rasmus Paludan nemlig sigtet for fem overtrædelser af tilholdet i løbet af én enkelt måned, viser retsdokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i. Flere kilder forklarer desuden uafhængigt af hinanden til Berlingske, at chikanen fortsatte efter tilholdet.

Tilholdet blev udstedt i januar 2013 efter en sag om flere års forfølgelse af den mandlige medstuderende, som Rasmus Paludan mødte første gang i sommeren 2009, da de begge begyndte på latinstudiet på Københavns Universitet.

Som Berlingske har beskrevet, bestod forfølgelsen ikke blot i chikane pr. telefon, brev og SMS, men også af fysisk forfølgelse, opsøgning af den studerendes familiemedlemmer og rundsendelse af breve med nedsættende oplysninger om offeret.

Ligesom Rasmus Paludan dukkede op og fotograferede den mandlige studerende under en fodboldkamp i den pågældendes barndomsby i Vestjylland.

Rasmus Paludan har på sin side fremhævet, at et tilhold i hans øjne ikke er en alvorlig sanktion.

»Det er et redskab, man kan bruge, hvis folk ikke kan enes,« sagde Rasmus Paludan til B.T. onsdag.

Paludans reaktion: sagsanlæg

Tilholdet blev en realitet i januar 2013. Overtrædelserne af tilholdet skulle ifølge sigtelserne have fundet sted mellem 21. april 2013 og 18. maj 2013, og de førte til, at Rasmus Paludan blev hentet ind til afhøring, fotografering og DNA-prøve hos politiet.

Politiet besluttede dog i december 2013 at »undlade påtale«, som det hedder i retsdokumenterne. Formentlig fordi den nuværende Stram Kurs-leder og offeret i sagen, den mandlige medstuderende, indgik et forlig, som tilsyneladende lukkede sagen.

Da sigtelserne var frafaldet, trak Rasmus Paludan så anklagemyndigheden ved Københavns Politi i retten. Hans krav lød på en erstatning på 104.900 kr.

Paludan mente blandt andet, at han var berettiget til 50.000 kr. i erstatning for »uberettigede sigtelser«, to gange 1.200 kr., fordi politiet kortvarigt havde taget hans mobiltelefon og armbåndsur, 25.000 kr. i tortgodtgørelse for nægtet lægehjælp og 25.000 kr. for »voldstrusler fra vagt«.

Såvel Statsadvokaten som Københavns Byret afviste kravet – og Paludan blev af byretten dømt til at betale sagens omkostninger.

Rasmus Paludan meddeler via ansatte i Stram Kurs, at han ikke vil kommentere tilholdssagen.

Dominans og kontrol

Ifølge Helle Hald, advokat med bred erfaring inden for chikane og stalking, lader Paludans chikanesag til at være alvorlig.

»Min erfaring er, at det er særdeles svært at få et tilhold. Så hvis politiet har vurderet, at der var grundlag for at udstede et tilhold, så må det have været en alvorlig sag,« siger Helle Hald, som understreger, at hun ikke kender detaljerne i den konkrete sag.

Samtidig siger hun, at stalkere ofte overtræder et tilhold fra politiet.

»Mange af dem, der har fået et tilhold, er fløjtende ligeglade. Det er slet ikke ualmindeligt, at et tilhold bliver overtrådt. Når vi helt generelt ser på stalkere, der overtræder et tilhold, så spiller aspekter som dominans og kontrol ind,« siger Helle Hald.

Partileder for Stram Kurs, Rasmus Paludan, blev sigtet for fem gange at overtræde et polititilhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Det var ubehageligt«

Samtidig med oplysningen om, at Rasmus Paludan blev sigtet for fem konkrete overtrædelser af polititilholdet, kan Berlingske dokumentere flere af de konkrete metoder, som Rasmus Paludan brugte under sin årelange chikane af sin studiefælle og dennes familie i Vestjylland.

Berlingske har bedt om aktindsigt i de henvendelser, Rasmus Paludan har sendt til arbejdspladser under Esbjerg Kommune.

Kommunens journaler viser, at Rasmus Paludan 17. oktober 2011 bad om aktindsigt i den mandlige medstuderendes forældres ansættelse og personaleforhold. Begge forældre er offentligt ansatte. Paludan bad også om indsigt i personalepapirer på den mandlige medstuderende, som i en periode angiveligt var ansat i en ufaglært stilling.

Men Paludans aktindsigtsanmodninger stoppede ikke ved den nære familie. Også en forælder til en af hovedpersonens nære venner blev mål for Paludans forsøg på at få indsigt i personaleforhold.

I anmodningerne, som er skrevet på brevpapir fra »Rasmus Paludan, cand.jur.«, beder Paludan om oplysninger om arbejdsopgaver, løn, deltagelse i tjenesterejser, uddannelsesforhold og eventuelle »disciplinærsager for så vidt angår personer i chefstillinger«, som det hedder.

En person, som oplevede aktindsigtsanmodningerne fra Paludans side på nært hold, siger:

»Vi opfattede det klart som intimiderende, at han søgte aktindsigt i familie og venners families arbejdsforhold. Man blev bange for, at han ville finde en eller anden kompromitterende oplysning og lave en stævning. Det var ubehageligt.«

Rasmus Paludan gør Berlingske opmærksom på, at han skrev til Esberg Kommune som privatperson – ikke i egenskab af advokat.

Aktindsigt må ikke bruges til chikane

Aktindsigt i folks ansættelsesforhold er tilsyneladende et værktøj, Paludan har brugt relativt systematisk.

Berlingske har bedt om aktindsigt i Paludans aktindsigtsanmodninger hos en række myndigheder og har derigennem fået kendskab til to episoder, hvor Rasmus Paludan har udbedt sig oplysninger om konkrete personers personalesager.

Det er loven om offentlighed i forvaltningen, der gør det muligt at søge aktindsigt i specifikke data om offentligt ansatte. Myndigheder kan dog afslå aktindsigt, hvis »anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål«, som det hedder i lovteksten.

Hvis aktindsigtsanmodninger i personlige forhold bliver anvendt som en del af chikane, er det et klart »retsstridigt formål«, og anmodningen kan derfor afslås, vurderer Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Men det er myndigheden, der skal sandsynliggøre, at der er tale om et chikanøst formål – og det er jo svært at vurdere, når enkeltmyndigheder ikke har det fulde billede over ansøgerens aktivitet,« siger Oluf Jørgensen.

Det fremgik i første udgave af denne artikel, at Paludan havde sendt en aktindsigtsanmodning på brevpapir fra sit advokatfirma.  Det er ikke korrekt. Brevpapiret var udstyret med Rasmus Paludans navn og titel som cand.jur.