Svindelsagen i Forsvarsministeriet kan udløse en straffesag mod departementschef – »vi ser det bare aldrig på chefniveau«

Sagen om svindel i Forsvarsministeriet kan udløse en straffesag mod departementschef Thomas Ahrenkiel, hvis Kammeradvokaten konkluderer, at han har begået pligtforsømmelse. Dette er dog usandsynligt, for der føres stort set aldrig straffesager mod offentlige chefer i Danmark, siger professor i forvaltningsret.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) var kaldt i samråd om indkøbsforholdene i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på Christiansborg i december 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er stadig et åbent spørgsmål, om svindelsagen under Forsvarsministeriet får konsekvenser for flere ansatte i ministeriet.

Sagen så dagens lys i december 2019, da Rigsrevisionen afslørede, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) tilsyneladende har været hjemsted for svindel og bestikkelse, og den har siden forgrenet sig i flere retninger. Mens Bagmandspolitiet efterforsker konkrete svindelsager blandt de ansatte i FES, er Kammeradvokaten i gang med at undersøge, om der er grundlag for at placere et tjenstligt ansvar i FES såvel som i Forsvarsministeriets departement.

Den offentlige opmærksomhed har ikke mindst rettet sig mod departementschef Thomas Ahrenkiel, der som øverste embedsmand i Forsvarsministeriet måtte erkende, at ministeriet ved ikke mindre end seks forskellige lejligheder burde have orienteret forsvarsminister Trine Bramsen (S) om sagen. Og at han personligt havde kendt til Rigsrevisionens undersøgelse siden maj 2019.

Mens svindelsagen har fået konsekvenser for to direktører i Forsvarsministeriet, har Thomas Ahrenkiel indtil videre klaret frisag, og fra september skal han i stedet være Danmarks ambassadør i Berlin.

Departementschefens rolle i sagen er dog så kritisk, at den formentlig kunne udløse en straffesag. Det vurderer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

»Det er departementschefens opgave at sørge for, at der bliver reageret på den slags alvorlige problemer. Og hvis Rigsrevisionen går ind i en sag, så er det nærmest per definition noget, som ministeren skal være orienteret om,« siger Sten Bønsing.

»For en departementschef ligger det i stillingen, at man skal tage hånd om alvorlige problemer i ministeriet. Hvis ikke man gør det, er der tale om pligtforsømmelse,« siger han.

Straffesag eller disciplinærsag

Første led i Kammeradvokatens undersøgelse handler således om at fastslå, om Thomas Ahrenkiel – eller andre ansatte – personligt har tilsidesat sine pligter. Hvis dette er tilfældet, kan sagen gå i to overordnede retninger.

»Hvis der er tale om pligtforsømmelse, kan det udløse en straffesag eller en disciplinærsag. Det afhænger af bevisvurderingen: Har der været meldinger, og hvor tydelige var de meldinger i så fald?«

Hvis sagen kører som disciplinærsag, kan det udløse en advarsel, irettesættelse eller afskedigelse. Eftersom departementschefen er tjenestemand, kan han desuden straffes med en bøde på op til halvdelen af en månedsløn.

»Med de forhold, der er offentligt kendt, kan sagen formentlig takseres til mere end en advarsel. Sagen om Ahrenkiel ville formentlig også kunne bære en straffesag,« siger Sten Bønsing.

Men, siger han:

»Vi ser det bare aldrig på chefniveau. Der føres meget, meget få straffesager mod chefer i det offentlige i Danmark. Straffesager om pligtforsømmelse rammer de lavere dele af organisationen,« siger Sten Bønsing.

Derfor var det et særsyn, da tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen i maj blev idømt 60 dages ubetinget fængsel. Dommen, som blev anket på stedet, lød blandt andet på magtmisbrug efter straffelovens § 155 for at have ændret på optagelseskriterierne for operations- og føringsuddannelsen, så hans kæreste kunne optages, samt pligtforsømmelse af særlig grov karakter efter den militære straffelov for at give sin kæreste adgang til fortrolige oplysninger.

Thomas Ahrenkiels rolle i svindelsagen fik i sidste uge fornyet opmærksomhed, da det viste sig, at han fra 1. september skifter fra sit job som departementschef i Forsvarsministeriet til posten som Danmarks ambassadør i Berlin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix.

Ingen konsekvenser ved disciplinærsag

»Der ligger flere domme mod eksempelvis politifolk, men der er ikke ret mange straffesager af den type på chefniveau. Det er ikke, fordi man ikke ville kunne føre dem. Min ærlige vurdering er, at man bare ikke bryder sig om at have sådan nogle sager kørende. Man vil hellere klare dem på anden måde. For eksempel ved at vedkommende får et andet arbejde,« siger Sten Bønsing.

»Da departementschefen i Justitsministeriet stod med sagen om nødløgnen, fandt hun pludselig ud af, at det var mere attraktivt at blive departementschef i Kirkeministeriet. Og så sluttede den sag,« siger Sten Bønsing med henvisning til Justitsministeriets tidligere departementschef, Anne Kristine Axelsson, som rykkede til Kirkeministeriet i kølvandet på sagen om daværende justitsminister Morten Bødskovs (S) famøse nødløgn over for Folketingets Retsudvalg, da han skulle begrunde aflysningen af et besøg på Christiania i 2012.

Når Kammeradvokatens undersøgelse lander i august, er Thomas Ahrenkiel formentlig allerede i gang med at pakke kufferten for at rykke til ambassadørposten i Berlin, og en advarsel, irettesættelse eller afskedigelse fra Forsvarsministeriet vil ikke længere være relevant. Med andre ord bliver straffen i praksis lig nul, hvis der bliver tale om en disciplinærsag.

»Hvis der ikke bliver tale om en straffesag, får sagen i praksis ikke nogen formelle konsekvenser for Thomas Ahrenkiel,« siger Sten Bønsing.

Berlingske har flere gange bedt om et interview med Thomas Ahrenkiel om hans rolle i sagen. Vi har senest bedt ham kommentere på Sten Bønsings vurdering. Men han ønsker ikke at stille op til interview, fortæller ministeriets presseafdeling.